Menu
Forrige artikel

Med i det fine selskab

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2123

Den Fynske Landsby optaget i "Danish Society of Open Gardens". DSOG - Foreningen af ÅBNE Danske Haver - tæller medlemmer som bl.a. Gråsten Slotshave, Frederiksborg Slotshave, Rosenholm Slots Park, Egeskov, Holstenshuus Park, Alexander Parken på Valdemars Slot og Sanderumgaards Romantiske Have. Nu er også Den Fynske Landsby med på baggrund af de mange historiske haver omkring husene og gårdene. Havebruget var vigtigt i 1800-tallets selvforsynende landbrug. Derfor er haverne en vigtig del af formidlingen i Den Fynske Landsby. Her kan man opleve kålgårde, humlehaver, abildgårde og prydhaver - eller nyde den smukke præstegårdshave ved Tommerup Præstegård.

Vision og mission
"Danish Society of Open Gardens" har fokus på haver med offentlig adgang, små oaser, større åbne anlæg, slots- og herregårdshaver, temahaver samt museumshaver. Visionen bag DSOG er at udvikle haveturismen i Danmark ved at udvikle en fælles markedsføringsplatform og gøre danske haver kendte og velbesøgte af danskere og turister. Danmarks åbne haver skal være en oplagt og selvfølgelig del af den samlede oplevelse for alle besøgende/turister, som opsøger den danske havehistorie, havetradition og havekulturarv.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Pionerbyen Kjellerup
Fruens Bøge og verdensmesteren
Vikinger i krig