Falsk Karl den Store-mønt fra Nordsjælland
En efterligning af en Karl den Store mønt blev fornylig erklæret Danefæ, efter at være fundet med metaldetektor i Nordsjælland.
Da detektormand Henrik Rasmussen en eftermiddag gik i det smukke bakkede område bag Ramløse Kirke ned mod Arresø, havde han ingen idé om, hvad han ville finde. Han ville bare gå en kort tur langs bredden af søen, og da han havde glemt noget, var han på vej op til sin bil, da det pludselig sagde BIP!
- Jeg gravede, og pludselig stod jeg med en mønt i hånden og GPS-indmålte den, som man skal, men jeg vidste ikke, hvad det var. Da jeg så kom hjem, lagde jeg et billede ud på vores detektorforum, og kort tid efter stod himmel og hav i et, fortæller Henrik Rasmussen.
Ikke færre end 42 kommentarer tikkede ind hos den heldige detektormand og fortalte ham, at det var noget helt specielt, nemlig en Karl den Store mønt. Siden har Henrik Rasmussen gået meget på lige præcis den mark og fundet en del flere mønter samt et par enkelte små vikingetidsbrocher.
- Det var en meget speciel oplevelse, det er jo som at finde en nål i en høstak, siger Henrik Rasmussen.
Møntfundet har overrasket både arkæologerne på Gilleleje Museum og mønteksperterne på Nationalmuseet, da der er tale om en sjælden mønt i Danmark. Mønten, der er en efterligning af Karl den Stores oprindelige, er fremstillet et sted i Nordtyskland eller Holland. - Det er den første af den slags mønter, som er dukket op i den her del af Nordsjælland, så det er et meget vigtigt fund, siger arkæolog Kjartan Langsted fra Gilleleje Museum. Også Nationalmuseets møntekspert Jens Christian Moesgaard er glædeligt overrasket over både en ny frankisk mønt, men især fordi det er en efterligning af frankerkongens mønt.
- I det karolingiske rige på Karl den Stores tid havde man et velfungerende møntsystem med en regulær udmøntning forskellige steder i riget. Dengang som nu udskiftede man mønterne fra tid til anden. Men det var ikke alle steder, omskiftningen af mønter udførtes i praksis, fortæller Jens Christian Moesgaard og fortsætter:
- Et sted i Holland eller det nordlige Tyskland, nærmere kan det ikke bestemmes, blev man i en årrække ved med at producere den gamle type mønter, som herefter kan kaldes for en slags falskmøntneri.
Hvorfor man blev ved med at fremstille den gamle mønttype, ved Jens Christian Moesgaard ikke. Det kan dårligt have været mangel på kommunikation, da Karl den Stores rige havde en god infrastruktur og dermed et godt kommunikationssystem. De mønter, der er præget efter møntreformen er ikke helt ligesom dem før, de er i lidt dårligere stil. Falske mønter skal helst være af den gængse type, ellers kan de jo ikke bruges i oprindelseslandet. Men måske accepteres de uden for rigets grænser, og så kan vi bedre kalde det en efterligning.
