Menu
Forrige artikel Næste artikel

Brug dit museum!

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 415

Med erfaringer fra projektet Nye Veje har Nationalmuseet udgivet publikationen ”Brug dit museum!”.

Udgivelsen er tænkt som et inspirationshæfte for både skoler og museer. Hovedformålet er at give lærere inspiration til at bruge de omkringliggende museer på egen hånd i deres undervisning.

Et museumsbesøg kan give variation i hverdagen og skabe rammer for elevernes læring og udvikling både fagligt og socialt. Men et museumsbesøg er ofte forbundet med forskellige udgifter, hvor skolernes økonomi sætter en begrænsning for, hvordan og hvor meget de kan benytte sig af tilrettelagte besøg på museet. Derfor forsøger udgivelsen at give inspiration til selvstændige forløb, hvor læreren på egen hånd bruger museet, og yderligere giver hæftet museerne inspiration til sådanne forløb og ideer til skolernes alternative brug af museets samlinger og områder.

Projektet Nye Veje har haft til formål at etablere en række lærende partnerskaber mellem skoler og museer og udvikle bæredygtige undervisningskoncepter. Projektet har samtidig haft til formål at udfordre museernes vanetænkning, hvor museumsundervisningen skulle tænkes ud af de vante rundvisnings- eller workshoprammer samt ud af vante fagprofiler. Projekt har været forankret hos Nationalmuseet som projektejer og projektkoordinator med deltagelse af museer både uden for og inden for Nationalmuseets organisation. HistorieLab har støttet projektet økonomisk og været samarbejdspartner i det generelle udviklende og koordinerende projektarbejde samt bidraget til publikationen.

Se publikationen her

Historie-online.dk, den 29. august 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Museet og skolen
Historie – didaktik, dannelse og bevidsthed
Børn, kulturarv og museer - ny antologi