Menu
Forrige artikel Næste artikel

TV-tips uge 45

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 253

Af Christoffer Quist

Onsdag kan man se det sidste afsnit af serien ”Rejsen til Amerika – De danske udvandrere”. Seriens omdrejningspunkt er de dansker som i slutningen af 1800-tallet rejste til Amerika, landet som var fyldt med muligheder. Danskerne har også sat deres præg på den amerikanske verden, som stadig kan spores den dag i dag. Torsdag får man muligheden for at se ”1800-tallet på vrangen”. Dette sjette afsnit handler mere specifikt om årende 1864-1880. En tid hvor landet er gået langt tilbage efter nederlaget til Østrig/ Preussen, så dette kunne forklare, hvorfor mange valgte at søge lykken i Amerika. Men det er også en tid, hvor Danmark for alvor blev industrialiseret, og samfundsstrukturen var under en kæmpe omvæltning. Det syvende og næstsidste afsnit bliver sendt lige bagefter. Fredag starter vi weekenden af med den britiske dokumentar fra 2013 ”Krigsfanger i Burma”. Filmen 'Broen over floden Kwai' er måske en af de flotteste og hårdeste film, der beskrev, hvad allierede krigsfanger var udsat for, hvis de var blevet taget til fange af Japan. Dokumentaren tager dog et nærmere syn på, hvad de allierede og især britiske krigsfanger var udsat for under krigen. Lørdag kan man se det syvende og sidste afsnit af serien ”Historien om den norske kongefamilie”. Serien ser nærmere på, hvordan den middelalderlige norske kongefamilie kæmpede for at havde kontrol over landet, men samtidig også hvordan den norske kongemagt var nødt til at løsrive sig fra Danmark og Sverige. Søndag bliver vi ved det kongelige for at slutte weekenden af med serien ”Et kongeligt hjem”. Dette afsnit omhandler Drottningholm, som er et svensk lystslot på Lovön i Mälaren nær Stockholm. Lystslottet har været den kongelige regents private residens siden 1981. Mandag starter vi ugen ud med serien ”Fra baggård til Business”. Tjæreborg Rejser var et dansk rejsebureau, der blev stiftet af præsten Eilif Krogager i 1950. Selskabets aktiviteter blev i 2009 overflyttet til Spies Rejser, og Tjæreborg Rejser blev nedlagt. Tirsdag kan man se første afsnit af serien ”Kinas glemte krig”. To år før anden verdenskrig brud ud, var der en anden krig i asien. 1937 var en større krig mellem Republikken Kina og Kejserriget Japan både før og under 2. verdenskrig. Den japanske invasion var den japanske hærs strategiske plan som en del af dens omfattende plan om at kontrollere hele Sydøstasien.

-          Rigtig god fornøjelse

 

Rejsen til Amerika - de danske udvandrere (3:3)

Onsdag 8.11. på DRK Kl. 18:55 til 19:25

350.000 danskere rejste på 70 år til Amerika for at jagte lykken. Det satte efterhånden rød/hvide aftryk på USA-kortet. Kirker, aviser og hele landsbyer opstod i forsøget på at sikre danskheden i det fremmede.

1800 tallet på vrangen (6:8)

Torsdag 9.11. på DRK Kl. 12:15 til 12:55

Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880.Landet er tynget af sorg. Krigen mod Tyskland er tabt og nederlaget ved Dybbøl er et stort åbent sår. Samtidig buldrer samfundsudviklingen af sted for fuld damp. Og problemer sættes under debat! George Brandes er tidens største debattør, samfundskritiker og kvindecharmør. Han rusker op i den danske præstegårdsmentalitet. Nu skal tabuer brydes. Brandes åndsfælle J.P. Jacobsen vækker voldsom forargelse med sin 'bordelroman' Marie Grubbe! Også naturvidenskabsmændene ændrer vores opfattelse af verden. Og Gud! Alt imens vokser uligheden og kapitalismen gør sit indtog. Industrimagnater som C.F. Tietgen tjener fedt på industrialiseringen. Andre lever under slavelignende forhold.

Krigsfanger i Burma - Vi flyttede et bjerg

Fredag 10.11. på DRK Kl. 18:05 til 19:05

Japan begik mange grusomme krigsforbrydelser under 2. Verdenskrig. En af de værste var den brutale udnyttelse af allierede krigsfanger og lokale tvangsarbejdere ved bygningen af en jernbane mellem Burma og Thailand, udødeliggjort i filmen 'Broen over floden Kwai'. De overlevende er nu i 90'erne, men deres erindringer om sulten, tropesygdommene og torturen står knivskarpt, og de fortæller i detaljer og ikke sjældent med sort humor om Singapores fald, tilfangetagelsen, og hvordan de blev tvunget til med primitive redskaber at bygge en jernbane i et umuligt terræn.

Historien om den norske kongefamilie (7:7)

Lørdag 11.11. på DRK Kl. 10:20 til 11:00

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits ældste datter, prinsesse Ingrid Alexandra, har allerede været med sin bedstefar kong Harald på sin første opgave, men modstandere af monarkiet i Norge mener, at det er problematisk at gøre et barn til national maskot.

Et kongeligt hjem: Drottningholms slot (1:2)

Søndag 12.11. på DRK Kl. 21:20 til 22:20

Historien om Drottningholms Slot, i dag den svenske kongefamilies private residens, går tilbage til 1600-tallet, hvor det blev opført til dronning Hedvig Eleonora efter tegninger af en af den tids store arkitekter, Nicodemus Tessin den ældre.
Her fortæller kong Carl Gustaf om arbejdet med renoveringen af den kinesiske pavillon, et arbejde han er dybt involveret i. Kongens søster, prinsesse Christina, præsenterer barokslottets første dronning, Hedvig Eleonora, kronprinsesse Viktoria afslører nogle af slottets mange hemmeligheder, mens dronning Silvia fortæller om de mange venlige spøgelser, man kan møde. Slottet, der ligger lige uden for Stockholm, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Fra baggård til big business (1:5)

Mandag 13.11. på DRK Kl. 15:40 til 16:20

Han lærte danskerne at rejse. Idéen, der gjorde præsten fra Tjæreborg til charterkonge var rejser, der var så billige, at enhver kunne få råd til en uge under sydens palmer. I de første år var rejsebureauet et chatol i præstegården, men rejserne gik som varmt brød, og da Tjæreborg Rejser var på sit højeste i midten af 70'erne var det blevet Europas største rejseselskab. Men den økonomiske krise i 80'erne sammen med spørgsmålet om, hvem der skulle overtage efter pastor Krogager, sendte Tjæreborg Rejser i armene på ærkerivalen Spies.

Kinas glemte krig (1:5)

Kl. 18:10 til 18:55 Tirsdag 14.11. på DRK

I 1937, to år før Tyskland invaderede Polen, begyndte en brutal otte år lang krig, da Japan invaderede Kina. Selv om krigen mellem Kina og Japan kostede 14 millioner kinesere livet og var en af historiens længste og blodigste, er den næsten glemt i Vesten. Kinakenderen, Rana Mitter, fortæller ved hjælp af sjældne arkivoptagelser, animerede rekonstruktioner og ikke mindst nogle af de få endnu levende øjenvidner om den japanske invasion, massakren i Nanking, og samarbejdet med amerikanerne og briterne.

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 31
TV-tips uge 36
TV-tips uge 11