Hertugræve og køkkenharer
Menu
Forrige artikel

Hertugræve og køkkenharer

Kategori: Bøger
Visninger: 984

Af Kresten Søe

Jagten som del af den danske identitet i Sønderjylland.
”Fuglen dalede langsomt ned på sneen, der farvedes rødt af dens blod. Ungersvenden gik hen og samlede den op og stak den i sin taske. Da faldt hans blik på den rød hvide sne, og han hensank atter i dybe grublerier. Dannebrog sagde han, elskede dyrebare Dannebrog. Hvornår kommer dog den dag, hvor vi atter kan hejse dig”.
Disse sætninger, som indleder bogen, nedskrev H.P. Hanssen, Nørremølle som 16årig i 1879, da han i eftertanker på en jagttur besluttede sig at blive i landsdelen for at fortsætte kampen for genforening med Danmark. En beslutning, der stod i modsætning til mange unge jævnaldrende dansksindede mænd, der valgte at udvandre. Men der skulle dog gå yderligere 51 år, inden H.P. Hanssen som en af de vigtigste personligheder i nationalitetskampen nåede sit mål ved Genforeningen 1920.

Forfatteren Hans Kristensen har før denne udgivelse også tegnet sig for: "Krybskytter i Sønderjylland : skarpe skud og sære skæbner i kongernes, hertugernes og grevernes skove."  2016.

God historisk ramme.

Bogen indleder med en generel historisk ramme og omhandler Sønderjyllands jagthistorie under det tyske styre 1864-1920. Værket bygger på kilder i artikler fra bl.a. årbøger, erindringer og skrifter.

Før Genforeningen i 1920 var Sønderjylland under preussisk styre, og dermed også under tysk jagtlovgivning.  Et forhold, der prægede landsdelens jagtforhold og kom til at adskille jagten her markant fra den tilsvarende nord for Kongeåen.

Men faktisk var Sønderjylland som følge af sin status som hertugdømme allerede før de slesvigske krige 1848 og 1864 under særlig lovgivning.  Jagtretten tilhørte ikke jordejerne, som det blev indført nord for Kongeåen i 1840, men stod derimod som et adeligt privilegium for fx hertuger og kongen. Udøvelsen var her ikke særlig intensiv og vildtet som følge heraf rigeligt. Et moment, der gjorde, at hjorte og harer tog godt for sig i bøndernes afgrøder, uden at de kunne forhindre det.  Hertil kom, at de arme bønder, når jagten så endelig gik ind med fynd og klem, yderligere måtte lide den tort af Hertugen af Augustenborg at blive tvangsudskrevet som klappere, der ufrivilligt måtte deltage i nedtrampning af egne marker.

Jagtretten i opbrud under de slesvigske krige.

Krigen 1848 og Hertugen af Augustenborgs flugt bragte dog opbrud i spørgsmålet, men jagtlovgivningen blev også efter tabet af hertugdømmerne i 1864 anderledes i Slesvig end i Danmark. I og med overgangen til preussisk lovgivning 1873 fik ejendomme over 75 ha i Sønderjylland endelig egen jagtret, mens jagtretten for alle ejendomme derunder skulle udlejes samlet gennem kommunen med indtægten fordelt til jordejerne efter areal. Forinden var gået en anarkistisk periode, hvor vildtet i stort omfang var næsten bortskudt ved overjagt. Den preussiske lovgivning bragte her efterfølgende ro og sikrede en bæredygtig udvikling for både vildt og jægere.

Historisk skildring med en perlerække af jagtskildringer og anekdoter.
Herefter følger i bogen en perlerække af historiske jagtberetninger fra hele det sønderjyske område. Alt sammen både underholdende og informativt formidlet gennem en række kapitler om de forskellige jagtformer. Her følger læseren jægere fra alle samfundslag rundt på jagter i bondelandet, på de store godser og i statsskovene. Med afsæt i originale kilder skildres her bl.a. jagten på sæler i Vadehavet, gæs i marsken, ænder i engene, agerhøns på markerne, krondyr i skovene og de store fælles harejagter.  Herefter følger - med kilderne fint indfældet i fremstillingen - en række samtidige beretninger om jagtens glæder med hund og bøsse i forskellige perioder og egne i landsdelen.

Opdelingen er her systematisk efter landskabsformer fx det åbne land, enge og ferske vande og skove plantager og hegn med de forskellige jagtformer og hvert sit vildt. Oftest underholdende fortalt med en række autentiske anekdoter med inddragelse af fx folkeliv og lokalhistoriske islæt. Her møder læseren fx maleren Emil Nolde, som i marsklandskabets skiftende årstider og lys fandt megen kunstnerisk inspiration. Nolde var nemlig også jæger med liv og sjæl. Et moment, der bragte ham ind i udformning af vildt- og fuglevenlige planer for den oversvømmede Tøndermarsks fremtid. Planer, der desværre kom til kort i forhold til myndighedernes tidstypiske vanetænkning. Et element, der tabte Nolde for Danmark og blev styrende for hans flytning til det tyske Seebüll, hvor Nolde museet ligger i dag.

Sønderjylland som løftestang for bedre danske jagtforhold.
Bogens sidste to dele fortæller om jagten i Sønderjylland, og som den blev udøvet af sønderjyder ved fronterne under 1. Verdenskrig. Et vigtigt element er her, hvordan Sønderjyllands preussiske jagtlov efter krigen endte som inspiration for en mere tidssvarende og vildtvenlig dansk jagtlov.  Sønderjylland beholdt nemlig indledningsvist sin særlige jagtlovgivning efter genforeningen, idet dansk ret på dette område ville være et reelt tilbageskridt. Alligevel blev dansk jagtret indført 1922. En fejltagelse, der resulterede i en sand vildtmassakre, idet alle jordejere nu frit og udisciplineret kunne gå rundt med bøssen. Da forholdene tydeligvis ikke kunne bedres af lovgivningens vej, gik man i stedet frivillighedens. Jagtforeninger blomstrede op fra 1920’erne, og gennem disse opnåede man gradvist med inspiration i de sønderjyske erfaringer frem til en bæredygtig løsning. De gode eksempler bredte sig, og antallet af jagtforeninger steg eksplosivt op i 1930’erne. Således endte Genforeningen på jagtområdet med, at den preussiske jagtkultur og lovgivning i kraft af sund fornuft bredte sig til hele Danmark til både vildtets og jægernes bedste.

Konklusion.
Hans Kristensen er en fin fortæller, som på underholdende vis formår at indflette og formidle både den generelle historiske ramme og de lokalhistoriske begivenheder. Hertil kommer en fin analytisk redegørelse for Sønderjyllands jagt og lokalhistorie, der også formår at formidle jagtens bæredygtighed i samspil med lovgivning, topografi og landskabstyper. Yderligere tilkommer i bogen en fin redegørelse for den historiske udvikling i sindelagskampen mellem dansk og tysk i grænselandet.  ”Hertugræve og køkkenharer” er her en både underholdende og oplysende bog, der skildrer en meget anderledes epoke i den danske jagthistorie, som ikke tidligere ses beskrevet samlet i bogform. Et yderligere plus er det kompetente samspil med kilderne direkte i fremstillingen og illustrationssiden af fine ældre fotos og malerier, som overalt bidrager med en fin autentisk samtidsatmosfære.

Historie-online.dk, den 13. december 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Poul Holm Bangsgaard: Blichers Jylland.
LANGFART, LÆNGSEL OG LIDERLIGHED
Historikeren Ludvig Holberg