Knuds Odense
Af Benny Staal, arkæolog cand.mag.
Da bogen "Knuds Odense" faldt ned i min postkasse, og jeg fik pakket den ud, blev jeg ikke overrasket. For det var jo en publikation fra Odense Bys Museer, og derfra har jeg anmeldt flere fagbøger. Hver gang fagbøger af høj kvalitet, både hvad angår udseende, layout og indhold. Ved første hurtige gennemlæsning blev alle mine forventninger indfriet: En god tekst med masser af informationer, fulgt af flotte fotooptagelser og relevante signaturtegninger af Sune Elskær fra tegnestuen Gimle. Hans streg genkender vi blandt andet fra de mange skilte, opsat i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens projekt "Danmarks oldtid i landskabet". For at blive ved billedsiden i bogen, skal lige nævnes, at signaturoptagelserne, hvis ophavsmænd er Peter Helles Eriksen og Jens Gregers Aagaard, grafisk bearbejdet af Bjørn Kock Klausen, også lever fuldt ud til de forventninger, man måtte have til de indledende billeder, der er vist i begyndelsen af hvert afsnit. Flot - flot - flot. Også resten af bogens fotografier er flotte, skarpe og informative. Eneste beklagelse er, at man ikke i alle tilfælde har fået fotografen med; Odense Bys Museer tager ingen billeder! Det kan museer som bekendt ikke. Men man må gå ud fra, at det er af nød, for i de fleste tilfælde, og under de mange illustrative tegninger i øvrigt, er den kreative kunstner nævnt. Når sådanne detaljer er i orden, gør det bogen ekstra dejlig at sidde og læse og fordybe sig i historiens vingesus, som den her præsenteres. At der ikke er målestok på genstandsfotos, må man acceptere, især da det specifikt er nævnt hvorfor i bogens kolofon.
Knuds Odense er kvadratisk (25x25 cm.) på 211 sider, der er sat med to spalter, som gør den læsevenlig i forhold til en-spaltede bøger. De 211 sider er opdelt i en introduktion og fem temaer, markeret med hver sin farve, der også er trykt øverst til højre på hver side, hvilket gør det meget nemt at navigere rundt i bogen. Under hvert tema fylder de enkelte fagafsnit fra 5 til 12 sider. Under læsningen bliver man glad for bogens noteapparat og litteraturlister, der er opdelt, så man efter hvert afsnit hurtigt kan orientere sig, og ikke behøver bladre bagerst i bogen hver gang noget skal tjekkes. Hvert afsnit har desuden sit eget lille resumé på engelsk. Afsluttende har man valgt at bringe et katalog på 27 sider, med flotte farvebilleder af gængse genstandstyper fra overgangen mellem vikingetid og middelalder, fundet i og omkring Odense by. Et katalog, som anmelder forestiller sig er til stor nytte for de mange amatørarkæologer, vi har i landet. I det hele taget en meget brugervenlig bog på alle måder.
Som nævnt i denne anmeldelses indledende bemærkninger, er der tale om en bog med rigtig mange informationer i. Det er koncentreret viden, der formidles, og man skal tage sig tid til at læse den. Introduktionen fortæller om alle de aspekter, der gør, at en by er blevet til en by, med hvad dertil hører. Lige fra de landskabelige forudsætninger med de første bebyggelser, til man kan kalde det for en by. Byen som begreb kræver en del elementer; det kan være en kultplads/samlingsplads og derefter en kirke, i Odense også kloster, en del håndværk og handel og nogenlunde nem adgang til søveje, for at nævne noget. Dette lever Odense op til. Kirken, St. Albani Kirke, bliver oven i købet kendt viden på grund af mordet på kong Knud, den senere Hellige i 1086. Odense bys opståen har fået et helt afsnit. Beskrivelse fra de første bopladser, erkendt via detektorfolkenes ivrige afsøgninger, og selve stedet hvor Odense opstod, kan have været kultstedet, Odins vi. I Odense er de tidligste vidnesbyrd de tidstypiske grubehuse fra 8-900-tallet, der fortæller om håndværk. På stedet, hvor ringborgen Nonnebakken ligger, er der spor efter aktiviteter allerede i 7-800-årene, hvilket kan tolkes som værende stedet for selve Odins vi, altså kultstedet.
Man skal helt hen til afsnittet "Det tidligste Odense" på side 43, før Odense bys tidlige historie afsløres direkte. Blandt andet via en skriftlig kilde; et brev fra den tyske kejser dateret den 18. marts 988. Herefter følger detailbeskrivelser af de arkæologiske udgravninger, som er foretaget gennem mange år, når byens bygninger skulle vige for udviklingen. Det er et forbavsende stort og rigt materiale, der fremlægges, og i bund og grund godt underbygget af gode fotos og tegninger, inklusiv indtegninger på et gammelt bykort fra 1593. Herefter følger et helt afsnit om selve Nonnebakken, og man bestyrkes i antagelsen, at der kan være tale om et kultsted, mere end om et egentligt forsvarsanlæg, selv om fremtidige arkæologiske undersøgelser kan vise, at det også er et egentligt trelleborganlæg, man har her. At ringborgen bygges der, kan dermed tolkes til at være en noget senere omkransning af kultstedet. En noget mere beskeden tolkning, end arkæologer gør ved den gammelkendte Borgring ved Køge, der indtil videre er tolket som værende et tilsvarende forsvarsanlæg fra vikingetiden, som Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg, uden nævneværdig argumentation herfor. Der er sandsynlighed for, at nogle af ringborgene blot ikke er blevet bygget færdige; men i Nonnebakkens tilfælde er der muligheder for yderligere undersøgelser, som kan klarlægge disse forhold. Umiddelbart efter bogens udgivelse kunne man ved en arkæologisk undersøgelse konstatere, at man havde fat i resterne af en port i ringvolden. Desværre nåede denne undersøgelses resultater ikke at komme med i bogen, men bestyrker uomtvisteligt, at Nonnebakken er en ringborg i familie med de andre borge fra vikingetiden.
Kultplads-teorien underbygges af mange detektorfund på Fyn, der består af torshamre, forskellige fibulaer og en figur af en valkyrie. Dog er spredningen så stor her, at det nok vil være en overtolkning at knytte alle disse fund direkte til Odense, men de viser klart, at asatroen med alle de nordiske guder har været dyrket på Fyn i vikingetiden, ligesom i resten af landet.
Temaet "Kongens Odense". Der fremlægges gode beskrivelser af Knud den Helliges liv og levned fra togt til England i 1069 til mordet i 1086. Blandt andet omtales broderen Harald Hén, der var konge i Danmark inden Knud selv blev det. Og tiden efter Knuds død beskrives ligeledes, blandt andet hvorfor Knud blev helgen. Det skete fordi den efterfølgende konge, Oluf Hunger (dårlige tider for landet), blev sat på tronen og regerede i ni år. Erik Ejegod, som herefter blev konge, ophøjede i 1100 Knud til helgen. Man konsoliderede hermed kongemagtens alliance med Gud. Knud den Helliges jordiske rester blev herefter opbevaret i et skrin. Gennem de følgende århundreder kom de jordiske rester af Knud til stadighed til at betyde noget i det katolske samfund, og endog helt op til vore dage (2009) var der politiske trakasserier omkring skeletresterne.
I fire afsnit omtales tekstiler, skriftlige kilder fra 1000-tallet og fremefter, vidnesbyrd om forbindelser mellem Odense og England i vikingetiden og malerier af den historiske person Knud den Hellige. Disse fire afsnit er alle velfunderet i kildematerialet og beskriver, hvad man kan kalde sidenicher til historien om Odense, omend de er vigtige til at give det fulde billede af denne.
Når vi taler om den tidlige middelalder i Danmark, har kirken en hovedrolle. Således også i historien om Odense. Hovedtemaet om kirken er et meget vigtigt afsnit i bogen. Den første del handler om udgravningen af en bispegrav i selve St. Albani Kirke. Et sjældent syn kom for dagen, idet her fandtes et komplet nadversæt af sølv i en stenkiste, sandsynligvis en begravelse af en biskop i den daværende trækirke. Graven menes at være fra 11. årh., og et godt bud er, at der er tale om bispen Eilbert, der døde i 1072. Der er således tale om den ældst undersøgte bispegrav i Danmark, hvis det er sandt. Også St. Albani Kirke og kirkegården dertil har fået et afsnit. Selve kirken, der blev erkendt med sikkerhed så sent som i begyndelsen af 1980-erne (trækirken)er forsøgt rekonstrueret i model, og fra kirkegården er fremdraget adskillige skeletgrave fra middelalderens 11-1200-tal. Gravene udviser en særegen variation med blandt andet en dobbeltgrav og en fællesgrav med fem yngre personer - et særsyn på katolske middelalders kirkegårde.
Odense bisperne har naturligvis boet et sted, og bispegården er også delvist undersøgt ved arkæologiske undersøgelser. Her er vi dog helt henne ved afslutningen af middelalderen. Det er konstateret, at bispens bolig var omkranset af en vold(grav), og man har endog fundet rester efter en bro over til bygningerne, dateret til første halvdel af 1500-årene. Det pointeres hvorledes biskopper i datidens samfund havde en udpræget magt i kraft af at være kirkens overhoveder, og nødvendigvis derfor måtte have mulighed for at forsvare sig, og det kunne blandt andet være ved vold- og borgbyggerier. I Odense således ved en befæstet bolig. I Odense er der også fundet en del genstande med religiøs betydning, som er fremlagt i et afsnit, og endelig omtales nadversættet i sølv fra bispegraven i St. Albani Kirke via en rekonstruktion, der viser, hvor fornemt det har set ud engang.
Bogens sidste tema omhandler de almindelige borgere i Odense. Det er først i de senere år, vi har fået et nærmere kendskab til middelalderens almindelige borgere, ellers handlede det altid om konge og kirke. Men her i Odense, som i flere andre middelalderbyer, har man foretaget arkæologiske udgravninger, når det har kunnet ladet gig gøre. Og resultaterne er sandelig ikke udeblevet. Fra handelsboder (her er defineret hvad en bod er: forskelligartede konstruktioner og små bygninger, ofte et enkelt rum, benyttet midlertidigt) over baggårdsfund til egentlige rester efter stald og et bryggeri, kan man læse om den almindelige middelalder odenseaners hverdagsliv. Alle afsnittene er veldokumenteret ved udgravningsfotos, der giver et fint billede af arkæologens materiale til tolkninger, og specielt fund af tønder (latrin- og brøndtønder) får fin omtale. En sjov oplysning er, at der frem til 1300-tallet ikke kendes til egentlige faste bygninger til latriner i Danmark, men mon ikke det blot er et spørgsmål om tid, inden sådanne erkendes et eller andet sted i landet. Det har jo nærmest været en presserende nødvendighed med nogenlunde ordentlige toiletforhold, og fra jernalder og vikingetid kendes i hvert fald større gruber, hvis formål ikke kan betvivles. I afsnitte "Øl i middelalderens Odense" beskrives fundet af en bygning, der tolkes til at have været bryggeri. Der er erkendt fire faser, og selv for den uerfarne læser af arkæologisk stof er det forståeligt, hvordan faserne er udskilt. Her kan man også læse lidt om øllets historie, porseøl eller humleøl, og hvordan ikke blot byg, men også havre har været anvendt i ølbrygningen.
De sidste afsnit handler om byens mennesker og hvorledes forbindelser og relationer var indbyrdes mellem dem. Her er konstateret kontakter til nær og fjern, ikke overraskende, for mennesker har altid været nysgerrige og taget ved lære af hinanden. De mange importgenstande vidner om en samhandel og kontakter. Endog er der fundet rester efter sydfrugter, vindruer og figner, som må betegnes som luksusvarer. Sandsynligvis har kirkens forbindelser været medvirkende til denne import. Fra de nordlige himmelstrøg har man i Odense fundet et fragment af bearbejdet hvalrostand, måske en spillebrik eller en knap. Men også andre arbejder i ben, horn og tak vidner om udpræget håndværk i byen.
Bogens tekstafsnit afsluttes med en fin fremstilling af, hvorledes tøndebrønden fra 1300-tallet blev optaget i et stykke og derefter konserveret, så den nu kan ses i Odense Bys Museers udstilling om Knuds Odense.
Bogen "Knuds Odense" er et velunderbygget værk om en stor dansk provinsbys udvikling fra de tidligste tider af dens historie til renæssancen. Overgangen mellem jernalder og middelalder var en brydningstid på mange måder, naturligvis på det religiøse område, men også kulturpåvirkninger i forbindelse hermed. Europæisk uro og handel var nogle af de vigtigste årsager hertil. Det er lykkes at få disse elementer tydeligt frem i "Knuds Odense", og det er helt i overensstemmelse med andre danske middelalderbyer, der hver især besidder egenart og fællestræk med Odense. Således kan bogen også betragtes som Danmarkshistorie, selv uden kongemordet i baghovedet. Bogen skal derfor anbefales til ikke bare odenseanere og fynboere, men også til resten af danskerne. Den vil være anvendelig i historietimerne i folkeskolens større klasser, og absolut som lærerens supplement i de mindre klassetrin. Den bør naturligt stå på enhver arkæologs - især middelalderarkæologs - boghylde, da den er anvendelig som opslagsværk. Som sådan kan den også bruges af detektorførere, der i disse år finder utrolig mange genstande fra netop vikingetid og middelalder.
De 17 forfattere, der har skrevet i borgen, skal naturligvis takkes for et formidabelt arbejde, ligesom den redaktionelle del skal. Havde det været i skøjtekonkurrence, havde bogen opnået karakteren 10 for såvel den kreative udførelse som for det faglige indhold.
Historie-online.dk, den 30. januar 2018
