Menu
Forrige artikel Næste artikel

Pesten graserer

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 796

Af Caspar Christiansen

I de seneste år har pesthistorie været et af de varmeste emner i international forskning. Herhjemme har vi været lidt sene til at tage pesten seriøst, men de seneste år har interessen været stigende.

”Pesten grasserer” er baseret på et speciale, og tager udgangspunkt i pestepidemien 1653-1657. Epidemien var den sidste store, og markerede afslutning på pesten i Europa. Epidemien i Danmark 1711 regnes for undtagelsen, der bekræfter reglen. Epidemien er imidlertid også den første, hvor der er kirkebøger som kilder til pesten. Med udgangspunkt i kirkebøgerne søger Lise Gerda Knudsen at fastslå udbredelse, spredningsmønster, årstidsvariation, dødelighed og køn- og aldersbestemthed for pestepidemien for Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.

Bogen indledes med en grundig gennemgang af pestforskningens historiografi og kirkebøgerne som kilde til pesten i 1653-1657. Forskningen i pestens historie er delt i to retninger. Traditionelt har forklaringen været, at det var rotterne eller lopperne, der spredte sygdommen, men den teori er siden Graham Twiggs ”The Black Death: a biological reappraisal” blevet udfordret. Centralt i den internationale diskussionen står spørgsmålene om, hvilken sygdom det var, og hvordan den blev spredt. Selvom de ikke er de vigtigste i denne bog, bliver de alligevel berørt undervejs.

Med hensyn til kirkebøgerne, får vi i kapitel 3 en grundig gennemgang af deres anvendelighed som kilde til pesten. Kilderne er ofte det store problem når man skal forske i pesten, og kirkebøgerne er det eneste statistiske materiale, vi har til pesten, og det endda kun fra 1645 og frem. På trods af de svære betingelser formår Lise Knudsen at få en masse information ud af kilderne, godt hjulpet af referencer til lignende materiale fra England, hvor de har væsentlig bedre kilder til statistik end Europa generelt. Der er selvfølgelig nogle metodiske problemer involveret i brugen af både kirkebøgerne og det engelske materiale, men i stedet for at overgeneralisere, bruges kilderne kun repræsentativt, når hun er på rimelig sikker grund. På den måde slipper vi for at læse uunderbyggede påstand, og får i stedet en grundig og sammenhængende fremstilling.

Med de mange metodiske hensyn til kirkebøgerne i baghovedet, følger vi i de næste 5 kapitler Lise Knudsens gennemgang af de fem emner: Epidemiens udbredelse, spredning, årstidsfordeling, køns- og aldersfordelingen og dødeligheden. For hvert kapitel får vi en kort gennemgang af de data, hun har fundet i kirkebøgerne, hendes behandling af dataene, hvordan det passer i forhold til resten af Europa, især England. Der er tale og godt gedigent og bundsolidt arbejde, der systematisk leder os igennem epidemien 1653-1657, så vi får en indsigt i, hvordan pesten spredte sig og påvirkede de undersøgte sogne.

En undersøgelse af pesten baseret på kirkebøger indeholder naturligvis en del statistik og tabeller. Overordnet set undgår forfatteren fristelsen til at fylde bogen med tabeller, og de fleste er enkle tabeller, der bruges til at visualisere f.eks. antal begravelser pr. måned i Borre sogn 1655-1656. Undtagelsesvis kan tabellen på side 112-113, over aldersfordelingen af døde i Borre sogn, virke lidt misvisende, fordi en 8.årig periode stilles op over for en 1.årig. Men det ændrer ikke ved procentfordelingen, som er tabellens primære formål. Side 116-117 får man endvidere den samme tabel over aldersstrukturen i England 1656 hele tre gange. Først alene, så opstillet sammen med pestdødelighedens aldersstruktur for Borre sogn, og til sidst opstillet med de samme tal for Haslev sogn. Det kunne vel have været opstillet smartere, om end vi er ude i bagateller.    

En enkelt ting, der dog ærgrer mig, er at vi undervejs i ”Pesten grasserer” berører emnerne, hvilken sygdom var det, hvordan smittede den. Interessante sidehistorier, der sagtens kunne have tålt en mere central placering fra starten, måske endda separate kapitler. Bogen er på 147 sider, 183 med bilag og litteraturliste, og i kraft af den udmærkede argumentation imod, at pesten var byldepest, lungepest eller andre kendte sygdomme, baseret på data fra kirkebøgerne, kunne det vel godt have berettiget et selvstændigt kapitel. Det samme kan siges om teorierne om spredning, hvor både rotte-og loppe-teorierne undervejs bliver aflivet til fordel for menneske-til-menneske smittespredningen. I stedet for behandles de to spørgsmål løbende igennem bogen, og optræder kun kort i konklusionen, men uden den vægt de kunne tillægges. Med en større vægtning på de to spørgsmål, kunne den have været et endnu vigtigere bidrag til opblomstringen af forskningen i pesten i Danmark. Måske er det bare mig der er grådig, og vil have det hele i en omgang, men så må Lise Knudsen sørge for at få det med i næste bog.

Men ”Pesten grasserer” er en god bog, der indeholder både en god indføring i forskningen i pestens historie, og et grundigt studie af pesten 1653-1657. Ved hjælp af gennemgangen af kirkebøgerne og de fem spørgsmål, får vi en dybere indsigt i pestens hærgen i 1600-tallets Danmark. På trods af de mange teoretiske og metodiske diskussioner, statistiker og tabeller, som er nødvendige i en bog om pesten, så lykkes det til overflod at skrive en sammenhængende, spændende og lettilgængelig bog om pesten og epidemien 1653-1657.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Mandsmod og kongegunst
Christian 4
Broderstrid