Menu
Forrige artikel Næste artikel

Karen Sophies barselsfærd

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 681

Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Agnete Birger Madsen vil af mange være kendt som en flittig forfatter og foredragsholder indenfor det kvindehistoriske emneområde. Her præsenterer Kvindemuseet i bogform en lettere redigeret udgave af hendes ph.d.-afhandling fra 2004.

Afhandlingen er bygget op omkring to akser: en geografisk akse og en tidsakse. Den geografiske akse går fra Sct. Hans Sogn i Hjørring Amt til Janderup Sogn i Ribe Amt - udvalgt under hensyn til at de ved midten af 1800-tallet var næsten lige store i befolkningstal (J.: 738, S.: 748), og at der var tale om købstadnære sogne: Sct. Hans lige syd for Hjørring, Janderup lige vest for Varde, købstæder af samme størrelsesorden, 18-1900 indbyggere i 1850, og begge indlandskøbstæder med et stort handelsopland. Der er dog den forskel på de undersøgte sogne, at Sct. Hans i løbet af 1800-tallet næsten tredoblede sit indbyggertal (fra 286 i 1801 til 1086 i 1901), mens Janderup knap fordoblede sit (fra 514 til 979 i samme tidsrum); det kan have sat sit demografiske præg, ligesom også Hjørring voksede hurtigere end Varde. - Det bringer os til tidsaksen: ABM dykker i begge sogne ned i tre femårsperioder: 1835-40, 1850-55 og 1875-80, hvor hun foretager detailundersøgelser af fødsler udenfor ægteskab.

På denne måde etableres grundmaterialet af de ugifte mødre - og her viser der sig gevaldige forskelle på fødselsmønstret i de to sogne: Hvor der i Janderup Sogn i de 3 x 5 år var 17 ugifte mødre, var der i Sct. Hans Sogn 83; og hvor der i Janderup Sogn kun var en kvinde der fik mere end ét barn udenfor ægteskabet, var der i Sct. Hans en stor del af kvinderne som fik adskillige uægte børn, en enkelt helt op til seks. Tilsammen fik de 100 ugifte mødre i de to sogne 178 uægte børn.

En meget stor del af afhandlingen beskæftiger sig med at indkredse de mulige forklaringer på denne enorme forskel, som søges belyst i en mangfoldighed at kilder: Kirkebøger, folketællinger, jordemoderprotokoller, fattigkommissionsprotokoller og andet materiale fra sogneforstanderskaber/sogneråd, politiprotokoller (forhør i faderskabssager), korrespondance i amtsarkivet, sygehusjournaler m.m. Kilderne bruges til at udarbejde analyser af de fødende kvinders sociale baggrund og status, barnefædrenes do., undfangelsesomstændigheder, fødesteder, boligforhold, arbejdsliv, hygiejne og sygelighed, spædbørnsdødelighed, hvordan der blev sørget for børnenes opvækst etc. etc. Såvel de fødende kvinder som børnene er forsøgt fulgt i deres senere tilværelse, hvilket er lykkedes for en ganske stor del af dem - en imponerende præstation som alle, der har arbejdet med personalhistoriske kilder vil vide at værdsætte efter fortjeneste.

Ikke overraskende viser det sig, at det store flertal af ugifte mødre fandtes i samfundets allerfattigste lag - men det er et rystende billede af usseldom og elendighed som oprulles, ikke mindst i det vendsysselske sogn, som i kraft af det langt større antal uægteskabelige fødsler også kommer til at indtage langt den største plads i undersøgelsen.

Til trods for den imponerende forskningsindsats ABM har leveret, gives der ikke noget éntydigt svar på, hvorfor der er den store forskel på de to sogne. Visse fingerpeg får vi dog: hvor der i 1850 i Janderup Sogn var en ligelig fordeling af husstande i huse og i gårde, var der i Sct. Hans en stor overvægt af husstande i huse - altså en højere grad af proletarisering. Samtidig havde Sct. Hans Sogn flere store gårde af hoved- og proprietærgårdskarakter, med et stort folkehold af karle og piger som ikke var under konstant opsyn af husbond og madmoder, hvilket - som det noksom vises i bogen - afstedkom et stort antal graviditeter, hvorimod karlene og pigerne i det vestjyske sogn måske har haft en mere familiær stilling i husstandene, hvilket helt automatisk har medført en højere grad af “social kontrol” med de unge. - Men for en dels vedkommende har forskellene sandsynligvis bund i regionale forskelle i normer, traditioner og tolerancer; ABM indfører fra engelsk forskning et begreb: The bastardy-prone sub-society, og mener at man nok kan tale om et sådant i Sct. Hans Sogn. Desværre har vi ikke mulighed for at se ind i hovedet på de ugifte kvinder, som gang efter gang blev gravide med lige så mange forskellige mænd som de fik børn - men det vises, at adfærdsmønstret hyppigt blev gentaget fra generation til generation.

I Aalborg Stiftsbog 1974 publicerede N.E. Mikkelsen artiklen “Kirkelighed og sædelighed. En religions-sociologisk undersøgelse i Aalborg Stift for 100 år siden” (som i øvrigt savnes i ABM’s litteraturoversigt). Her refereres nogle statistiske undersøgelser, som biskop P.E. Lind på grundlag af kirkebøgerne lod foretage af “sædeligheden” (læs: fødsler udenfor ægteskab) i sit stift i perioden 1875-83); morsomst er hans opgørelse af de uægteskabelige i forhold til de ægteskabelige fødslers antal i hvert enkelt af stiftets pastorater i årene 1875-80, opgjort med to decimaler! - her viser det sig, at i Sct. Hans-Sct. Olai forekom der 1 uægteskabelig fødsel for hver 6,77 ægteskabelige - men pastoratet var langtfra det usædeligste; rekorden havde Ulsted i Kær Herred med 1 uægteskabelig fødsel for hver 3,45 ægteskabelige. Som helhed viste det sig, at de uægteskabelige fødsler var langt, langt hyppigere i Vendsyssel end i stiftets øvrige dele - omvendt var Thy et rent “dydsmønster”, hvor der i et par af pastoraterne ikke havde været en eneste uægteskabelig fødsel i de 6 undersøgte år! At biskoppen korrelerede graden af kirkelighed med graden af sædelighed kan ikke undre (og måske har det da også været en faktor blandt andre imponderabilia) - men tabellen kunne måske give et fingerpeg om, hvor man kunne slå ned for at lave flere punktundersøgelser af den slags, som ABM har udført i sin afhandling.

Det skal nemlig være nærværende anmelders udmelding: Vi har brug for mange flere lokale undersøgelser af problematikken, og de kan, med udgangspunkt i og inspiration fra ABM’s bog i høj grad foretages lokalt, at de mange slægts- og lokalhistorikere rundt i sognene, som i de lokalhistoriske arkiver har alle muligheder for at foretage en intensiv bearbejdning af de mest centrale kilder, ikke mindst kirkebøger og folketællinger.

Lidt malurt må anmelderen afslutningsvis gyde i bægeret: ABM’s miks af to sogne og tre tidsperioder gør sine steder hendes fremstilling lidt uoverskuelig - man skal holde ørerne stive og tungen lige i munden for at finde ud af, hvor vi lige nu er henne i tid og sted; det er læserens fornemmelse, at ambitionsniveauet med de to variabler måske har været sat lidt for højt. På den anden side er bogen som omtalt en ph.d.-afhandling, hvilket naturligvis præger dens formidlingsniveau. Med anmelderens kendskab til ABM’s evner som formidler både mundtligt og skriftligt kan der måske håbes på, at hun vil få mulighed for at udmønte sine indvundne resultater i en lidt mere tilgængelig form.

Men som sagt: Bogen kan, også i sin nuværende form, tjene som inspiration og forbillede for lignende undersøgelser landet over; og det bør fremhæves, at den er rørende billig - hvilket for øvrigt også gælder mange andre af kvindemuseets udgivelser, som kan ses på Museets hjemmeside, der er anført i anmeldelsens hoved.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Kærlighed i Klunketiden
På fædrelandets alter
Vejen Hjem