Menu
Forrige artikel Næste artikel

1914

Kategori: Bøger
Visninger: 865

Af Bjarne Søndergaard Bendtsen, Ekstern lektor, ph.d., Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet

Hundredåret for Første Verdenskrigs udbrud har allerede kastet mængder af bøger af sig – selv i Danmark, hvor krigen ellers mest ses som en lettere uvedkommende begivenhed, bliver der skrevet og udgivet bøger om den i anledning af mindeåret. At krigen på mange måder er blevet set som noget uvedkommende skyldes naturligvis Danmarks neutralitet og dermed manglende direkte inddragelse i krigshandlingerne; men eftertiden har tydeligvis glemt, hvor nærværende krigen alligevel var i samtidens neutrale Danmark. Det, blandt meget andet, råder litteraten og kulturhistorikeren Martin Zerlangs fine bog 1914 på eksemplarisk vis bod på med spændende dyk ned i forskellige dele af krigstidens danske kulturliv, spejlet i de internationale kulturstrømninger. Bogen er, skriver forfatteren, ”en slags kubistisk forsøg på at beskrive året 1914 i et mentalitetshistorisk perspektiv”, og det gør den ”med afkrogen Danmark som vigtigste udsigtspost”. Det er således et forsøg på at skrive den danske mentalitetshistorie om 1914 og Første Verdenskrig, med fokus på krigsudbruddet, men med et bevidst fragmenteret blik på stoffet.

Bogen er udgivet i samarbejde med Golden Days-festivalen, der i år handler om netop Første Verdenskrig. Festivalen, der har titlen ”Krig No 1” , finder sted mellem 5. og 21. september, og her har man rig lejlighed til at høre Martin Zerlang fortælle mere om tiden, kulturen og krigen. I modsætning til tidligere års Golden Days-antologier har man altså i år besluttet at dække emnet med en monografi, og det virker ikke som et dårligt valg.

Der finder dog også andre store, danske markeringer af krigsudbruddet sted, primært det nye museum på Mosede Fort, som åbnede 6. august med udstillingen ”På kanten af krig. Neutralitet mellem krig og velfærd”, som man har kunnet læse om i tidligere udgaver af dette nyhedsbrev. Museet deltager oplagt nok i Golden Days festivalen – man har eksempelvis kunnet rejse med damplokomotiv til museet og ad den vej leve sig ind i de danske sikringstroppers Første Verdenskrig.

Nå, det var en ekskurs eller rettere to – hvilket der dog er en pointe i, da det er ganske i tråd med den måde, Martin Zerlang har organiseret bogen 1914 på, for den er, som antydet, ganske fragmenteret eller flakkende i sin opbygning. Kubistisk, kalder forfatteren selv tilgangen, som man kunne se af citatet ovenfor. Dette kubistiske perspektiv på stoffet er organiseret med en kort prolog og epilog som indramning af bogens ti dele, der hver består af mellem to og tre overordnede afsnit, som igen hver er delt op i tre afsnit. De overordnede afsnit omhandler eksempelvis tidsalderen, samfundet eller verden, for at tage de store, abstrakte temaer, men også nære og mere bløde emner som hjemmet, moden, børneopdragelse eller kønnet, hvilket er splittet op i underafsnit om kvinder og mænd, suffragetter og kvindesag, og om den heroiske sygeplejerske, som skulle blive en af krigens helt fremtrædende kvinderoller – selv for neutrale danske kvinder, som deltog på begge sider af frontlinjerne som frivillige. Der er derudover bl.a. afsnit om filosofi, krigsfotografi, litteratur, film, kabaret, musik, kunst og ikke mindst om arkitekturen, som er et af de grundigst belyste felter i bogen. Der er nedslag om racespørgsmål, nationalisme samt afsnit om kulturen, mentaliteten og bevidstheden – ord, der i høj grad kendetegner hele bogens sigte.

Bogens første del består af afsnittene ”Nutiden” og ”Fremtiden”, hvor Zerlang tager udgangspunkt i noget så jordnært som Maggiterningen og de nationalistiske optøjer, der akkompagnerede krigsudbruddet i de krigsførende lande med gadeoptøjer og angreb på alt, der havde med fjenden at gøre. Eller tilsyneladende havde det: i Frankrig angreb pøblen de ellers, skulle man mene, uskyldige – schweiziske – Maggiterninger, som man regnede for tyske. Fra smadrede butiksruder og disse små terninger spredt på gulvet mellem glasskårene udfolder Zerlang den store historie med talrige dyk ned i lignende detaljer, som forbindes med de store, mentalitetshistoriske udviklingslinjer.

I afsnittet om hjemmet bevæger Zerlang sig elegant fra den nære fortid: klunketiden med al dens hengemte støv, via den teknologiske udvikling og fremskridtets positive side – endog med dansk islæt – med opfindelsen af Nilfisk støvsugeren i 1910, til de store linjer med Le Corbusier, Frank Lloyd Wright og andre moderne arkitekters idéer om nye indretninger og den moderne verdens boligform. Eksempelvis de tyske arkitekter Bruno Taut og Paul Scheerbart, der arbejdede med glasbyggeri – hvor støvet skulle bekæmpes med netop støvsugere. Disse ting binder Zerlang an til nogle større mentalitetsmæssige ændringer i tiden: i dette afsnit bruger han bl.a. den danske forfatter Agga Amdrup, der skrev om, hvordan det moderne hjem skulle udformes, så det svarede til nutidens behov. Hendes opfattelse af det moderne, mekaniserede hjem, beskriver Zerlang som et sted: ”Hvor pladsen er blevet mindre; hvor der er færre eller ingen tjenestefolk; hvor eksistenskampen ’ofte tvinger Kvinden ind i sit Tandhjul’, og hvor spørgsmålene om valgret og stemmeret og menneskeret føjer sig til de mere jævne spørgsmål om frokost og middagsret.” (s. 168). På denne vis er bogen både oplysende og morsom.

Fokus er klart på titlens 1914 og dermed ikke kun på krigen, men også tiden umiddelbart inden. Bogen har således ingen uddybende undertitel, der peger specifikt i retning af krigen; at man som læser alligevel klart forventer – og møder – et fokus på krigen, skyldes naturligvis dette årstals nære forbindelse med den, ikke mindst brugt som navnet på skellet mellem verden af i går, tryghedens gyldne tidsalder, som østrigske Stefan Zweig nostalgisk betragtede den på afstand, og den nye, usikre verden, som krigen førte med sig. Og på – tyske – begreber som Augusterlebnis og Ideen von 1914, der er blevet hæftet på den positive oplevelse af krigsudbruddet. Zerlangs fokus på året 1914 holdes dog ikke helt konsekvent – hvordan også gøre det, særligt når man har at gøre med en krig med så mange og vidtrækkende konsekvenser; når den blev så epokegørende, som både sam- og eftertiden med god ret betragtede den som, så må man vel også have noget af den senere historie med.

Den typiske opfattelse af krigsudbruddet og året 1914 som skellet mellem de gode gamle dage og en kaotisk moderne verden – det store tidehverv – problematiseres da også i bogen. For mange af de nybrud, man forbinder med Første Verdenskrig, var for længst i gang inden 1914: på kunstens område fx kubismens nye syn på verden fra omkring 1907 eller Marinettis første futuristiske manifest fra 1909 med fokus på maskiner, fart og misogyni; kvindekamp og ændrede kønsroller med suffragetternes aktioner; krigen i Europa med Balkankrigene 1912-13. I Danmark, derimod, kan der dog nok være noget om, at 1914 udgjorde det store tidehverv, men så mest fordi landet var noget bagefter de udenlandske tendenser – også selv om nogle af dem faktisk blev introduceret ganske tidligt: Den fri Udstilling udstillede futurister i juli 1912 og i maj 1913 var Herwarth Waldens kubisme og ekspressionisme-udstilling forbi København. Zerlang bruger den konservative forfatter Carl Muusmann som eksempel på opfattelsen af 1914 som dansk, kulturelt tidehverv. Muusmann skriver, at omkring 1914 forandrede forlystelseslivet sig ”med eet Slag” (s. 289), og det skyldtes ikke mindst filmen og , i en lokal dansk sammenhæng, Storm P. og kabareten. I forbindelse med behandlingen af film får man en af de talrige, interessante oplysninger, som bogen er så rig på: Dansk film var før krigen verdens førende: der er aldrig blevet produceret så mange danske film – hele 275 – som i netop 1914. Men dén succes blev også et af krigens ofre.

Krigsudbruddet ses gennem nogle udvalgte begivenheders prisme: særligt Den Baltiske Udstilling, som fandt sted i Malmø fra den 15. maj til 30.  september 1914, og som var et tilløbsstykke med op mod 800.000 besøgende. Denne udstilling vendes der løbende tilbage til i bogen. Det samme gælder Johs. V. Jensen, hvis udgivelse Introduktion til vor Tidsalder (1915) samler forskellige artikler primært fra 1914, der udgør forfatterens forsøg på at lave et lynskud af samtiden – et skud, der er præget af fascinationen af fart og maskiner.

Bo Lidegaard skrev i sin positive anmeldelse af bogen i Politiken, at det politiske ikke interesserer Zerlang. Man kan tilføje, at heller ikke det militære har været inden for hans radar: Der er ikke meget om kugler, kanoner og krudt, og hvor der er, så er det ikke altid lige præcist – en dreadnought er da i hvert fald ikke en torpedobåd, som han skriver på side 23-24. Men det er ikke noget, der har betydning for det samlede indtryk af bogen. Det er på mange måder den nye kulturhistorie om krigen, som man længe har savnet – på dansk findes der vel ikke noget seriøst bud på en sådan historieskrivning overhovedet.

Blandingen af seriøs kulturhistorie og coffee table book er yderst vellykket. De mange både kendte og ukendte billeder spiller fint sammen med teksten, og de velkendte fotos og malerier er sat ind i oplysende sammenhænge. Bogens kubistiske collage af emner ses klart af omslagets fotos: den danske filmstjerne Asta Nielsen, en arresteret suffragette, en militariseret femårig og nederst krigen i tre soldaters skikkelse – som dog tydeligvis ikke er fra 1914 at dømme efter stålhjelmene. Inde i bogen lægges ud med et stort fotografi af københavnere, der betragter solformørkelsen den 21. August 1914, og Zerlangs tolkning af, at de sikkert ”fornemmede en symbolsk betydning i det mørke, der trak hen over himlen.” Og det mørke har siden i høj grad kendetegnet  vores tolkning af 1914. Zerlang nuancerer det dog ved at tale om ”det lyse 1914  og det dystre 1914” (s. 316), hvad der giver hele opfattelsen af tiden og krigen dybde. Man må vel så finde sig i, at bøger af denne type åbenbart ikke kan rumme kildehenvisninger: de gør åbenbart al kaffe kold eller hvad ved jeg. Men det skal ikke tage noget fra Zerlangs flotte indsats for at trække både glemte og kendte ting anno 1914 frem i lyset, og ikke mindst at trække tankevækkende tråde imellem dem på fineste vis.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Hitlers første verdenskrig
Sønderjyderne og den store krig 1914-1918
I én og samme båd.