Menu
Forrige artikel Næste artikel

Modstanden

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 690

Af Espen Kirkegaard Espensen

En stadig strøm af bøger, film og debat om Den Anden Verdenskrig vidner om, at denne historiske periode er genstand for stor interesse. Modstandsbevægelsen er et af periodens emner, som får særlig opmærksomhed. Derom vidner bl.a. den store interesse for filmen om Hvidstengruppen. Bogen ”Modstanden” handler også, som titlen antyder, om modstandsbevægelsen. Bogens emne er mere præcist modstandsbevægelsen i Sønderjylland, og begivenheder i den øvrige del af landet, som udsprang af den sønderjyske modstandsbevægelses aktiviteter. De sønderjyske modstandsfolk opererede på en egn, hvor en del af befolkningens loyalitet lå hos den tyske besættelsesmagt, hvilket vanskeliggjorde modstandsarbejdet og også førte til konflikter, som ikke kendtes i det øvrige Danmark. Denne problemstilling er det særligt originale og interessante ved bogen. Den antydes også af bogens undertitel: ”Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe.”

Henning N. Larsen, der ikke er uddannet historiker, har gjort et særdeles grundigt forarbejde med kilderne til fremstillingen. Det er der kommet en spændende og medrivende skildring ud af, som man har svært ved at lægge fra sig. Bogen er bygget op omkring en række skildringer af enkeltpersoner fra den sønderjyske modstandsbevægelse og deres skæbner. Der er både tale om sønderjyder og om andre modstandsfolk, som udførte aktioner i Sønderjylland. Fortælleformen med fokus på enkeltpersoner styrker det medrivende element i fremstillingen.

Bogen indeholder bl.a. beretningen om sabotageaktionen mod Aabenraa Motorfabrik i 1944, som den lokale modstandsbevægelse ikke havde ressourcer til at udføre alene, hvorfor der deltog modstandsfolk fra den øvrige del af Danmark i aktionen. Blandt deltagerne var den kendte modstandsmand Jørgen Kieler og hans bror Flemming Kieler, der begge blev taget i forbindelse med aktionen. Årsagen til, at flere modstandsfolk blev taget af tyskerne, var, at de blev stukket af hjemmetyske meddelere. Bogen indeholder interessant nok også informationer om konsekvenserne for hjemmetyskere, som havde ageret som stikkere, som medlemmer af det bevæbnede korps ”Selbst-schutz” eller på anden måde havde bistået besættelsesmagten. Stikkeren fra Aabenraa blev således idømt ti års fængsel efter befrielsen.

For modstandsbevægelsen havde aktionen i Aabenraa store omkostninger. Brødrene Kieler overlevede med nød og næppe opholdet i tysk koncentrationslejr, men modstandsmanden Peer Borup blev dræbt i ildkamp under aktionen og sabotørerne Klaus Rønholt og Peder M. Koch døde i de tyske koncentrationslejre, hvortil de blev sendt.

Blandt flere af bogens beretninger om enkeltpersoner er beskrivelser af de sønderjyske modstandsfolk Holger Biels og Jørgen Teilmanns skæbner. Der fortælles om deres personligheder, om motivationen for at gå ind i modstandsarbejdet og om, hvorfor det i deres tilfælde fik fatale konsekvenser. Gennem beretningerne med udgangspunkt i enkelte aktioner eller i enkeltpersoner fra modstandsbevægelsen gives også informationer om nogle af de mennesker, som stod på den modsatte side. Det gælder f.eks. storstikkeren Arne Petersen fra Sønderborg, der arbejdede for den tyske efterretningstjeneste Abwehr, og som stak sin kollega læreren Herman Møller Boye. Boye blev henrettet den 11. juni 1944.  Arne Petersen, der havde været skyld i syv menneskers død, blev henrettet den 12. juli 1949.

Som læser bliver man slået af beundring for det mod, den beslutsomhed og ikke mindst offervilje, som modstandsfolkene udviste. Man får også et indblik i både modstandsbevægelsens snilde og i dens amatørisme. Et eksempel på det første er aflytningen af telefonforbindelsen til Gestapos hovedkvarter i Odense, hvor den tyskkyndige sønderjyde Jørgen Adelgod lyttede med over en længere periode. Et eksempel på amatørisme var det, at en gruppe efter en skydeøvelse glemte ladeanordningen til et maskingevær, hvorefter stort set hele gruppen dagen efter returnerede for at hente den. Det var en forglemmelse, som kom til at koste flere modstandsfolk livet.

Forfatterens sympati ligger hos modstandsbevægelsen, og det er fra modstandsbevægelsens synspunkt, at begivenhederne betragtes. Der er tale om en loyal og detaljeret fremstilling af begivenhederne, som dog også indeholder en kritisk stillingtagen til samarbejdspolitikken og til samarbejdspolitikere som f.eks. Hartvig Frisch. Endvidere indeholder bogen en kritik, som ikke er ny, af Aage Trommers disputats fra 1971 om jernbanesabotagen. Det var Trommers konklusion, at jernbanesabotagen ikke havde haft militær betydning. Bogens stærke side er dog de detaljerede og grundige beretninger om begivenheder og personer, det gør den medrivende, men det får måske også fremstillingen til indimellem at virke fragmentarisk. Bogen indeholder således ikke de store synteser om perioden og om modstandskampen i Sønderjylland, men det har vel ej heller været hensigten.

Endelig skal nævnes endnu en lille kritik af denne anbefalelsesværdige bog, og det er de mange engelske ord, som har fundet vej ind i forfatterens ellers udmærkede danske sprog. Sabotørerne benytter således ”safe-houses”, når nogen blev opdaget blev de ”spottet”, og de tyske soldater ”jokede” endda.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Tilintetgørelseskrig
Göring
Ragnarok