Menu
Forrige artikel Næste artikel

Bogen om Churchill Klubben

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 196

Af Poul Ulrich Jensen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv

En af besættelsestidens mest bemærkelsesværdige sabotagegrupper var Churchill-klubben i Aalborg. Den bestod hovedsageligt af drenge i 15 – 17 års alderen, hvis dumdristige aktioner gav dem et ry, der efter krigen levede videre i film og bøger. Knud Pedersen, der var et centralt medlem af gruppen udgav i 1946 Churchill-klubben, i 1964 fulgt op af Breve fra fængslet og to år senere af Sidste krigsår. De er nu blevet samlet i Bogen om Churchill-klubben, der desuden indeholder et afsnit med kildemateriale, hovedsageligt fra Rigsarkivet, og her for første gang gengivet i ucensureret form.

Churchill-klubben blev dannet i 1941 på et tidspunkt, hvor et modspil til besættelsesmagten ellers var svært at få øje på, og selv om resultaterne af dens aktioner var beskedne, blev den til en vis grad inspiration for den senere modstandsbevægelse. Knud Pedersen kalder selv sin beretning om gruppens aktiviteter for et stykke journalistik, og det er da også sådan, man læser den. Det er fortællingen om de raske drenge fra Aalborg Katedralskole, der med enkle midler stjæler våben og ødelægger tysk materiel. Der er dog også blevet plads til nogle kontante hug til den danske samarbejdspolitik: ”Mange ting passerede, som kun kunne vække afsky hos drenge, hvor æresbegreberne og stoltheden betød mere end profit på krigen. Hele Danmark faldt på dette tidspunkt ind under betegnelsen ”værnemager” og var med i krigen på tysk side rent ud sagt”.

Man kan undre sig over, at det tog flere måneder, før de unge sabotører blev afsløret, aktivitetsniveauet og den sporadiske planlægning taget i betragtning. Den 8. maj 1942 var heldet imidlertid brugt op, og hele gruppen blev arresteret af det danske politi. Arresten i Aalborg kunne dog ikke afholde sabotørerne fra at fortsætte aktionerne. Nogle tremmer i fængselsvinduet blev savet over, så drengene af den vej kunne snige sig ud om natten og genoptage kampen. Når man vendte tilbage, blev de sat midlertidigt på plads indtil næste aften. Også dette foretagende endte med afsløring, og Churchill-klubbens medlemmer idømtes flerårige fængselsstraffe til afsoning i Nyborg Statsfængsel. Deres aktiviteter havde trods et amatøragtigt præg kostet værnemagten våben og materiel, men der var ingen menneskeliv gået tabt.

For forfatterens vedkommende blev det til to års afsoning, i bogen skildret gennem de breve, der blev sendt hjem til forældrene i Aalborg. I forhold til, hvad der overgik mange andre modstandsfolk, var straffen ikke særlig hård, men for de unge mennesker blev det en lang og ensformig kamp for at holde modet oppe og nerverne intakte. Efter løsladelsen i 1944 kom Knud Pedersen ud til en helt anden virkelighed, en organiseret modstandsbevægelse, hvor han ikke kunne finde sig til rette. Og de voldsomme scener i dagene omkring befrielsen, hvor aggressioner af og til fik frit løb, fandt han direkte uværdige. ”Jeg havde en kvalmende fornemmelse af råddenskab omkring mig til alle sider, akkompagneret af pøbelens skrigen på gaderne. Jeg hadede næsten myndighederne mere, end jeg formåede at hade de stakkels idioter, der havde fulgt deres råd”. Det var ikke alle, der gik rundt i en lykkerus i de bevægede majdage.  

Churchill-klubben gav trods sin korte levetid anledning til en del politirapporter, korrespondance med besættelsesmagten og ministerielle skrivelser. Der er bevaret talrige aktstykker, og et udvalg af disse præsenteres i bogen. På sin vis er det lige så spændende læsning som Knud Pedersens dramatiske beretning. For tilsammen giver de mange dokumenter et godt signalement af besættelsesårene set fra forskellige vinkler. Man fornemmer, hvor stærkt fronterne var trukket op, selv inden for gymnasiets mure. På Aalborg Katedralskole var der tyskvenlige og tyskfjendtlige lærere, der hver især forsøgte at udmanøvrere hinanden og påvirke eleverne. Også ordensmagtens politirapporter om de unge sabotørers aktioner er oplysende. Selv mindre episoder blev taget overordentligt alvorligt, og en overklippet telefontråd til den tyske kaserne kunne afstedkomme en lang og kompliceret efterforskning.

Den personlige beretning og det udvalgte kildemateriale kompletterer hinanden på bedste vis. Det er naturligvis ikke endnu en analyse af besættelsestidens samarbejdspolitik og moralske dilemmaer, men alligevel en udmærket beskrivelse af en gruppe unge menneskers reaktion på denne politik. Churchill-klubbens historie var så tilpas mærkværdig, at den måtte give anledning til særlig opmærksomhed i efterkrigstiden. Det afstedkom et møde mellem medlemmerne og general Dewing lige efter krigen og med Churchill i 1952. Berømmelsen nåede også til USA, hvor gruppens bedrifter gav stof til en tegneserie under krigen. Et Walt Disney filmprojekt, der i 1960’erne var langt fremme, blev dog opgivet. Vesttyskland var trods alt blevet en del af koncernens marked. 

I historiebøgerne nævnes Churchill-klubben oftest med en enkelt linie, men med denne udgivelse på over 600 sider er deres korte men utrolige indsats blevet udmærket belyst. For selv om det kun var et mindre irritationsmoment for den tyske besættelsesmagt, blev det et bemærkelsesværdigt ungdomsoprør mod den danske samarbejdspolitik. 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Mogens Høirup
Interneringskartoteket
Livet i de røde barakker