Menu
Forrige artikel Næste artikel

Sønderjysk bondedrengs vej til bogen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 662

Af Thomas Petersen

Det hører til historikeres børnelærdom, at erindringer er en vanskelig kilde-kategori at arbejde med. Nogle historikere undgår dem simpelthen og henviser dem til skønlitteraturens mere flyvske univers. Erindringer kan i meget grove termer deles op i to kategorier. De reflekterende og de beskrivende. Reflekterende erindringer ser fortiden og beskriver den gennem skribentens nutidsbriller. Det gør de beskrivende erindringer i udgangspunktet også, men de forsøger også at gengive det levede liv gennem en næsten fotografisk afspejling af fortiden. Som læser er jeg umiddelbart mest tiltrukket af erindringer, der er reflekteret gennem skribentens nutidsbriller. De forekommer langt mere interessante, læsevenlige og tankevækkende end erindringer, der forsøger at opremse så mange enkelt-elementer i fortiden som muligt. Som historiske kilder er begge kategorier erindringer naturligvis i lige mål problematiske. 

Det foreliggende bind erindringer hører i princippet til de beskrivende, men skifter undervejs til at blive mere ræsonnerende. Og al ære for det. De er skrevet af romanisten og den i dag 100-årige professor emeritus Jens Rasmussen. Der i mange år var ansat ved Handelshøjskolen i Aarhus - i dag en del af Aarhus Universitet. Bogen skildrer forfatterens barndom, ungdomsliv og professionelle virke frem til disputatsen i 1958. Efter nogle kapitler om forældrenes slægtsforhold fortæller Rasmussen yderst detaljeret om en bondedrengs opvækst i en lille sønderjysk landsby 15 km nordvest for Aabenraa.

Som født ind i en bondefamilie i 1916, var drengen naturligt nok bestemt til også at blive bonde - som i øvrigt alle i slægten havde været det. Denne anmelder kan i øvrigt spejle sig selv – blot en generation senere - i billedet af en knægt, der ved opmærksomme menneskers årvågne blik og hjælp blev hevet ud af traditionen og ledt ind på en boglig og akademisk karriere. For at ende som mønsterbryder, som det hedder på nutidssprog. For Rasmussens vedkommende af sognets præst, for anmelderens vedkommende en undervisende degn. Den unge Rasmussen skulle læse videre og senere studere på universitetet. Teenage-drengen Jens blev derfor efter konfirmationen taget ud af folkeskolen og optaget i 3. mellem på Aabenraa Statsskole.

Hans oplevelser her beskrives indgående, ligesom hans studier ved Aarhus Universitet, hvorfra han – som gængs den gang - blev trefags kandidat i fransk, engelsk og latin. Vi får i detaljer beskrevet lærerne på først Statsskolen, dernæst professorerne på Universitetet. Vi bliver, ligeledes udførligt, præsenteret for kollegielivet på mands-kollegiet Marselisborg Studentergaard. Herefter følger kapitler om Rasmussens arbejdsliv. Først som redaktionssekretær på Samlerens Forlag og senere som medredaktør på tidsskriftet Samleren. Et tidsskrift, der var grundlagt 1942 af Børge Priskorn. Såvel forlag som tidsskrift var blevet startet på foranledning af Arne Sørensen, aktiv foredragsholder samt stifter af det modstandsbevægelse-venlige parti Dansk Samling.

Sideløbende var Rasmussen adjunkt i fransk på Niels Brocks Handelsskole, senere lektor på Handelshøjskolen i København. Under Besættelsen udgav Samlerens Forlag illegale skrifter, og i slutningen af Besættelsen blev alle ansatte under en tysk razzia på forlaget arresteret og indsat i Vestre Fængsel. Jens Rasmussen blev oveni sendt til interneringsstedet Frøslevlejren i det sønderjyske. I de sidste kapitler skildrer Rasmussen tiden efter Befrielsen og sit engagement i undervisning og forskning, som førte til disputatsen i 1958 om fransk prosa i 1500-tallet. Erindringerne slutter med disputatsen og omfatter derfor ikke hans virke som professor i fransk ved Handelshøjskolen i Aarhus. 

Rasmussens erindringer er for store deles vedkommende næsten klinisk etnografiske. Tættere kan man ikke komme på dagliglivet på landet i første halvdel af 1900-tallet. Han beskriver detaljeret mad og drikke i dagligdagen, men også måltidets skiftende beskaffenhed i højtiderne. Ligeledes beskriver Rasmussen årstidernes skiften og dens indvirkning på gårdens liv. Endvidere børnenes fritidsliv, i detaljer deres skolegang og øvrige gøremål. Samt så meget andet. Alt i alt må Jens Rasmussens erindringer karakterises som meget oplysende, men også lidt kedelige og u-egale i indholdet. Der er guf at hente for den læser, der søger information om dagliglivet på en gård i det sønderjyske, før moderniseringen af landbruget satte ind i 1950erne – årtiet i venteposition. Som jeg plejer at kalde dette årti mellem efterkrig og modernisering.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Historiens Heltinder – 3000 års kvindehistorie
Göring - En karriere
En køn historie