Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danske sydslesvigere i tysk krigstjeneste 1939-45

Kategori: Bøger
Visninger: 746

Af Gerd Conradsen.

Det er ikke første gang dette emne bliver berørt. Der er i tidens løb udgivet en del memoireberetninger af folk, der som dansksindede sydslesvigere, men med tysk statsborgerskab, måtte følge landets love og blive indrulleret i den tyske værnemagt.

Det, der gør værket lidt anderledes, er, at der her gives et samlet overblik over, hvor mange, hvornår, hvordan og hvor disse personer befandt sig, hvad de tænkte og følte og i mange tilfælde, hvad der overgik dem i det store drama, 2. verdenskrig, fra Stalingrad i øst til Brest i vest, og fra Nordkap i nord til Tobruk i syd. Nogle var indkaldt til militærtjeneste ved krigens begyndelse, andre indkaldtes i løbet af krigen. Nogle kom hjem som invalider før krigens slutning, de sidste så sent som i 1955 med de sidste tyske krigsfanger fra Sovjetunionen.

Teksten er inddelt i 15 afsnit med det formål at belyse soldatertilværelsen fra alle tænkelige vinkler. Som rekrut, som frontsoldat mm. og som ”turist” i det tyskbesatte  Europa. Det er en god disponering af de 460 sider, og en logisk følge er, at man som læser får en god fornemmelse af, hvad disse unge mænd måtte igennem af ondt og godt i de seks år, krigen varede.

Beretningerne hviler på de feltpostbreve, soldaterne sendte til familie og venner fra alle regioner, hvor de i kortere eller længere perioder opholdt sig.

 Det var lidt under 1000 unge dansksindede der, lige som alle sønderjyder under 1. verdenskrig, fulgte parolen om ”pligtens tunge bud” og mødte op, da indkaldelserne sendtes ud.

Det var ikke en samlet flok dansksindede sydslesvigere, der gjorde tjeneste i den tyske værnemagt. De var spredt ud over samtlige hærenheder, i hæren, i flåden og i luft-våbnet. De gjorde tjeneste ved alt, som denne krig krævede af soldaterne. De var frontkæmpere, de var forsyningsfolk, de var sygehjælpere, de var vagtpersonale ved krigsfangelejre og de deltog i de rædselsfulde partisanbekæmpelser ved syd- og især østfronten, de var på en bjergtop i Taunus ved luftforsvaret, de sad i Ostende i Belgien ved vejrtjenesten og de gjorde tjeneste som kontorpersonale i forskellige stabe.

Det er 3500 feltpostbreve, altså breve fra soldaterne til familie og venner, der danner grundlaget for bogen.

Af de i alt 18,2 millioner indkaldte til de tyske hærstyrker udgør spredte1000 mand selvfølgelig ikke engang ”en dråbe i havet”.

Udfylder denne bog så i det hele taget et hul i den omfangsrige litteratur om 2. verdenskrig?

Det gør den, fordi den trænger ind til kernen af, hvad disse unge mænd sammen med deres millioner af tyske kammerater udsattes for, oplevede og var vidne til i de 6 krigsår. De fleste af dem giver udtryk for, at kammeratskabet på tværs af sociale skel og national sindelag er vigtigt og fungerer og en gang imellem er forudsætningen for at overleve.

Ethvert menneske præges af den tid og det samfund, det vokser op i. Det gælder også for de dansksindede sydslesvigske værnemagtssoldater. En vis skepsis overfor herbergstatens motiver spores hos de fleste, men vokset op i Weimarrepublikken og at være udsat for den massive nazistiske propaganda er ikke gået helt sporløst hen over de unge mænd. Man ser det i soldaternes bedømmelse af andre nationer, den er ofte ret nedvurderende, det fremgår i omtalen og vurderingen af modstanderne, og især ved angrebet på Sovjetunionen er man helt på linje med den nazistiske motivering for dette felttog.

Rusland og russerne står ikke i høj kurs. Den sovjetiske hærs soldater omtales som ”de røde – fjenden – Ivan”.

Det er først i løbet af krigen, hvor respekten for den russiske soldat ændres i positiv retning, samtidig med at man udtrykker frygt for, at Tyskland kunne gå hen og tabe denne krig og dermed ville hele Europa blive kommunistisk. Det var det Goebbels prædikede igen og igen. Flere giver udtryk for, at det drejer sig om en fortsættelse af Finlands vinterkrig, det nordiske broderfolk, og motiverer dermed deres støtte.

Er man interesseret i hærordninger, giver bogen fine oplysninger om, hvordan militære instanser sondrede og vurderede de indkaldte og placerede dem efter hærens behov. Mange af de tyske forkortelser, man i andre sammenhæng kan støde på, er her forklaret og oversat.

Eksempelvis : Man kunne få prædikatet ”k. v. = kriegsverwendungsfäihig,” eller ”z. b.V. = zur besonderen Verwendung ”, efter at have været hårdt såret ”g.v. = garnisonverwendungsfähig”.

I sin helhed kan denne redegørelse læses som en beskrivelse af alle tyske soldaters oplevelser under 2. verdenskrig. Findes der ikke en tilsvarende udmøntning af tyske soldaters feltpost, fortjener den faktisk en oversættelse til tysk.

Da der i det gamle hertugdømme Slesvig findes to mindretal, et tysk nord for grænsen og et dansk syd herfor, kan man fristes til at sammenligne de to mindretals involvering i krigen. Gør man det, kommer man hurtigt til den erkendelse, at det tyske mindretal nord for grænsen havde betydeligt flere soldater med i krigen og havde langt højere tab end de dansksindede sydslesvigere. Men denne sammenligning er irrelevant og uanvendelig. De tysksindede nordslesvigere meldte sig udelukkende frivilligt til Waffen SS, og det var rene kamptropper, der primært anvendtes ved fronternes brændpunkter.

Bogen er let læst. Sproget er godt og stilen informativ og klar. Billedmaterialet er beskedent, men tilstrækkeligt. Det fokuserer på personer og ikke på krigeriske hændelser. Der er en omfangsrig litteraturliste og et stort noteapparat.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Helvede brød løs
Bunkers
Amsterdam