Menu
Forrige artikel

50 begivenheder – højdepunkter i verdenshistorien

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1120

Af Thomas Petersen, univ.lektor emer.

Århus Universitetsforlags ambitiøse og forskningsbaserede pragtserie med nøgletallet 50 af et eller andet i verden eller tilværelsen er nået til udgivelse nummer fem og nærmer sig dermed sin afslutning. Tidligere er udkommet 50 globale højdepunkter inden for naturvidenskaben, ideernes verden, teknologien og arkæologien. Det foreliggende bind rummer højdepunkter i verdenshistorien, mens det følgende bind er varslet til at rumme højdepunkter i verdenslitteraturen. Samlet bliver det et ikke kun flot, men også et uhyre nyttigt værk.

I bogens Forord understreger de to redaktører – Morten Fink-Jensen og Bertel Nygaard, begge historikere på hhv. Københavns og Aarhus Universitet – at deres mål med det foreliggende bind ikke har været at levere nogen autoritativ hitliste over 50 højdepunkter i verdenshistorien. Eller give udtømmende fremstillinger af hver enkelt af dem. Endnu mindre vil de hævde, at verdenshistorien som helhed kan forstås til bunds ved disse begivenheder alene.

”Det har ikke altid været de mest iøjnefaldende og kendte begivenheder, der har haft størst betydning for eftertiden. I denne bog præsenteres derfor også relativt ukendte begivenheder, samtidig med at der gives nye perspektiver på de mere velkendte”, (side 9).

Det vil altid være svært at definere, hvilke begivenheder der falder inden for rammen af de 50 betydeligste i verdenshistorien. Et sådant udvalg vil altid være til diskussion. Men fordelingen over tid af stikord er ikke dårlig, når over halvdelen af dem – som her - refererer til tiden før 1. Verdenskrig. Der er heller ikke noget mærkeligt i, at 1900-tallet optager næsten halvdelen af stikordene. Af centrale stikord fra tiden før 1900 skal nævnes Augustus og Den romerske fred, Kalifatet, Universitetet, Den sorte død, Erobringen af Konstantinopel, Den Westfalske fred, Den Franske Revolution, Slavefrigørelsen, og Ligeret for kvinder. Om De moderne olympiske lege også hører hjemme i dette selskab kan diskuteres.

Fra tiden efter 1900 skal af bogens stikord nævnes 1. Verdenskrig, Oktoberrevolutionen, 2. Verdenskrig, Jerntæppet, Israels oprettelse, Kulturrevolutionen i Kina og Murens fald. Om Khrusjtjovs såkaldt hemmelige tale fra februar 1956 hører med i dette selskab kan diskuteres – al den stund, Boris Jeltsins endelige opgør med kommunismen efter 1991 var langt mere dybtgående og skelsættende. Talen i 1956 var langt hen ad vejen blot et internt politisk opgør med dele af Stalins regimente. Nemlig de dele, der ikke indbefattede Khrusjtjovs egen andel i rædslerne.

Redaktørerne forsøger elementært i efterordet at definere, hvad en begivenhed er for en størrelse. Er det et øjekast eller er det de store epokegørende, skelsættende og følgerige hændelser i menneskehedens historie? Ikke særlig overraskende vælger de sidstnævnte løsning. Det er den, der er kriteriet for bogens beskrivelse af verdenshistoriske højdepunkter – ikke nødvendigvis gode eller lykkebringende begivenheder. Hvad mange af de valgte begivenheder da heller ikke er. Mange af dem er pludselig opståede begivenheder og rystelser, mens andre strækker sig over lang tid. Den russiske revolution kan tidsfæstes til at spænde over en snes år, mens den første industrielle revolution udviklede sig fra slutningen af 1700-tallet – ikke som et big bang, men over lang tid, i land efter land og endelig i region efter region. Sidstnævnte revolution kaldes en overbegivenhed. Så blev vi som læsere så kloge. Man skal ikke lade nogen anledning til at teoretisere bare en lille smule passere ubemærket.

Derimod er det helt på sin plads, at redaktørerne i et forstandigt Efterskrift på siderne 311ff. også berører forholdet mellem den enkelte konkrete begivenhed og dens underliggende forudsætninger. Når historien ses i et langt tidsperspektiv, kan de enkelte begivenheder forekomme ubetydelige, uanset hvor voldsomme de synes, mens de sker. Det er helt på sin plads, at redaktørerne her bringer det strukturalistiske historiesyn, som f.eks. den banebrydende franske Annales-skole forfægtede, i spil. Repræsenteret ved historikeren og mangeårige leder af den banebrydende skole, Fernand Braudel (1902-85).

Med Braudel peger redaktørerne på, at begivenhederne ganske vist ændrer vores liv. Men set i det lange perspektiv er der nogle bredere konjunkturer eller overbegivenheder og de endnu mere dybtliggende fundamentale strukturer, som former historiens gang. Historien om oldtidens imperier, deres storhed og fald, er således rig på begivenheder med deres berømte herskere og deres krige. Men de underliggende strukturer lod sig ikke uden videre påvirke af, hvem der var konge, eller hvem der vandt en krig. Strukturerne kunne eksempelvis være økologiske og skabe tørke, hvormed eksistensgrundlaget for en bystat eller et imperium forsvandt. Eller de kunne være mentale strukturer i form af sejlivede religiøse og kulturelle normer, som modsætter sig eller skaber forandring. Der er altså en ubevidst historie, som mennesket er underlagt, men som det trods alt også har indflydelse på. Ofte blot uden at kunne gennemskue hvordan. Braudel hævdede, at ganske vist er det mennesker, der skaber historien, men bag deres ryg skaber den egentlige historie sig selv.

Den foreliggende bogs ambition er ikke blot at fremdrage nogle begivenheder, der på forhånd er erkendt til at være store. Den vil også pege på mere ukendte og mindre begivenheder, der på den ene eller anden måde er forbundet med store afgørende processer i historien. Som eksempel nævner redaktørerne den mikroskopiske begivenhed, at den danske bladredaktør Meir Goldschmidt i 1843 steg af toget på Saint-Lazare-staionen i Paris. I sig selv en bagatel, men knyttet sammen med den store historie alligevel en begivenhed med vidtrækkende betydning. Den betydning, som Goldschmidt og andre knyttede til jernbanens udbredelse, samt de betydninger, der langsigtet kunne knyttes til den som et led i udviklingen af moderne infrastrukturer og vor opfattelse af tid og rum gjorde denne bagatelagtige begivenhed til ét blandt mange bud på, hvordan vi kan begribe også de store begivenheder gennem de små.

Samtidig kan den lille begivenhed være med til at understrege det, man måske lettere glemmer, når det gælder de mere iøjnefaldende begivenheder, som bogen også rummer. At her uundgåeligt er tale om et udvalg med et vist element af vilkårlighed – ikke mindst, når det gælder alle de mange relevante og spændende begivenheder, redaktørerne også kunne have valgt at tage med i bogen.

De har gjort det igen. Forlag, redaktører og forfattere fortjener atter at blive rost for en flot udgivelse. Det gælder såvel valget af historiske begivenheder, opgavens udførelse som bogens tekniske udstyr.

Historie-online.dk, den 16. januar 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Udenfor - En rejsende romafamilie
Tabet
Gyldendals bog om engle