Menu
Forrige artikel Næste artikel

Heste i Danmark

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 775

Af Per Ole Schovsbo, dr. phil., seniorforsker

Hvad bestiller egentlig alle de heste, vi kan se rundt på markerne? er det retoriske spørgsmål der er indgangen til denne krysantemum-bombe af et værk om heste, der naturligvis selv giver svaret: de er fritidsheste, der sammen med os andre nyder godt af at deres arbejdsomme forgængere i bogstaveligste forstand har trukket det danske samfund frem til den moderne velfærd. Derfor er der brug for en samlet fremstilling af hestenes danske kulturhistorie.

Inden den filosofisk anlagte læser vågner og taler om ringslutninger, tænker vi andre på landbruget som den store hesteforbruger i årtusinder, men får at vide at hestenes virkelige storhedstid i landbruget kun blev perioden fra omkring 1845 og de næste 100 år frem. Dette overraskende synspunkt bringer gårdejer og agronom Erik Ørnsbjerg Johansen i sit velskrevne bidrag til værket. Den sene storhedstid for hesten i dansk landbrug skyldes landbrugsredskabernes teknologiske forbedringer og da også den målrettede avl og import af heste. Svingploven afløste den tunge gamle hjulplov og nye effektive maskiner som radrenser, ringtromler, river, slåmaskiner, aflægger og selvbindere udvikledes på de store prærier i USA og blev importeret i store mængder og produceret på lokale maskinfabrikker, der skød op som paddehatte. Højskoler, landbrugsskoler og andelsbevægelsens forædlingsvirksomheder og afsætningsnetværk kombineret med udbygning af jernbanerne og vejsystemet. Man kunne tilføje mange andre vinkler, bla. det sene ekko af den grundlæggende ændring af landbrugets driftsformer, takket være udskiftningen af jorderne og opgivelsen af fællesdriften omkring 1800 – og at hesten i de år reduceredes til en effektiv mobil trækkraft der efterhånden tabte terræn overfor dampmaskiner og forbrændingsmotorer.

I Fællesskabets tid var yderområdernes heste små og så præget af indavl siden oldtiden, at man kunne se forskel på dem fra egn til egn, fortæller Landhusholdningsselskabets amtsbeskrivelser fra 1826-44. I flere tilfælde fremhæver forfatterne til amtsbeskrivelserne, at man burde bevare de lokale heste for at sikre så mange oprindelige egenskaber som muligt til fremtidens avl, som det skete andre steder som fx Island, norske fjorde, Gotland, Shetland og Kanaløerne, der har bevaret karakteristiske hesteracer med gamle lokale aner. Men hesteavlen i Danmark gik andre veje, som de velillustrerede artikler i Heste i Danmark fortæller, og det var i højere grad magteliten end de daglige brugere, der trak det længste strå. Efter lovene om husmandsbrugene omkring 1900 måtte man derfor importere små heste som islændere og fjordheste for igen at kunne levere egnede heste til små brug.

Det er således ikke hesten der kan takke landbruget for sin årtusindlange danske historie, men omvendt, landbruget og andre dele af samfundet, der står i gæld til hesten for dens trækkraft, hurtighed, lærenemhed og skønhed. De mere end 48 artikler opdelt i 9 kapitler i Heste i Danmark beretter om hestetrukken samfærdsel og kommunikation, hoffets og herregårdenes repræsentation,  rigets forsvar med hestetrukne kanoner og  ridende sabelsvingende militære styrker, der tidligere bar lanser, panser og plade og tilbage i oldtiden også pragtfuldt romersk inspirerede sadler og seletøjer, der afløste de mere kultiske eller mytiske optog med heste og vogne tilbage i ældre jernalder og bronzealder, mens deres forgængere, stenalderens vildheste, græssede i de solbeskinnede lysninger.

Det påvises af Sara Heil Jensen, at netop hestenes centrale placering i hedenskabets kult og blot gjorde, at de kristne nordiske kirker forbød de omvendte og døbte at spise hestekød, og det har man så holdt sig fra lige til vore dage, bortse fra på Island, hvor kirken gav dispensation, fordi hestekød var en vigtig del af øens lidt trange kosttilbud.

Der fortælles i de følgende kapitler om heste i arbejde og fritid, heste som terapeutiske hjælpere, om hestenes pleje og træning, om de håndværk der har leveret sko, seletøj, beslag, vogne og om hestene i kunst og underholdning ikke mindst i cirkus.

Et halvt hundrede fortælleglade hesteelskere har således leveret et digert værk til glæde for læg og lærd med eksorbitant høj bladreværdi – kyndigt redigeret af etnografen og den flittige forfatter bosiddende i Mexico, Chr. Heilskov Rasmussen og landskabsarkitekten bag de smukke motorveje Ib Møller. Det er ikke helt overraskende, fordi sidstnævnte blandt meget andet har været dybt involveret i skabelsen af Danmarks Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg ved Århus og er formand for Hippologisk Selskab. Som præsident for Dansk Køre Forbund faldt det nemlig Ib Møller naturligt at skrive pragtværket Hestevogne i Danmark(1998), der siden er kommet i 2. reviderede udgave. Heste i Danmark kan derfor ses som en afrunding af mere end 30 års entusiastisk indsats for dansk hestekultur, der er ledsaget af fællernes hyldest.

Og hvad stiller man så op med et så kompakt tilbud af oplysninger og information om hele samfundet udvikling gennem tid og sted i Danmark, fra høj til lav, læg og lærd, slagter og kunstner, set fra de mange hesteelskeres synsvinkel ? For redaktørerne er det ligetil: bogen er skrevet for hesteinteresserede og hesteelskere af hestekendere, der kombinerer grundighed og entusiasme. Men man behøver jo ikke at samle 48 hestekyndige for at vække de allerede vakte, og bogens sigte er da også, at den vil ud med budskabet om hestenes mageløse kulturhistorie til alle de, der kan lide store prægtige bøger med lækre billeder. Netop derfor er det ærgerligt, at de mange kapitler afrundes med en lidt summarisk og ikke så overskuelig litteraturliste, et meget tilbageholdende register og usikkert rod i systematikken på de indre linier.

Heste i Danmark er en imidlertid en leksikalsk guldgrube, der endnu ikke overgås af internettets søgemaskiner, selvom de har mange klassiske leksika, opslagsværker og encyklopædier på samvittigheden. Med disse egenskaber og præstationer skulle man tro, at den danske hestekultur nu  var sikret og beskrevet i lang tid fremover. Men internettet har lært os, at et bogværk er forældet, når det forlader trykpressen. Et elektronisk medie vil derimod kunne give løbende opgradering og status for videreførte undersøgelser og aktuelle indslag fra de nuværende og kommende opdagelser og udviklinger. Derfor har bogværket Heste i Danmark en lidt forældet men klassisk og indtagende dimension, der griber brugeren om hjertet: høj kvalitet i tryk, papir, illustrationer, lay-out og ikke mindst i den smukke indbinding. Kort sagt: den ægte vare lidt ligesom hestene. Og det kan en internet-søgemaskine ikke levere.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Bertel Nygaard: Grundloven
Parlamentarismens krise
Ingen over Tinget – Intet under tæppet