Menu
Forrige artikel Næste artikel

Sommarliv. Minnen, drömmar och materialitet.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 278

 

SOMMERGLÆDER I SKANDINAVIEN

Af Erik Ingemann Sørensen

I 1947 fik mine forældre kørt et skur fra skoven ud til stranden ved Erritsø. Her ved Lillebælt påbegyndte min far nu opbygningen af det, der skulle blive en fast base i barndommens sommereventyr. Uden vand og elektricitet. Men skidt med det. Vi levede i solskin, svømmede og sejlede. Spiste jordbær med fløde – og solen skinnede hele tiden.

Det er den erindring, jeg sidder tilbage med.  Noget der ikke vil slippe. For alt var bedre og mere trygt dengang. Synes man, når man tager disse erindringsrejser tilbage til lykkelandet.

I bogen ”Sommarliv. Minnen, drömmar och materialitet” kommer en række skandinaviske forskere med deres bud på, hvilke motiver og drivkræfter der ligger bag menneskers ønske om at fastholde og vende tilbage til de steder, de kom som børn og unge: sommerhuset, stugan, torpet, skærgården eller campingpladsen. ”Mötet med sommaren är efterlångtat och det bygger på erfarenhet. Sommaren står i kontrast till mörkret och kylan under vinterhalvåret och minnena från tidigare somrar är ofta förknippade med höjdepunkter. När det var som bäst…” (s. 15).

Seks nedslag

I bogen foretages der seks nedslag, der skal belyse emnet. Og det er et fint valg: att återkomma – sommarlivets aktiviteter – drömmar och förverkligande – generation och kultuarv – estetiske uttryck   sluttende med: från sjösidan. Det virker som om, man er kommet hele kompasset rundt. Og de enkelte artikler er godt dybdeborende i delemnet, så læseren kan fange perspektiveringerne.

Noget af det, der går igen bogen igennem, er ”att behålla kontakten med sin upväxtmiljö, att ta hand om släkthemman eller ha en dröm om ett naturnära boende ..” Som et rørende eksempel på mindernes betydning omtales en kvinde, der var ramt af alzheimer. Men når hun kom til stugan, ja så kunne hun erindre. Og berette.

Men selv de steder, der lukker sig inde i sig selv, udsættes for forandring – for tidernes ændringer. Det har danskeren Ole Rud Nielsen, fil.lic i etnologi ved Åbo Akademi, skrevet en fin artikel om: ”Återkomst till ett förändrat Tisvilde i Danmark”.  Forfatteren har et indgående kendskab til Tisvilde, som han har forsket i gennem mange år. Han beskriver her de forandringer, der har fundet sted siden begyndelsen af dette årtusinde. ”Musik i lejet” har været med til at ændre de sociale strukturer i området. En interessant vinkling.

Efter nedslag i den tyske fascination af Sverige – Carl Larssons billeder og IKEA har her spillet en stor rolle for de tyske drømme – sættes der blandt andet fokus på trädgården.

Maja Lagerqvist, fil.doc. ved Stockholms Universitet, skriver om ”arv og platstillhörighet”. Heri understreges det endnu engang, hvor stor en betydning rødderne har: ”…en plats för historia, minnen, planering och framtidsdrömmar där såvel äldre som yngre och framtidia generationer finns i åtanke…”

Om end familierne i det moderne samfund udsættes for store forandringer, er der én ting, der ikke ændres: ”Stugan består”.

For en sejler er artiklen ”IF-livet kring en populär fritidsbåt” dejlig læsning. Her er der sat fokus på den nordiske folkebåd og de oplevelser, ejerne har haft med denne. Selv om det sydfynske øhav har sin egen charme, så er det svært at måle sig med den sejlads i den svenske skærgård, der byder på den ene underskønne oplevelse efter den anden. Det kommer fint frem i artiklen.

”Sommarliv” er en interessant bog om en side i Skandinavien, der fascinerer så mange. Med rette.

 

Historie-online, den 15. marts 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Ditlev Tamm: Hvorfor er vi så glade for staten? Om Reformationen og retten.
Historikeren Ludvig Holberg
Historikeren Ludvig Holberg