Menu
Forrige artikel Næste artikel

Politikens Etbinds Danmarkshistorie

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 338

Af Ole Schramm

Politikens etbinds Danmarkshistorie bliver ved med at komme i nye oplag. Det er en historisk håndbog, der er stor efterspørgsel efter. Det er bestemt ikke uden grund, at bogen sælger så godt, da den er skrevet af to af de mest erfarne og populære historiske forfattere: Grethe Jensen og Benito Scocozza. Forfatterne har fundet frem til et koncept, der gør Politikens etbinds Danmarkshistorie til en meget anvendelig håndbog.

Bogens hovedtekst er en gennemgang af dansk historie fra oldtiden til maj måned 2007, hvor manuskriptet er afsluttet. Hertil kommer kapitler om Færøerne og Grønland og andre særlige emner. I kapitlet ”Tal, kort og oversigter” gives et overblik over administration og retsvæsen, befolkningen, erhvervsforhold, økonomi, forbrug og miljø osv. Der er endvidere forskellige kort, biografier over 1200 års kendte danskere og 29 historiske temaer. Endelig er der et register.

Forlaget skriver om bogen, at ”Den løbende tekst, … fortæller Danmarks historie gennem politiske, økonomiske, sociale og kulturelle begivenheder”. Det er selvfølgelig rigtigt, men det er ikke de økonomiske og materielle faktorer, der prioriteres højest. Det gør de politiske begivenheder, og hermed følges en rodfæstet tradition i dansk historie. Den politiske fortælling er i centrum, og det giver basis for, at gode fortællere kan komme til orde. Grethe Jensen og Benito Scocozza viser med bogen, at de er blændende gode fortællere, der forstår at disponere stoffet og formidle det til læserne. Der er et godt drive i fortællingen, som man som læser glæder sig over. Samtidig lykkes det at formidle mange komplicerede problemstillinger på en forståelig og nuanceret måde. Allerede i bøgerne ”Christian 4.”og ”Politikens bog om Danske monarker” har Benito Scocozza  vist, at han mestrer at formidle historiske emner.

Disponeringen af bogen er tankevækkende. Vikingetiden har ikke et særligt afsnit, men står inde i kapitlerne om ”Danernes land” og ”Statsdannelse”. Middelalderen begynder i kapitlet om ”Statsdannelse”. Enevælden er beskrevet i flere kapitler. Man kunne forestille sig, at der efter kapitlet ”Den ældre enevælde” kom et kapitel om den yngre enevælde evt. om den oplyste enevælde. Det gør der ikke. Efter ”Den ældre enevælde” kommer kapitlet ”Soldat eller stavnsbunden” og Den oplyste enevælde” står i kapitlet om ”A.G. Moltkes tid”. Det vækker til eftertanke, når et af kapitlerne hedder A.G. Moltkes tid. Hvorfor nu det? Fordi Frederik 5. ”hverken havde lyst eller evne til at styre. Den nye stærke mand i Danmark blev i stedet A.G. Moltke” (s. 172).  Det er sværere at gennemskue, hvorfor et kapitel hedder ”Soldat eller stavnsbunden?”, når hovedparten af kapitlet handler om Den store nordiske Krig. Overskrifterne indbyder til at gå på jagt efter svarene, men de er ikke alle lige gennemskuelige.

Fremstillingen er ført helt frem til 2007. ”Muhammedkrise og danske værdier” hedder sidste afsnit.  Fortællingen om de mange begivenheder fortælles med stort engagement. Om Muhammedkrisen hedder det fx på s. 398:  ”5. marts krævede en række oppositionspolitikere en uvildig undersøgelse af regeringens håndtering af muhammedsagen, men det blev afvist af regeringen. Dog lod Udenrigsministeriet tre uafhængige eksperter tage stilling til sagen, og de slog fast, at en af hovedårsagerne til krisen var den danske regering manglende vilje til dialog med den muslimske verden”. – Det er også værd at nævne, at ’68-oprøret er beskrevet meget præcist og rammende. Afsnittet burde læses af alle, der giver udtryk for holdninger til og er interesseret i dette begreb.

Hvor gennemgangen af dansk historie fra oldtiden til 2007 især er beskrevet fra en politisk synsvinkel, er vægten i temaerne lagt på den kulturhistoriske synsvinkel. Se fx ”Bronzealderkulten”, ”Kirkearkitektur gennem 900 år”, ”Sådan spiste og drak man i gamle dage”, ”Jernbanen fra 1847 til i dag” osv. Selv om det sidste tema ”Danske politiske partier 1849 – 2002” lige så godt kan falde ind under den politiske historie som kulturhistorien, er det meget nyttigt og aktuelt nu, da der er udskrevet folketingsvalg. I indholdsfortegnelsen går temaet om de politiske partier fra 1849 – 2002, men på s. 474 går temaet fra 1849 – 2007. Det er lidt forvirrende, fordi der under opslaget om Socialdemokratiet (fra 2002 Socialdemokraterne) ikke er nævnt, at Helle Thorning-Schmidt blev ny formand for partiet. Det er derimod nævnt i den løbende tekst s. 397. På samme måde er dannelsen af Ny Alliance nævnt i den løbende tekst s. 401 men ikke i temaet om partierne.

Det er meget velgørende, at kulturhistorien på denne måde vægtes højt. Kulturhistorien er ikke integreret i den løbende tekst, men der er henvisninger til temaerne i teksten. Der er ingen tvivl om, at mange mennesker interesserer sig for kulturhistorien, og i bogen får man et godt historisk overblik over mange kulturhistoriske emner.

Forlaget skal endvidere have ros for, at temaerne i denne udgave ikke er anbragt midt inde i afsnittene i den løbende tekst, sådan som det skete i tidligere udgaver. Temaerne står i slutningen af de forskellige afsnit.

Kapitlet ”Tal, kort og oversigter” minder om de oversigtsartikler, der bringes i Hvem Hvad Hvor, men i Politikens etbinds Danmarkshistorie arbejdes der selvfølgelig med et langt større historisk perspektiv. Afsnittet om administration og retsvæsen viser med brug af mange kort og flere mindre artikler, hvordan landet er blevet opdelt i forskellige administrative områder, og hvilke formål opdelingen skulle tjene. Afsnittet slutter med en oversigt over kommuner og regioner fra 2007. Der er flere samfundsfaglige emner som fx land og by, familien, indvandrere og udvandrere, og i disse afsnit gøres der brug af mange nyttige statistikker.

Biografierne omfatter personer fra de fleste dele af dansk samfundsliv: forfattere, billedkunstnere, videnskabsmænd, komponister, skuespillere, politikere og mange andre. På den måde belyses kulturhistorien igen.

Politikens etbinds Danmarkshistorie er en uundværlig håndbog i dansk historie. Den kan bruges af mennesker med forskellige historiske forudsætninger. Det er en flot og indbydende bog med et overdådigt billedmateriale. Tekst og billede supplerer hinanden rigtig godt. I forhold til tidligere udgaver er skriften større, hvilket gør bogen meget nemmere at læse. Bogen er i denne udgave sat i to spalter i den løbende tekst, hvilket også føles behageligt. Derimod savner jeg i margenen præcise årstal og kortfattede noter med historiske oplysninger i stikordsform som i tidligere udgaver.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Danmark i det 20. århundrede - En krønike
1915 – Da kvinder og tyende blev borgere
Danmarks økonomiske historie 1910-1960