Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000
Menu
Forrige artikel

Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 659

Af Tommy P. Christensen MVO, Cand.mag. (Historie og kunsthistorie)

Som det 55. bind i Routledge Studies in Cultural History, udkom der her i 2018 en bemærkelsesværdig bog. Dels er de 13 bidragsydere alle velmeriterede danske historikere, dels behandler nogle af bidragene kontroversielle tabu-temaer som incest, pædofili, hustruvold, domme for seksualforbrydelser mod kvinder og børn samt sortbørshandel.

De 15 bidrag er alle på engelsk og fordelt på bogens tre dele. Fra Tyge Kroghs indledende kapitel (Introduction: Including a Short History of Denmark) over to andre bidrag fra samme forfatter, placeret henholdsvis i bogens første del (The Construction of Crime and Criminals) og i anden del (Criminal Cultures) til bogens tredje, og sidste, del (Controlling Crime), hvor der findes bidrag fra Jakob Ørnbjerg, Jørgen Mührmann-Lund, Karl Peder Pedersen og Peter Scharf Smith. Sidstnævnte er i øvrigt den eneste af bogens bidragsydere, der har sit virke udenfor Danmark, nemlig som professor på Oslo Universitet og "a life member of Clare Hall College, University of Cambridge".

Rigsarkivet er flot repræsenterer med 4 forskere: Tyge Krogh, Karl Peder Pedersen, Mette Seidelin og Asbjørn Romvig Thomsen, og ellers finder man bidragsyderne pænt spredt ud på de danske universiteter: København, Roskilde, Odense, Aalborg og Aarhus. 

Den politihistoriske forskning er i tredje del på udmærket vis repræsenteret ved Jørgen Mührmann-Lunds Using the Police to Fight Crime in Copenhagen 1682 to 1793 og Karl Peder Pedersens The First Danish Secret Police 1800 to 1848.

Langt mere "mindblowing" stof findes dog i bogens første del: Om kriminalitet og kriminelle som en samfundsmæssig konstruktion. I sig selv en formulering, der lige skal have lov at synke ind i en tid, hvor populister hævder, at strengere straffe automatisk får antallet af forbrydelser og forbrydere til at skrumpe. Men også en formulering, der indikerer, at vi som samfund jo vælger at kriminalisere hashhandel eller seksuelle relationer mellem voksne og børn. I modsætning til - for eksempel - omskæring af drengebørn eller lån med ågerrenter.

Til en start lægges blødt ud af Nina Javette Koefoed (s.57-74), der med afsæt i reformationstiden fremhæver, hvorledes de ti bud i det gl. Testamente og kongens forpligtelse til at sikre, at undersåtterne levede i overensstemmelse hermed, herunder det fjerde og det sjette bud. Hun minder om, hvorledes Danske Lov (1683) er opbygget i overensstemmelse med de ti bud, og hvorledes husbond ikke kun skulle efterleve det sjette bud, men også håndhæve det i forhold til alle husstandens medlemmer, store som små.

Så springer vi voldsomt i tid, når Mette Seidelin (s.75-92) tager fat i: Child Sexual Abuse Within the Family. the Construction of the Victim and Offender 1933 to 1967. Hun præsenterer den hidtidige forskning på feltet, de empiriske data hun har valgt at anvende samt sin teorianvendelse i den fremlagte undersøgelse. En undersøgelse, der tager sit udgangspunkt i hendes Ph.D.-afhandling fra 2014 (: En nem og ikke altid uvillig partner? Opfattelsen af børns rolle i incestsager 1930-1967).

Ved brug af straffeakter fra 70 sager i en række danske politikredse går hun dels ind i straffelovgivningens sondren mellem blodskam mellem forældre og børn eller incest med stedbørn, ligesom hun behandler datidens syn på stereotyper som "den pæne pige" og "den umoralske voksen" eller "den forførte voksen" (Lolita-modellen) i modsætning til "børnelokkeren".

Forestillingen om børn (og unge) som forførende og mænd med stærke naturlige drifter, der lader sig lokke, ser ud til at være elementer der tillægges betydning i politiets afhøringer, og for eksempel præsenteres en stedfaders påstand i en sag fra 1937: Hans ugentlige samlejer med sin 14-årige steddatter skete med hendes samtykke, ja, til tider på hendes opfordring, så efter hans opfattelse var der nærmest tale om "et romantisk forhold".

Seidelin reflekterer over, at i København blev de unge piger normalt afhørt i nærvær af en kvindelig repræsentant fra kommunens sociale myndigheder, hvorimod dette ikke altid var tilfældet i provinsen, hvor afhøringerne oftest blev overværet af en mandlig repræsentant. Sagerne indeholder også eksempler på, hvorledes fædres (eller stedfædres) trusler om stuearrest og andre sanktioner kunne benyttes til at gøre pigerne mere samarbejdsvillige. I en sag fra 1956 anføres, at faderen havde truet med at ødelægge hendes konfirmationsfest, hvis hun ikke lod ham få adgang til hendes krop. Syrligt bemærker Seidelin, at den type af trusler og afpresning dog ikke i datiden betød, at der kunne rejses sigtelse for voldtægt.

Såvel politiet som fædre og døtre søgte i deres beskrivelse af begivenhederne - bevidst eller ubevidst - at lade begivenhedernes gang farve af, hvad der var passende ud fra tidens forestillinger om "den pæne pige". Således var pigernes moralske karakter, og mulige seksuelle erfaringer med andre, tydeligvis af vægt for bedømmelsen af deres rolle i incestsagerne. Pigerne var ikke kun udsat hjemme i familiens skød, men også i den offentlige mening. Endnu i 60'erne hed det sig, at ingen var interesseret i "et suttet bolsje" - som et billede på den pige, der havde givet sig bort til flere mænd.

Seidelins præsentation af sine forskningsresultater følges op af Peter Edelberg (s.93-108), der bidrager med: Traces of a Panic. The Making and Unmaking of a Paedophile Minority in Denmark in the Twentieth Century. Han introducerer os til sit bidrag med konstateringen af, at der i de sidste 20-30 år i den vestlige verden har været en hidtil uset angst og forargelse over voksne mænds seksuelle forhold til mindreårige. Samtidig påpeger han den vestlige kultur i dag står over for, hvad Edelberg betegner som et pædofilt paradoks. På den ene side antager vi som oftest en tydelig kategorisering, hvor man kan skelne mellem den sygelige pædofili og den såkaldte normale seksualitet - pædofili regnes således for en behandlingskrævende sygdom. På den anden side fejrer den selvsamme vestlige kultur teenageren som et ikon, et ungt livsbekræftende, attraktivt skønhedsideal.

Artiklen påviser endvidere hvorledes aldersgrænserne er ganske mange, og for eksempel kan betyde, at fotos af nøgne teenagere mellem 15 og 17 år kan blive klassificeret som børnepornografi. Drenge og piger i denne aldersgruppe kan godt give deres tilladelse til at der bliver taget nøgenbilleder af dem (f.eks. af kæresten), en tilladelse, der dog ikke kan gives videre. Offentlige svømmehaller konfronteres med det paradoks, at drengebørn kan være for store til at gå med deres mor i damernes omklædningsrum, men kan være særligt udsatte, når de er alene inde i mændenes omklædningsrum. Edelberg søger at opspore de forskellige forestillinger om "børnelokkeren", pæderasten, den pædofile der i 1960'erne og 70'erne udkrystaliserer sig som en ny seksuel minoritet.

Den første pædofile organisation i Danmark dannes i 1974, som en undergruppe i Forbundet af 1948 (der først blev godkendt som forening i 1969), hvor de pædofile søgte at blive accepteret som "Børneelskere".

I 1976 opnåede man, at der indførtes den samme seksuelle lavalder (15 år) for homoseksuelle forhold som for heteroseksuelle, idet Folketinget ophævede straffelovens paragraf 225 stk. 2: "Med fængsel indtil fire år straffes den, der øver kønslig usædelighed med en person af samme køn under 18 år".

Edelberg kan dog dokumentere, at man øjensynligt kæmper mod fortidens spøgelser, i og med dommene for samleje med mindreårige - såvel piger, som drenge - raslede ned fra midten af 1960'erne. Først efter milleniumskiftet kan man se en ganske svag stigning i dommene for samleje med piger, hvor dommene for mænds forhold til drenge nærmest er gået i nul (s.99). Konkluderende hævder Edelberg, at diskursen om "krænkeren" ikke leder til en mere konstruktiv dialog, - og slet ikke egner sig til at beskytte børnene mod overgreb.

Der er således masser af tankevækkende læsning på de 280 sider, og bogen være hermed anbefalet til de, der er interesseret i kriminalitets- og kulturhistorie. Afsluttende lidt malurt i bægeret: Skal man dømme efter bogen pris på Amazon, må det være meget fint at udkomme på Routledge, men udstyret minder nu mere om POD (Print on Demand) og det er nok de færreste, der kan - og vil - ofre 8-900 kroner på denne interessante bog.

Historie-online.dk, den 15. maj 2018

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Forbrydelsens ansigt
Den hvide slavehandel i Danmark 1870-1925
Forbrydelsens ansigt