Menu
Forrige artikel Næste artikel

Nattens gerninger

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 319

Af Poul Porskær Poulsen, www.historie-online.dk 

”Natten er (…) et symbol for kontrasten til det gode, alt det, der ”tåler dagens lys”, og det har haft betydning for menneskers måde at opfatte og udstille verden på.” Således begynder bogens redaktører at indkredse begrebet ’natten’, der vel egentlig er synonymt med ’mørket’. Lys og mørke stod overfor hinanden i tidligere tiders samfund, men med gaslyset, petroleumslampen, det elektriske lys blev nattens mørke spredt og gjort til dag, så det mest af den mystik og uhygge, der var ved natten, forsvandt. Men inden vi kommer så langt i historien, er der en masse forhold og fænomener, der skal gennemgås. Og det sker, som jeg kort skal gennemgå nedenfor, ved hjælp af førende danske kulturhistorikere, der tydeligvis øser af deres mest overbevisende forskning, og hvor de oven i købet viser, at de kan formidle – de kan skrive, så vi bliver revet med.

Nå, men ellers så er det jo straks den gamle kulturhistoriker Hugo Matthiessen, man kommer til at tænke på, når man nævner ’Natten”. Det er endnu værd at læse hans værk ”Natten. Studier i gammelt Byliv” fra 1914, hvor han som den første – og hidtil eneste – har set på historien med et udgangspunkt i alt det, der foregik efter mørkets frembrud. Og det er naturligvis også det værk, der er inspiration til antologien, som Ulrik Langen og Poul Duedahl har redigeret. Begge de to redaktører er fremragende formidlere, ja historiefortællere, hvilket også har givet sig udtryk i, at de begge på forskellige tidspunkter har vundet prisen for Årets historiske Bog. De skriver naturligvis selv i antologien, men de har også inviteret en række danske forskere til at bidrage til temaet om alt det, der foregik om natten. Groft sagt fra 2. halvdel af 1800-årene og bagud men med hovedvægten på 1700-tallet. Bogen er inddelt i en række kapitler om forskellige emner opdelt af en kort en-sides tekst, der samler op og peger videre til næste kapitel. Det er gjort ganske elegant, og så er bogens illustrationer i sig selv en historie at gå på opdagelse i. Billederne udgøres næsten udelukkende af dansk (og udenlandsk) malerkunst, der på forskellig vis fortæller om emnet natten – bogen indeholder kun ganske få fotografier, eftersom ikke mange af kapitlerne bevæger sig efter midten af 1800-årene. Men illustrationen er utrolig virkningsfuldt og relevant – og flot – med malerier og tegninger af Jens Juel, Jørgen Sonne, Søren Lund, Anna Ancher, J.C. Dahl, C.W. Eckersberg osv. Heller ikke der er der noget at indvende.

Ulrik Langen kridter banen op med det første kapitel om nattelivet især i 1700-tallet. Dem, der arbejdede, såsom natmændene, bagerne, vægterne, de prostituerede – men der var også offentlige steder som værtshuse og teatre, og man kunne fordrive tiden derhjemme med kortspil osv. Det var en tid for andagt ved tællelyset i lønkammeret men også for uro og ballade i de mørke gader. De forskellige emner, som nævnes her, tages op i de følgende kapitler.

Mette Frisk Jensen har taget sig af et emne, som også Hugo Matthiessen har viet en pæn del af sin bog, nemlig branden, der havde så frygtelige konsekvenser for beboerne i fortidens købstæder, før brandforsikring og faste tagkonstruktioner. Som i øvrigt i de øvrige kapitler med en række gode eksempler/historier, der fortæller om skæbnesvangre nætter i både provinsbyer og hovedstad. Og en vigtig natte-person – vægteren – beskrives af Karl Peder Pedersen. Vægteren nød ikke helt den respekt, som han måske kunne håbe, men hans måde at agere på var vel heller ikke altid helt fin i kanten. Jakob Ørnbjerg har uhyre veloplagt skrevet om natteravne og svirebrødre, der skabte en del ballade på gaden i 1600-tallets Hjørring. Man skulle tro, det var udført af, hvad man ville kalde byens bærme, men det er nu i stedet borgmestre, en vicerektor m.fl., der havde slukket tørsten grundigt på et eller flere af byens udskænkningssteder og værtshuse. Alt sammen fører det naturligvis til et kapitel om politiet og dets oprettelse og natlige arbejde, skrevet af Jørgen Mührmann-Lund, ikke mindst med en masse gode historier fra 1700-tallets Aalborg.

Mikkel Venborg Pedersen har forsket i søvnens kulturhistorie, og bidrager med det næste kapitel, hvor vi kommer lidt mere ud på landet end i de tidligere kapitler. Om indretning af hjemmet og især naturligvis senge og deres indhold, udstyr og som ramme om både søvn og forplantning. Med Thomas Bredsdorffs kapitel, ”Nattetanker”, er vi i den litterære verden med Kingo, Holberg, Heiberg, Ewald og Brandes, der opfattede og fremstillede natten på uhyre forskellige måder i digtningen.

Charlotte S.H. Jensens kapitel handler om nattens magiske skikkelser i folketroen; helhesten og knarkvognen, lygtemænd, troldfolk og meget mere, og Louise Nyholm Kallestrup fortsætter med djævelen og alle hans gerninger, især ved nattetide. Trolddom og djævelskab hørte natten til. Det samme kan man sige om tyven, som Tyge Krogh har skrevet om. Tyverier og røverier foregik bedst i ly af mørket, også her koncentreret i 1700-årene med gode eksempler fra Sjælland. Morten Fink-Jensen fortæller om døden – om natlige begravelser som udtryk for social vanære og som modefænomen.

Poul Duedahl og Ulrik Langen har dernæst et kapitel om natteroderiet, de natlige liderlige møder i alkoven og andre steder, ægteseng kontra utroskab, nathoren, eller kort sagt: sex. Det fører naturligt over til Karin Lützens afsnit om sædeligheden, prostitutionen, hvor vi kommer op i anden halvdel af 1800-årene. Den tilladte prostitution blev ivrigt bekæmpet af missionærer og moralsk forargede borgere – men først i 1906 blev den offentlige prostitution forbudt. Endelig skriver Mette Tapdrup Mortensen, der netop har udgivet en velskrevet bog om pensionatets kulturhistorie, om nattelogiet – om vigtigheden af at have tag over hovedet, når mørket faldt på, hvad enten man var på farten eller ankom med fire-toget til København. Endelig slutter Poul Duedahl af med afskaffelsen af natten med indførelsen af gadelys og oplysning af private huse, teatre, værtshuse og forretninger. ”Dagen havde endegyldigt erobret og indtaget natten. Elværksbestyreren var den nye tids Gud, og elinstallatøren den nye tids lysestøber.”

Dermed får vi også forklaringen på, hvorfor antologien ikke bevæger sig op i det 20. århundrede. Det kunne man jo godt have gjort, både med hensyn til sikkerheden på gaderne om natten, ballade og slagsmål, tyveri i ly af mørket, prostitution osv., men bogens redaktører har valgt mørket og dets udbredelse/afskaffelse som den røde tråd, og det giver naturligvis god mening, selvom man godt kunne savne kapitler om det forrige århundrede. Men det skal nu ikke skille os ad. ”Natten Gerninger” er en fremragende bog på snart sagt alle måder: De enkelte kapitler er velskrevne og spændende, der er gjort meget ud af at fremstille historien og de historiske eksempler på en måde, så man har lyst til at læse videre, og man får en masse at vide. Det er både til lyst og oplysning. Den ovennævnte gennemgang yder ikke kapitlerne retfærdighed på nogen måde – det er bare overfladiske stikord, der forhåbentlig giver lyst til at åbne bogen og læse.

Illustrationerne har jeg nævnt – de gør det til en udsøgt fornøjelse at bladre i bogen. Og det er en fornøjelse med en ægte kulturhistorisk bog – det er som om, kulturhistorien i disse år har det svært i forhold til den politiske historie, krigshistorien og andet hårdtslående. Og så er det jo godt, at man har Hugo Matthiessen til at inspirere og Duedahl og Langen til at udføre sammen med den række af fine skribenter og forskere, som er nævnt ovenfor. Jeg kan kun give bogen de bedste anbefalinger – et hvert hjem burde have en!

...

Siden er oprettet 09-06-2015

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Mogens Møller: Præsten i Vejlby og hans søn – ofre eller mordere?
Dansk strafferet fra Reformationen til Danske Lov. Bd. 1.
Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej