Menu
Forrige artikel

Anne Marie Carl-Nielsen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 256

 

Af Ida Munk

Bogens redaktører er tilknyttet Glyptoteket som henh. postdoc-stipendiat og kurator samt museumsinspektør.

Bogen udgives på dansk og engelsk samme dag d. 7. okt. , som Glyptoteket åbner en omfattende forskningsbaseret særudstilling med kunstnerens værker; skitser, modeller, afstøbninger i bronze, gips og modeller.

Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) er i dag ikke lige så berømt som sin mand komponisten Carl Nielsen, men i sin samtid var hun internationalt anerkendt på niveau med sin mand og har solgt værker i adskillige lande. Herhjemme genkendes en række værker i det offentlige rum, men færre er klar over, at det er denne kunstner, der står bag. Rytterstatuen af Christian d. 9 på Christiansborg Ridebane og bronzeportene i Ribe Domkirke er blandt hendes hovedværker. Hun er den første kvindelige billedhugger i verden, der har skabt en rytterstatue af en konge. Som det skrives i forordet: ”Alt dette har dog endnu ikke givet hende en plads i kunsthistorien, som modsvarer hendes vægtige bidrag til dansk kunst.”(s.6)

Det er interessant, at denne kunstner nu mere end 60 år efter sin død findes frem af glemslen og hædres med denne store udstilling og en bog, der er sammensat af originale kunstnerbidrag og forskningsartikler spændende fra en tegneserie af Allan van Hansen. Samlings- og forskningschef ved Glyptoteket Rune Frederiksen bidrager med ny forskning om og formidling af Anne Marie Carl-Nielsens (AMC-N) græske kopier og samtidens opdagelse af de græske skulpturers polykrome bemalinger i et internationalt perspektiv. Professor i musikvidenskab Michael Fjeldsøe skriver i sit bidrag om de vitalistiske strømninger, der ses i såvel kunstnerens som i hendes mands værker. Overinspektør Peter Nørgaard, SMK sætter AMC-N ind i en ny forståelse, idet han ser det naturalistiske i hendes arbejde ud fra periodens vitalistiske strømninger. Endelig giver den ene af redaktørerne post-doc Emilie Boe Bierlich et bidrag til  forståelse af kunstnerens arbejde æstetisk, socialt og politisk i forhold til hendes placering i kunsthistorien.

To nulevende kunstnere Kirsten Justesen og Elisabeth Toubro skriver om AMC-N’s betydning for deres egen kunst i kraft af hendes særlige sanselighed og tilgang til sit arbejde. Forfatter og billedkunstneren Amalie Smith introducerer AMC-N’s arbejde med en introduktion, der inddrager fotografiet, således som kunstneren brugte det. Kunstanmelder Mathias Kryger analyserer kunstnerens formsprog i lyset af 1930’ernes totalitære og kønsideologiske strømninger. Bogen afsluttes med gengivelse af en række breve fra Anne Marie til sin mand Carl Nielsen. Her får man et direkte og smerteligt indblik i hendes følelser, da hun opdager mandens utroskab og hendes bevidsthed om at efterlade børnene hjemme, mens hun arbejder månedsvis i udlandet, på trods af mandens insisteren på at hun skal vende hjem og passe deres familie.

Bogen fungerer som en indføring i udstillingen, men er også et selvstændigt værk. De 11 bidrag, der fysisk omgives af tableauer fotograferet af Irina Boersma, viser kunstnerens særpræg på nye måder, giver læseren en mangfoldig viden om kunstnerens livsforløb, kunstneriske proces og hendes betydning for kunsten og for de kvindelige kunstneres ret til uddannelse og karriere på lige fod med mændene.

Bogen indeholder mange overlappende tilgange til denne store kunstner, men med hver deres nye måde at fortælle historien om kunstneren, hendes virke og betydning. Et mindre, men ikke mindre tankevækkende element er fotografiet s. 55 af facaden på Kunstakademiets Legatbolig, som Anne Marie Carl-Nielsen fik tildelt som æresbolig i 1915, og hvor hun boede til sin død i 1945. I facaden er der i 1991 indsat en mindetavle over Carl Nielsen, hvorpå der står, han boede der fra 1915 til (sin død) 1931. Det gjorde han ikke. Parret var separeret indtil 1923, hvorefter han boede der lejlighedsvis. Først i 2013 blev der opsat en mindetavle over Anne Marie Carl-Nielsen, hvis bolig det faktisk var i alle 30 år.

Bogen er udstyret med flere meget nyttige elementer: En biografi s. 198-202, fortegnelse over værkerne i udstillingen s. 202-6, en fortegnelse over bogens mange illustrationer og til hvert bidrag noter og en litteraturliste.

Bogen er således samlet set langt mere end et katalog til brug for udstillingsprojektet på Ny Carlsberg Glyptoteket. Den er et samlet værk, der kan læses før, efter eller sågar uden, at udstillingen på museet ses. Et meget stærkt bidrag til at bringe en af landets væsentligste billedhuggere frem i vores bevidsthed på ny og ind i kunsthistorien.

[Historie-online.dk, den 12. oktober 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Lys langs kysten
Byens adelsgårde og palæer
Forfatterkommentar til anmeldelse