Menu
Forrige artikel Næste artikel

Maleren Anna Ancher

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 668

Af Kirsten Lindberg, arkitekt m.a.a., dr. phil.

Ødsel er det første ord, der falder een ind, når man får den smukke bog i hænderne; ødsel i den allerbedste betydning forstås.

Bogens forfatter kunsthistoriker Lise Svanholm er velbevandret i alt, hvad der har med skagensmalerne at gøre, har i en årrække siddet i Skagens Museums bestyrelse og er i dag æresmedlem sammesteds, og hun har flere publikationer bag sig om bogens hovedperson Anna Ancher og andre af skagensmalerne, bl.a. Marie Krøyer og Laurits Tuxen. Så det var oplagt for forlaget at anmode netop Lise Svanholm om at skrive denne monografi.

Det ødsle går på bogens fysiske fremtræden. Den er tilrettelagt af Rasmus Koch Studio, som fortjener al mulig ros for den flotte opsætning. Langt hovedparten af illustrationerne, som i sagens natur er mange, har fået deres helt egen side - eller et par stykker - blot sammen med den tilhørende billedtekst. Brødteksten er opsat i én spalte med meget bred venstremargin, der kun undtagelsesvist benyttes til et mindre billede. Også de øvrige marginer er brede, så det er en ren vellyst at læse de behageligtstore bogstaver. Kun én lille anke skal angives: den løse højremargin; men indrømmet, det er naturligvis en smagssag, om man kan lide dette eller ej.

Som så ofte i disse år er det Narayana Press, der har udført reproarbejdet og stået for trykningen, og det er vanen tro gjort meget smukt. Også stor ros til trykkeriet.

Bogen er sobert indbundet i flødefarvet lærred, der næsten virker som silke og kun præget med Anna Anchers signatur på front og ryg i kraftig sort streg. Også her er der ødslet, så det er en fryd at indtage bogen.

Ikke desto mindre er det en billig bog, ikke dyrere end de tarveligste papbøger, man ser så alt for ofte. Det skyldes mange store fonde, som har ydet et betydeligt tilskud; een af dem er fremhævet i forhold til de øvrige, og det må vel betyde, at det er denne fond, der har ydet det klækkeligste tilskud, nemlig A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, hvilket ikke kan undre i betragtning af, at Lise Svanholms gemal gennem mange år har været en af lederne i den koncern, der står bag fonden.

Bogen er opbygget således, at det første kapitel "Et liv i billeder" viser diverse fotografier fra Anna Anchers lange liv med det allermest charmerende, udaterede julekort med Anna og Michael Ancher på tandem som indledningsmotiv. Naturligvis er alle disse billeder sort-hvide eller bruntonede, men de fremstår så levende og blide i deres valør, at de må formodes at være trykt med farver på trykkeriet.

Efter denne første snes sider følger i kronologisk rækkefølge kapitlet om malerindens liv fra vugge til grav. Der er et righoldigt antal illustrationer til de kapitler, fortrinsvis malerier af enten Anna Ancher selv, hendes ægtefælle eller andre af skagensmalerne. Hvert billede er nøje udvalgt og kommenteret af Lise Svanholm, så man fristes til at tro, de var malet som psykoterapi for malerne og ikke i kunstnerisk og kommercielt øjemed. Det er gjort med stor nerve og et dybtgående kendskab til malerindens liv ud fra både kunsten og de private breve og optegnelser. Man skal altså ikke tro, at dette er en kunsthistorie i traditionel forstand, for det er først og fremmest en beretning om Anna Ancher, man fristes til at sige beretningenen, så overbevisende er det gjort. Sekundært er det en vidende og især forstående kunsthistoriker, der har ført pennen, der binder de mange citater fra kilderne frem.

I appendix ses, at der kun er 38 noter til den omfattende monografi. Det skyldes naturligvis, at der i teksten er angivet kilden til de fleste citater. Også litteraturlisten er kort, hovedsagelig med nye værker, d.v.s. fra de seneste 20-30 år, men det er alt nok. Det virker overbevisende, at Lise Svanholm ikke har måttet ty til hundredevis af mere eller mindre lødige værker for at dokumentere sine udsagn, således som det desværre ofte ses hos kunsthistorikere, der stiver sig af med at vise, hvor meget de har læst inden affattelsen.

Skal der dryppes en lillebitte dråbe malurt i bægeret, så er det, at citaterne ikke er korrekte; der er anvendt nudansk retstavning og enkelte steder rettet stavefejl m.m. Det er synd og uforståeligt, for Lise Svanholm ville naturligvis ikke tillade sig at rette en enkelt skæv fod på et billede af Michael Ancher, for det er jo kunst, men altså i de skriftlige udsagn, som ikke har været tiltænkt offentligheden. Charmen og den historiske korrekthed lider lidt herunder.

Alt i alt kan konkluderes, at selv om der måske dybest set ikke er så forfærdelig meget nyt om Anna Ancher i denne bog, så er den så smuk og så overbevisende, at den er en oplagt julegave for alle nydere af æstetik og sikker viden. Min bedste anbefaling.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Min krønike 1932 - 1979 (Knud Heinesen)
Bob Dylan i Amerika
Faldskærmschefen