Menu
Forrige artikel

Thorvald Bindesbøll

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 196

Af Christian Kaaber, Antikvar, mag. art.

Langt de fleste danskere møder Thorvald Bindesbølls kunstneriske formsprog på et eller andet tidspunkt. Tusinder passerer over Rådhuspladsen i København og løfter vel blikket mod Dragespringvandets dynamiske opadstigende bronzebevægelse. Bindesbøll var her. Vel at mærke i selskab med billedkunstneren Joakim Skovgaard, der stod for selve skulpturen; Bindesbøll tog sig af den ornamentik, der danner rammen om figurgruppen. Hvor mange mon ænser den? Det samme gælder måske Carlsberg-pilsnerens grønne etiket med de svungne bogstaver og det lille indslag af rød farve. Men overvej, hvad der ville ske, hvis Carlsberg afskaffede Hof-etiketten, der nu har siddet på de mørkegrønne flasker siden 1904. Et ramaskrig ville rejse sig. Thorvald Bindesbøll er i den grad en vital del af dansk hverdag.

Vitalitet var hele hans væsen. I sit ret korte liv, der varede fra 1846 til 1908, nåede han at afsætte kraftige aftryk på stort set alle felter inden for dansk brugskunst - fra møbler, keramik, sølvtøj, tekstiler og broderier over brugsgrafik - Hof-etiketten og meget andet - til alle aspekter af bogdesign: Fra tilrettelægning og indbinding til exlibris. Hertil kommer hans rolle inden for bygningskunst: Faktisk var han uddannet arkitekt.

Den profession lå ret lige for. Thorvald Bindesbøll var søn af arkitekten Gottlieb Bindesbøll, som i dag er mest kendt for det dybt originale Thorvaldsens Museum, der stadig lyser af gennemtænkt særpræg på sin plads klos op ad Christiansborg, der var og er en anderledes vitaminløs arkitektonisk oplevelse. Gottlieb døde desværre, da sønnen kun var ti år, og resten af livet boede han sammen med moderen, to ugifte søstre og deres fælles amme i barndomshjemmet, der prægedes af de møbler, Gottlieb havde formgivet, og efterhånden af Thorvalds tegninger og keramiske værker. Han udviklede et brysk og til tider ret grænseoverskridende væsen, der kombineret med hans tunge skikkelse og nærmest monumentale fysiognomi gjorde, at hans kælenavn "Bøllen" anvendtes af både venner og modstandere.

Skagen hæger med rette om Bindesbølls karakteristiske røde fiskepakhuse fra 1905 og et par år frem, men det er ikke som arkitekt, han har sat sig sine væsentligste spor. Som kunsthåndværker og designer vovede Bindesbøll at give markante former frit løb - det var stærk kost i et Danmark, hvor kunstnere og kunsthåndværkere svor til et langt mere disciplineret formsprog med rødder i guldalder, Thorvaldsen og nyklassicisme. Med en fuldstændig ubændig kreativitet og skaberkraft kom Bindesbøll så at sige med sin person til at bygge bro mellem kunst og håndværk. Den brobygning var tidens løsen mange steder i Europa, stærkest med den såkaldte Arts and Crafts-bevægelse i England omkring multitalentet William Morris, som Bindesbøll på flere måder udgør en dansk parallel til. Ligesom Morris evnede Bindesbøll at inspirere, skabe samarbejde og kreative miljøer, hvor det på årenes afstand ser ud, som om der virkelig blev leget igennem. Samtidig skabte Bindesbøll med rastløs energi møbler, keramik, forlæg til sølvtøj og meget meget andet i så kolossalt et omfang, at ingen hidtil - når man ser bort fra vennen, kunsthistoriker Karl Madsens ufuldendte mindebog (udgivet posthumt i 1943) - har vovet sig i kast med det samlede værk. De senere årtier har budt på en række fortræffelige publikationer, ikke mindst om Bindesbølls keramik.

Nu foreligger der så en samlet fremstilling af dette enorme og yderst mangfoldige virke. Det var på tide, og opgaven kunne næppe være havnet i bedre hænder end designhistorikeren Mirjam Gelfer-Jørgensen, der fra sin tid som leder af Kunstindustrimuseets (Designmuseum Danmark) Bibliotek kan trække på indgående kendskab til de mere end 5000 Bindesbøll-tegninger, der opbevares her, side om side med alt fra bogomslag til fade og krukker. Hvor Karl Madsen i sin absolut læseværdige bog tager udgangspunkt i Bindesbølls kraftfulde ornamentik og springer rundt mellem dens mange fremtrædelsesformer, holder Mirjam Gelfer-Jørgensen en stringent opdeling i kunstformer. Bogen kan derfor med udbytte konsulteres af alle med behov for viden om et enkelt aspekt af det samlede oeuvre. Undertegnede har aldrig set sit foretrukne område, Bindesbølls boghåndværk, bedre behandlet. Mirjam Gelfer-Jørgensen lægger ikke skjul på, at hun ser Bindesbølls indsats som keramiker som hans mest banebrydende, hvilket er vel underbygget. Hun formår at se Bindesbøll i al hans brusende originalitet som en del af en epoke, hvor han i sjælden grad ikke var en isoleret skikkelse - her er gode og øjenåbnende perspektiveringer. Det glemmes dog ikke et øjeblik, at han på alle sine virkefelter inden for kunsthåndværket virkede som en dynamisk fornyer.

Værket er det centrale. Bindesbølls personlige historie medtages, når den kaster lys over arbejderne, og det rige anekdotiske stof om Bøllens sociale og dynamiske liv som centrum i en kreds af samtidige kunstnere må man finde andre steder. 

Mirjam Gelfer-Jørgensen skriver kyndigt og klart og trækker på et formidabelt overblik over tid og tendenser og en lige så formidabel viden om materialer og formsprog. Alene i kraft af sit emne er bogen også blevet en designmæssig åbenbaring: Aldrig er så mange og så forskellige værker af Bindesbøll gengivet så smukt. Her er fine oversigtsfotos og skarpe nærbilleder, og ofte kan en genstand følges visuelt fra Bindesbølls tegnebræt til færdig form. Bogens indbinding er lidt af en genistreg, der fint demonstrerer sagens kerne: Smudsomslagets gengivelse af blå keramisk glasur matcher herligt forsatsernes gengivelse af originale bindesbøllske forsatser fra dengang - samme blå farve, samme legende runde former. Så enkelt kan det gøres! En flot ramme om et fornemt formidlet dansk klenodie.

historie-online.dk, den 12. september 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
BYENS HJERTE
Skandinavisk stil
Modens historie i mere end 100 år