Menu
Forrige artikel Næste artikel

Matadoren Valdemar Henckel

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 169

Af Kenn Tarbensen, ph.d., seniorforsker, Erhvervsarkivet

En af de allerbedste erhvervshistoriske biografier i mange år! Gennem årtier var Valdemar Henckel en af de mest kontroversielle og omtalte erhvervsmænd, men derefter sank han så dybt ned i historiens mørke, at de færreste i dag sikkert har hørt om ham. Med Kaj Buch Jensens bog hives Henckel ikke blot frem i lyset; det sker med fynd og klem i en forrygende biografi, som bygger på grundig research og desuden er velfortalt og velskrevet.

Niels Valdemar Henckel blev i april 1877 født uden for ægteskab på Fødselsstiftelsen i København, og han døde i januar 1953 i den kæmpevilla i Hellerup, der i dag er Italiens ambassade. ”Valdemar Henckels skæbne var eventyrlig og omtumlet, uregelmæssig indtil det fantastiske…”, hed det i nekrologen i Berlingske Tidende. Det tør siges!

Det er denne eventyrlige, omtumlede og uregelmæssige person, der portrætteres i bogen.

Valdemar Henckel blev uddannet på Orlogsværftet som skibsbygger, og efter en svendeprøve som murer fik han desuden borgerbrev som murermester. I årene efter 1900 slog han sig op som bygmester i København, hvor han bl.a. stod bag en række store karréer i området omkring Glyptoteket. Da disse års byggeboom kulminerede i 1907-08 i en stor bankkrise mistede Henckel ca. 30 store udlejningsejendomme.

Dybt forgældet havde han ikke mange chancer i hovedstaden, men i 1912 lykkedes det ham at vinde fodfæste i Kalundborg. Her anlagde han et stort teglværk, der producerede så mange mursten, at de måtte fragtes bort til søs. Det førte Henckel ind i først skibsrederi og dernæst skibsværftsindustri.  Det skete under 1. Verdenskrig, hvor der var mange muligheder for driftige aktiespekulationer. Henckel charmerede sig ind i det kalundborgske erhvervsliv, herunder Kalundborg og Omegns Bank. I oktober 1918 indviedes hans store satsning, Kalundborg Skibsværft, under medvirken af blandt andet Thorvald Stauning.

Henckel tjente godt, og han levede et liv i sus og dus på blandt andet mondæne restauranter i København, og der er i bogen ganske morsomme beskrivelser af livet blandt datidens gullaschbaroner. Dagbladet Børsens navnkundige redaktør, Hendrik Stein, havde dog allerede i 1917 indledt en kampagne mod Valdemar Henckels tvivlsomme aktiespekulationer, kontraktsalg, regnskabsaflæggelse m.m. Det skete bl.a. i en kritisk artikelserie om ”De Henckelske Selskaber”.

Henckels koncern, der efterhånden bestod af adskillige rederier, skibsværfter i Kalundborg, Marstal og Korsør, byggeforetagender, en maskinfabrik m.m., slog i januar 1921 benene væk under Kalundborg og Omegns Bank. Bankkrakket førte også til sammenbrud for Henckel. I løbet af 1921 gik hans selskaber konkurs ét efter ét. Ved kgl. resolution blev der nedsat en undersøgelseskommission, der kom til at arbejde frem til 1923. Fra december 1921 til august 1922 sad Henckel varetægtsfængslet. I maj 1923 indledtes retssagen mod ham (og enkelte andre) og det skete ved et nævningeting, der var en nyskabelse ved retsplejereformen i 1919. Også af denne grund fik sagen enorm bevågenhed i dagspressen. Efter godt to ugers forløb faldt dommen: Valdemar Henckel idømtes tre års forbedringshus for bedrageri og svigagtige forhold. I mellemtiden var han gået personlig konkurs. I Vridsløselille blev han meget syg, men ved Grundlovens 75 års jubilæum i juni 1924 var han en af de 39 straffefanger, der fik amnesti.

Henckel lod sig dog ikke slå ud. Efter at være kommet til hægterne fortsatte han i København med boligbyggerier. I årene fra 1929 til 1940 fremstod han igen som den store byggematador. I løbet af 1930’erne lod han opføre udlejningsejendomme for ca. 60 mill. kroner, og da han gik i betalingsstandsning i 1940, ejede han godt 2.000 lejligheder. Han kom til at sætte et meget stort præg på en lang række kvarterer i København.

Året efter fik han igen en dom, nemlig 15 måneders fængsel for brug af falske tørveattester, og i 1947 fik han atter otte måneders fængsel for svindel med obligationer.

Valdemar Henckel var en driftig forretningsmand, der levede et turbulent liv og tog forretningsmæssige risici, også på den forkerte side af loven. Trods domme og et blakket ry kom han dog altid op igen. Opbakningen til Henckel var nærmest utrolig. Efter en nedtur kom samarbejde med pengeinstitutter, arkitekter og håndværkere hurtigt i stand igen, ja, når Henckel sad fængslet, gik hans samarbejdspartnere i forbøn for ham.

Hans tætte tilknytning til ledende socialdemokratiske politikere, herunder Stauning, har formentlig ikke være uden betydning. For Henckel var det godt med Socialdemokratiet ved magten, da partiet satte gang i hjulene (byggebranchen), og for Socialdemokraterne var det godt med foretagesomme mænd som Henckel, der skaffede arbejdspladser. I datiden blev der mere end gisnet om, at Henckels muligheder for grundkøb og for at erhverve byggetilladelser blev forbedret i kraft af hans forbindelser til Socialdemokratiet, men det kan ikke dokumenteres, skriver forfatteren (s. 219).

Kildemæssigt har det været en svær opgave, da Henckels eget arkiv ikke er bevaret for eftertiden. Ingen lever dog i et vakuum uden at sætte sig spor, og det gælder i særdeleshed en person som Henckel. Biografien er forsynet med kilde- og litteraturhenvisninger, der underbygger både Henckels historie og den historiske kontekst. Derimod er der ikke et noteafsnit, men det gør for det meste ikke noget. Faktisk formår forfatteren at lade kildeoplysningerne glide ind i fremstillingen på en så umærkelig vis, at det fremstår som en styrke. Som læser følger man trygt forfatteren og hans kilder, ja, nikker undervejs anerkendende til hans brug af dem og af hans research. Illustrationerne med avisudklip m.m. trækker i samme positive retning. Citatbrugen er dog ret overdrevet. Undervejs gengives nogle kilder in extenso over flere sider, og det er umiddelbart for meget. Desuden burde der være foretaget en ordentlig korrekturlæsning.

Bogens forfatter er tidligere gymnasielektor i Kalundborg, hvor han i årevis tillige har været socialdemokratisk byrådsmedlem (og nogle år borgmester). Han var medforfatter til Kalundborgs byhistorie i 1980’erne. Her stødte han på Henckel og hans mangesidige virke, der naturligvis ikke kunne rummes fuldt ud i en byhistorie, og resultatet af de fortsatte studier er blevet denne fremragende biografi.

Det sidste ord om Henckel er ikke skrevet. Forfatteren kalder afslutningsvis biografien for ”brikker til en mosaik omkring personen og hans livsværk” (s.237). Det er ret beskedent, men vidner om den ydmyghed, der præger biografien. Her er ingen svulstige overfortolkninger eller forsøg på psykologiske betragtninger om hverken hovedperson eller bipersoner. Det er kort sagt en ganske redelig biografi, der holder sig til jorden med en urban fremlæggelse af et væld af fakta om Henckels virke. Dem kan der så bygges videre på i yderligere studier af de mange aktiviteter i ”De Henckelske Selskaber” og andre forhold i 1900-tallets første halvdel. Buch Jensens biografi udgør en solid ramme for sådanne. I det lys tjener de lange kildegengivelser et klart formål, f.eks. med Staunings tale ved åbningen af skibsværftet.

Nogle erhvervshistorikere vil utvivlsomt have stødt på navnet Valdemar Henckel før, men for de fleste er han ganske givet helt ukendt. Denne spændende biografi giver et unikt indblik i en kontroversiel erhvervsmands virke i Danmark før, under og efter de to verdenskrige, og den anbefales varmt alle med interesse for dansk historie i perioden.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Industriminder i det gamle Århus
Barnepiger og stripperdrenge
Under overfladen