Menu
Forrige artikel

Aarup 1860-1980

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 280

 

Af Birthe Korsbæk

Bogen fortæller om livet på Aarupegnen, tidligere stationsby på Fyn. Ifølge sagnet byen, hvor Palnatoke boede, - og pralede af sine evner som bueskytte, hvorefter han blev tvunget til at skyde et æble ned fra sin søns hoved.

Langs Årup Å lå tidligere en række vandmøller. Byens og områdets udvikling skildres indgående og på en interessant måde, som må være både interessant og tankevækkende for læsere med lidt lokalkendskab.

Der blev bygget jernbane, - og jernbanebissernes opførsel kunne godt være noget grov. Der er beretninger om deres alkoholforbrug og ”holmgange” på egnens hoteller. Jernbanen skulle transportere fornødne varer, en transport, som nu udføres af lastvogne.  Før var der rigtig mange beskæftiget ved jernbanen, men nu sælges billetter digitalt. Der har været ”gang i den” ved stationerne. Der blev transporteret levende dyr, så der var ”griseramper” ved alle holdepladser. Der var billetsalg ved alle holdepladser - ingen automatisering, ja, der har været masser af leben omkring stationerne.

Der var tid til at udføre arbejdet og til at interessere sig for egnen og kunderne. Postvæsenet kunne sagtens tyde ”konvolutpoesi” og finde frem til den rette modtager. I 1902 var priserne noget anderledes, end nu. Forsendelse af et brevkort 3 øre, -et brev 5 øre. Postmesterens årsløn var 1800 kr.

Omkring industrialiseringen tog udviklingen fart med kloakering, asfaltering og gadebelysning. Den industrielle udvikling krævede hurtigere transport og bedre infrastruktur. Landbrugets følgeerhverv som mejeri, slagteri, rebslageri, tekstilindustri tog fart. Det er sjovt at læse datidens prislister: slips pr. dusin 3 kr., en rulle sytråd 5 øre, en pelskrave 75 øre.

Så blev der etableret telefoncentral (et abonnement kostede 10 kr. pr. år).

Erhvervs- og byudviklingen 1900 til 1920 fortælles der indgående om. Det må være spændende at læse om for nutidens lokalbefolkning. Der kom elværk, vandværk, mejeri, sagførere, gartneri, lokalavis, missionshus, sportshaller, sygehus og tuberkulosehospital. Udviklingen lignede vel på mange måder udviklingen overalt i provinsen.

Skolerne og deres personale, idrætshallerne, kirkerne, fester og særlige begivenheder. Alt er fortalt med stor indlevelse og lune.

I 1900 var der over 10 foreninger i Aarup. Samme år fik byen en ny jordemoder.

I 1901 kom der forbud mod skøjteløb på hovedgaden.

I 1904 oprettedes en universitetsforening hvis første foredrag hed ”Den elektriske strøm og dens anvendelse”. I 1907 var der en særlig flot juleudstilling med elektrisk lys. I 1912 blev dyrskuet aflyst på grund af mund- og klovsyge.

I 1915 blev en skærsliber mistænkt for tyveri af en barberkniv fra byens barberstue.

Der er et afsnit om sygdomme, omsorg og sociale foranstaltninger. Byens læge og sognerådets virke beskrives. Så omtales en del hændelser fra besættelsesårene. I januar 1945 blev toget bombet og en del passagerer dræbt eller såret.

Den 2-klassede skole. Byens lokalavis, brugsforening, missionshus, sportshaller, tuberkulosehospital. Antallet af biler og cykler m. m.

Stedets udvikling ligner vel udviklingen i de fleste danske provinsbyer, men omtalen af markante personer er nok det meste interessante for folk med kendskab til egnen.

Idræts- og fritidsaktiviteter, skolerne og deres personale, idrætshallerne, kirkerne, fester og særlige begivenheder. Foregangsmænd og deres initiver. Alt sammen noget, der kan have stor interesse for folk med lokalkendskab.

Sluttelig omtales en række skelsættende begivenheder, nævnt med årstal – f.eks. biavlermødet i 1874 og fotografens sølvbryllup i 1880

Slagteren, der blev fængslet for hustrumishandling i 1886. I 1897 var fotografen den største skatteyder med 101 kr.

I 1897 blev en mand påkørt af en cyklist på hovedgaden. – I øvrigt var mange i Aarup ængstelige ved cyklernes hæsblæsende fart.

1918: byens største skatteyder var Chr. Sørensen med 295 kr.

1918: ”Den spanske syge” angriber.

Herefter blev foreningslivet i Aarup ved med at blomstre. Små og store begivenheder omtales. Det er morsom læsning

Det må være rigtig relevant og spændende læsning for en fynbo.

[Historie-online.dk, den 1. juli 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Rasmus Stæhrs Dagbog
Vojens viser vejen
Sønderjyske Årbøger 2010