Menu
Forrige artikel Næste artikel

Hanstholm. Drømmen om en havn

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 213

Af Bjarne S. Bendtsen

Hanstholm. Drømmen om en havn fortæller historien om stedet, hvor hav og land støder sammen, der hvor den fremspringende kalkknude ved Hansted byder havet trods. Dette sammenstød mellem hav og land, og sammenstødet mellem stovte fiskere, som de typisk betegnedes af folk fra mildere egne af landet, ikke mindst de kunstnere, der med skagensmalerne som fortrop indtog Vestkysten fra 1880erne og frem, og andre tilflyttere af forskellig slags, i særdeleshed tyskerne i 1940erne, er de grundlæggende temaer i denne på mange måder fine bog om Hanstholm bys opståen. Titlens fokus på havnen er forståelig nok, men også lettere misvisende, for bogen er en yderst grundig gennemgang af områdets historie – ikke kun med havnen som hovedperson. Lokalhistorie med fed streg under lokal; oftest på den bedste vis, som denne form for historieskrivning kan udføres på: med et ekstremt stort overblik over de mange små historier, kendskabet til lokale anekdoter og de lokale aktørers liv. Men nu og da også med mere end et hjul i lokalhistoriens anden grøft, der hvor overblikket mistes for kærligheden til detaljerne, de gode historier og egnen selv.

Grundlaget for bogen er forskningsprojektet ’Hanstholm – byen på kanten’, som blev sat i værk af Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune i 2010, fremgår det af det afsluttende afsnit om kilder og henvisninger (s. 297). Dette forskningsprojekt har omfattet indsamling af billeder og andet materiale, gennemførelse af interviews og bearbejdning af det omfattende lokalhistoriske arkivmateriale, der findes om Hanstholm – et materiale, bogen generøst giver eksempler på, ikke mindst med en mængde spændende illustrationer. Det er første bind af to, hvor andet bind kommer til at omhandle Hanstholms nyere historie gennem de seneste ca. 50 år, kan man læse i den medsendte pressemeddelelse og på den til forskningsprojektet knyttede hjemmeside ’Lokalhistorien i Thy’. Men ikke i bogen selv.

Bogen fortæller således Hanstholms historie frem til ca. 1960; forvandlingen fra det lille fiskerleje ved Hansted til det moderne Hanstholm. At der kommer et bind to forklarer vel meget godt, at indvielsen af havnen i 1967 ikke er udfoldet behandlet som fortællingens klimaks og bogens afslutning, som man ellers forventer undervejs i den. Afslutningen peger derimod nok fremad med nogle afsnit om det landspolitiske klimaskifte sidst i halvtredserne, der lagde vægt på egnsudvikling, men bevirker alligevel, at bogen ender noget uforløst. Det kunne forfatterne have undgået ved at nævne, at historien fortælles færdig i et kommende bind. For kronologien virker ellers ganske klar og oplagt: fra de første tanker om en havn på den vilde kyst, over Folketingets beslutning om at anlægge en sådan, til den endelig blev realiseret mange år og mange skelsættende begivenheder og besværligheder senere.

Anlæggelsen af Hanstholm havn, som byen på daværende tidspunkt endnu ikke hed, blev besluttet for næsten 100 år siden, da Vestkysthavneloven af 31. marts 1917 blev enstemmigt vedtaget i både Folketinget og Landstinget. Det var under den buldrende højkonjunktur under Første Verdenskrig, som også forplantede sig til det fjerne og fattige fiskerleje ved Hansted med stærkt stigende priser på fisk til følge. Det er denne periode, forfatteren Jacob Paludan beskriver i gennembrudsromanen Fugle omkring Fyret (1925) – tydeligvis med Hanstholm og det påbegyndte havneanlæg som forlæg, om end forfatteren hævder at bogen er ren fiktion, som det anføres i Hanstholm. Drømmen om en havn (s. 27).

Trods den enstemmige vedtagelse af loven og påbegyndelsen af projektet, så skulle der alligevel komme til at gå mere end 50 år før havnen stod færdig. Dels kom de forskellige kriser i 1920erne og 1930erne i vejen, og bevirkede, at projektet ikke blev tilført tilstrækkelige bevillinger. Dels var der en vedvarende og ikke ubetydelig modvilje mod anlæggelsen af havnen fra de etablerede havne i landet – særligt de østjyske havne ønskede ikke denne konkurrent – og selv fra de store skibsrederes side var man ikke interesseret i den: A.P. Møller advarede således i et brev i sidste halvdel af 1950erne statsminister H.C. Hansen mod at anlægge en trafikhavn på dette sted på grund af havnens mangelfulde trafikale bagland: vejforbindelsen var ikke tilstrækkelig, og der var ingen jernbane. Endelig kom, inden da, den tyske besættelse af Danmark i ekstrem grad i vejen: Tyskerne anlagde på stedet Festung Hanstholm: et ”Nordens Gibraltar”, som Politikens udsendte i 1946 beskrev den (s. 243 og 246); Nordeuropas største fæstningsanlæg, hvis enorme 38 cm kanoner sammen med et tilsvarende batteri ved Kristiansand skulle spærre indsejlingen til Skagerrak for de allierede. Tyskernes anlæg af fæstningen førte i første række en masse arbejdspladser og en massiv ”værnemagtskonjunktur” med sig – meget lig tiden under Første Verdenskrig; i anden række den fuldstændige evakuering af området, hvorefter Hanstholmboerne fra februar-marts 1943 til noget efter befrielsen blev genhuset i baraklejre. Langt fra til alles tilfredshed, som fx et bidende sarkastisk læserbrev fra tømrer Marius Pedersen, Kloakduftstrasse 12, Sandflugtlejren, Ræhr, er et eksempel på. Det er optrykt i sin helhed (s. 232-33), hvilket er fint i dette tilfælde, men ellers er der nok vel mange og vel lange citater og faktabokse med biografier og forskellige sidehistorier i bogen.

Havnen blev dog til mere end en drøm: den blev endelig indviet den 8. september 1967 – mere end 50 år efter vedtagelsen af loven om anlæg af vestkysthavne. Men den del af historien må vi vente med at høre om, til bind to udkommer.

I dette bind er det som om forfatterne ikke rigtig har kunnet bestemme sig for, om bogen skal fortælle den spændende historie om havnen i Hanstholm strikt kronologisk, som er den grundlæggende strukturering, eller tematisk opdelt. Der er afsnit om fiskeriet i gamle dage; redningsstationerne; Indre Mission og den stærke afholdsbevægelse i Thy, der førte til flere badehotellers endeligt; flere afsnit om forfatteren, thyboen Bertel Budtz Müller, der var alt andet end afholdsmand og mange flere sidehistorier. En af dem er om Paludans Fugle omkring Fyret, og brugen af denne bog som kilde til særligt synet ude fra på livet på kysten og anlægget af havnen er oplagt, men det bliver lidt trættende, når de samme citater citeres igen (fx s. 26-27 og 164), ikke mindst når det er ganske lange passager af romanen. Måske har de tre forfattere ikke helt fået koordineret og redigeret deres respektive dele sammen til en helhed? Det er den største anke, jeg har til en ellers fin og velskrevet bog om et fjernt og vildt hjørne af landet – og landets historie. Man kunne også have ønsket sig en mere præcis angivelse af, hvor i kilderne diverse citater stammer fra – når nu alligevel forfatterne har brugt hele 15 sider på kilder og henvisninger. Men for den, som interesserer sig for særligt Hanstholms men også Thys historie og vestkystfiskeriet som sådan, er bogen et must.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Ribe Bys Historie 2 - 1520-1850
De kom og de blev
Tranekær – fra kirkeby til slotsby