Menu
Forrige artikel

Sagn og gode historier fra Sydlige Sjælland, bind 2.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2865

Af Birthe Korsbæk

Jylland havde Evald Tang Kristensen i slutningen af 1800-tallet. Han foretog et omfattende og uvurderligt arbejde med indsamling af viser, eventyr og sagn fra det jyske.

Nu har Sjælland så Svend C. Dahl fra Næstved, der er i fuld gang med samme arbejde angående sjællandske sagn og overtro-historier.

Det er et tidkrævende og omfattende arbejde. Der skal snakkes med mange mennesker og lyttes til mange historier. Men det er arbejdet værd. Alle de gode, gamle fortællinger fortjener at blive husket og bevaret.

I bind 2 hører vi legender, der knytter sig til store sten, vand og mosehuller, kilder og kildemarkeder, mor, barn og fødselslegender, gengangere, helheste, gravsøer, lindorme og sorte hunde, nisser, kloge folk og hekse, spøgelser og meget mere.

Mange af disse sagn har forskellige varianter fra egn til egn eller fra fortæller til fortæller, og vi får dem i flere varianter.

Så hvis man bor på Sjælland og gerne vil vide, hvor man skal tage sig i agt for onde ånder, spøgelser eller gengangere eller anden ondskab, så er Svend C. Dahls værker nyttige redskaber!! – Og så er det sjov læsning, skønt det for vore fjerne forfædre var dyb alvor.

Ja, ligesom bind 1 er også bind 2 sjov, spændende, interessant og munter læsning.

Vi kan more os over det, men må også betænke, at for vore forfædre var det i høj grad alvor, så det var nyttigt at vide, hvad man kunne gøre, hvis man stødte på noget overnaturligt på sin vej, og hvilke forholdsregler man burde tage, ikke mindst hvis man var gravid.

[Bind 1 er også anmeldt på historie-online >>

...

Siden er oprettet 17-11-2015

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Fortællinger fra Selleberg
Blegerier og vaskerier
Svingelen