Menu
Forrige artikel Næste artikel

Imponerende standardværk, der skaber mundvand hos læseren

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 220

Af Inge Adriansen

Med denne bog fortsætter seniorforsker Annette Hoff sin forskning i nydelsesmidlernes danmarkshistorie. I foråret 2015 udkom de to første bind, Den danske Kaffehistorie og Den danske Tehistorie, som blev tildelt hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi. Chokoladebogen er lige så velresearchet, velfortalt, flot og fængende illustreret som de to prisbelønnede bind.

Bogen indledes med en åbningsscene fra herregården Bidstrup i 1791, hvor fruen, Karen Rosenkrantz de Lichtenberg, køber chokolade af en omvandrede jødisk handelsmand. I sin kramkiste med silkevarer, bændler og tørklæder har han også medbragt chokolade. Købet er omhyggeligt dokumenteret i den regnskabsbog, som herregårdsfruen førte. Fortællingen er et karakteristisk eksempel på Annette Hoffs evne til at levendegøre tørre, kortfattede oplysninger, og med denne introduktion fanger hun straks læserens interesse. Åbningsscenen udbredes til en fortælling om datidens jødiske handelsmænd, der falbød galanterivarer og nydelsesmidler som chokolade, kaffe og te. Det foregik især på krammarkeder over hele landet, og et par af de mest berømmelige jyske markeder præsenteres.

Efter introduktionen følger chokoladens lange transatlantiske forhistorie, før den dukkede op som luksusdrik i Danmark. Det var Christoffer Columbus, der indførte de første kakaobønner til Europa. På sin fjerde og sidste rejse til den nye verden i 1502 blev han af aztekerne tilbudt sække med kakaobønner som betaling for nogle af de handelsvarer, han medbragte. Da Columbus ikke vidste, hvad de mandellignende bønner skulle bruges til, fik han serveret en kold, krydret drik, som aztekerne kaldte for xocolatl. Selvom han ikke brød sig om drikken, slog han en handel af og tog bønner med til Spanien. Det blev dog ikke Columbus, men Hernan Cortes, der banede vejen for chokoladen globale udbredelse. Han ankom i 1519 til Mellemamerika, smagte kakaodrikken, fattede hurtigt værdien af kakaobønnerne og oprettede kakaoplantager.

Chokolade, dengang en kold drik, blev hurtigt værdsat af den europæiske overklasse som et eksotisk nydelsesmiddel, der havde ry for at være både næringsrig og frugtbarhedsfremmende. Medvirkende til chokoladens udbredelse var også, at pave Pius V i 1569 godkendte, at katolikker måtte drikke chokolade i fastetiden.

Fra Spanien og Italien bredte chokolade sig nu fra begyndelsen af 1600-som både kold og varm drik og blev et modefænomen. I Danmark beskrives den første gang i 1655 af kongens livlæge Simon Paulli, og hermed når vi frem på den danske scene. Annette Hoff fortæller her om chokoladepotter og kopper, chokoladekander og -piskere, chokolade i Øresundstolden, de første danske chokoladefabrikker, naturligvis i hovedstadsområdet, men også om Elvirasminde, den første jyske chokoladefabrik, hvorfra der foreligger et solidt arkiv. Denne fabrik er også den første i landet til at producere flødeboller eller rettere negerkys, det oprindelige navn på denne lækre chokoladespise, der er anført i firmaets protokoller fra 1906. Pålægschokolade, skabt af Toms, kommer en generation senere i 1934.

Jeg har ofte undret mig over, hvorfor Cocio kakaomælk er blevet en fast del af den danske pølsevognskultur, men Annette Hoff kan naturligvis forklare det. I 1950 blev rationeringen på kakaobønner ophævet, og en energisk fabrikant i Esbjerg kunne se, at der ville være afsætning for en velsmagende mælkedrik i pølsevogne, da de hverken måtte sælge øl eller sodavand. Han lod kakaomælk sterilisere, så den ikke behøvede nedkøling, og dermed var skabt et langtidsholdbart produkt, ikke blot til pølsevognene, men også til mange små købmænd, der ikke havde kølefaciliteter.

Bogen vrimler med underholdende oplysninger af denne art, der sætter hverdagsting og forbrug ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Gourmetchokolade og nutidig oplevelsesøkonomi med salg af chokoladeaktiviteter afrunder meget fint Den Danske Chokoladehistorie og er i høj grad med til at fremme mundvandet. Annette Hoff fortæller særdeles sanseligt, og jeg må tilstå, at læsningen undervejs krævede fortæring af en hel plade 70 % mørk chokolade.

Bogen slutter dog ikke med gourmetchokoladen fra Claus Meyer og co. I det sidste kapitel skildres den mørke side af chokoladehistorien, og den giver unægtelig en dårlig smag i munden. De arbejdsvilkår, der findes i mange af nutidens kakaoplantager er horrible, ikke mindst i Elfenbenskysten, verdens største eksportør af kakaobønner. Her benyttes børneslaver, der er hentet i nabostaterne, og der bruges farlige sprøjtegifte uden sikkerhedsudstyr, så arbejderne bliver syge og dør tidligt. Den store udfordring for chokoladeindustrien, også i Danmark, er at få kakaobønner, der er fremstillet under acceptable vilkår. Der mangler endnu en global standard for bæredygtig kakaoproduktion, men den er undervejs. Indtil da kan vi som forbrugere kigge efter et af de forskellige mærker, der markerer, at produktionen er underlagt etiske og miljømæssige krav. Det er kun 10-15 % af kakaoproduktionen, der er omfattet heraf, men målet er, at der i produktionen fra 2020 kun må bruges certificeret kakao.

Forhåbentligt vil det lykkes, for chokolade er et herligt nydelsesmiddel, der fremmer kroppens produktion af endorfiner, der sammen med kakaobønnernes indhold af serotin giver lykkefølelse. Bogen kan varmt anbefales, og rygtet vil vide, at Annette Hoff er i fuld gang med en fjerde udgivelse, Den Danske Vinhistorie. Jeg glæder mig allerede.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Historisk kogebog - Kogekunst i Danmark 1616-1910
Mad og identiteter – Dansk Madhistorie
Renæssancemad