Menu
Forrige artikel

Mening med landskab

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 93

Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, Fredericia

Nærværende antologi har sin rod i et tværfagligt kursus om Natursyn i landskabsforvaltningen, som i sommeren 2002 blev afholdt på Landbohøjskolen, på initiativ af bogens redaktør, som er landskabsarkitekt og lektor ved denne læreanstalt. De 11 forelæsere/forfattere dækker et fagligt spektrum, som rækker fra cand.agro. (4), cand.hort. og cand.hort.arch. (3), cand.silv. (1), landskabsarkitekt m.a.a. (1), cand.scient. i biologi (1)og til cand.phil. i filosofi (1). Landbohøjskolens fag har som det ses nogen overvægt.

Efter redaktørens introduktion er bogen struktureret i 3 afsnit:  Natur, Kultur og Landskab, hver med tre artikler.

I introduktionen tager Jette Hansen-Møller sig på at fremlægge en model til analyse af meninger med landskab - der er undertitlen til artiklen Landskab: Habitat/Område/Symbol. Artiklen er inspireret af den amerikanske filosof Charles S. Peirces tegnteori (semiotik), og bevæger sig på et filosofisk-fagligt plan med brug af fagudtryk som nærværende anmelder må indrømme, at han ikke forstår et kvidder af.

Heldigvis kommer vi ned på jorden i første hovedafsnits første artikel, Liv Opstrups Naturforståelse og natursyn i historisk perspektiv. Her præsenteres vi for natursynet hos de gamle grækere, oldtidens nordboer, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, romantikken, resten af 1800-tallet og 1900-tallet. Her er der meget for en historiker at hente. I Henrik Vejres Natur som proces eller funktion kan man også være med. Og endelig er Hanne Stensen Christensens Autenticitet og naturgenopretning en meget velskrevet og velillustreret artikel.

Andet hovedafsnit indledes af Arne Bondo-Andersen, der fortæller historien om Naturvejledning i Danmark. Det er en fin gennemgang af, hvordan naturvejlederordningen er opstået og fungerer i Danmark; forfatteren har selv været ansat i kultur-, senere miljøministeriet, og arbejdet med sagsområdet i 35 år. Så følger Berit Charlotte Kaaes artikel Befolkningens natursyn og holdninger til natur, som er en slags gallupundersøgelse, godt sovset ind i statistik; og endelig Peter Paludan Seedorffs charmerende Længslen mod naturen, hvori han undersøger forskellige danske skønlitterære forfatteres holdninger til og tolkninger af landskab og natur - fra Grundtvig over Johs. V. Jensen til Frank Jæger og Jacob Paludan.

Tredje afsnit indledes af Finn Arlers Det er ikke til at se det. Om det fraværendes betydning for aflæsningen af landskaber og deres værdi; som undertitlen antyder en tanketung artikel, hvor gode eksempler og billeder dog fremmer forståelsen. Næste artikel, Bondens levested, Landmandens bedrift, Landskabsforvalterens showroom. Eksemplificering og perspektivering af tre natursyn, er begået af bogens redaktør med tre yngre medforfattere (vist hendes elever), hvor vi atter får introduktionens arsenal af filosofiske termer trukket af stald. Og endelig slutter bogen med Hans Jørgen Fiskers artikel Unges friluftsliv. Et argument for stil, livsstil og livsform, som er opbygget over et interview med en ung mand på 19 år, der fremlægger sine ønsker og krav til friluftsliv; de kan kort summeres: jo vildere, jo bedre; vi har ikke noget i Danmark, der er vildt nok efter den unge herres smag.

Som det ses kommer man i denne antologi virkelig rundt i et tværfagligt univers; nogle af bidragene forstås bedst af den, der har en baggrund i filosofi/idéhistorie eller i statistik; andre er mere umiddelbart tilgængelige.  Bogens umiddelbare målgruppe synes at være dem, der professionelt arbejder med naturforvaltning, herunder forvaltning af kulturlandskaber; men også andre interesserede kan have glæde af, om ikke alle bogens artikler, så dog adskillige af dem.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Dutch Herring
Gribskov
Det store svigt