Menu
Forrige artikel

Magiske Grønland - Død og drama på Indlandsisen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2640

Af Anders Ellegaard

Beretninger om rejser og ekspeditioner til fjerne egne og måske helst til farlige steder eller under farlige omstændigheder har alle dage været spændende at høre eller læse om. Tænk for en start på Homers fortællinger om Odysseus rejser.

Først var der mundtlige overleveringer; senere kom der håndskrifter og bøger; senere kom der fotografier; senere kom der film, og nu er der hele den digitale verden med mere eller mindre sandfærdige og mere eller mindre arrangerede farlige rejser, ekspeditioner og situationer.

Eventyrernes Klub i Danmark blev stiftet d. 13. december 1938 af Peter Freuchen (medlem nr. 1).

Man kan kun søge om medlemskab efter opfordring fra klubbens optagelsesudvalg. Kriteriet for

optagelse er, at man skal have haft usædvanlige oplevelser under usædvanlige forhold, (fortrinsvis i

udlandet), at man opsøger eventyret, og at man er i stand til at formidle sine oplevelser til andre.

Hvis læseren af denne anmeldelse skulle have interesse for det, er hjemmesiden: www.adventureclub.dk.

I anledning af klubbens 75-års jubilæum er der udgivet en bog med 31 beretninger, som alle stammer fra det Nord-Nordøstlige område af Grønland. Alle forfatterne/skribenterne er naturligvis medlemmer af klubben.

De mange forfattere med meget forskellige livsbaggrunde, uddannelser, motivationer og mål giver tilsammen en bog med vidt forskellige beretninger skrevet i vidt forskellige stilarter.

Under læsningen af bogen kan man næsten se dem sidde ved det runde bord og skiftes til at fortælle. Nogle floromvundne og højttravende, andre mere jordbundne. Her er udvalgt en buket af deres oplevelser.

Én beretning får læseren til at le, en anden til at smile en tredje til at gyse eller fryse, en fjerde kan næsten lamme læseren til lænestolen af ren udmattelse, sult eller søsyge….

Den store tidsspredning fra begyndelsen af forrige århundrede og næsten til dato giver den sprogligt interesserede læser en mulighed for at studere den store forskel, der er i skrivemåden. Når hertil lægges den uddannelsesmæssige baggrund hos skribenterne, er det en oplevelse i sig selv at læse beretninger med de briller på.

Redaktøren Jakob Andersen (medlem nr. 436) skriver. ”I gamle dage stred de og kæmpede, åd deres egne slædehunde og balancerede ofte på randen af udslettelse. I vore dage har de GPS med på indlandsisen og satellittelefon i kajakken. Men de er der stadig, for de kan ikke lade være, og faren i den vældige natur slipper de aldrig for”.

Grønland er gået dem i blodet. Nogle vender tilbage gang på gang. Er man der for længe, kan man slet ikke komme væk.

Enkelte beretninger skal nævnes:

Peter Freuchen (medlem nr. 1) skriver om sin tid som depotbestyrer og om handelen med rævepelse mellem ham og eskimoerne. Et morsomt studium i forskellige folkekarakterer og kulturer.

Henrik Højmark Thomsen (medlem nr. 390) om en Carlsberg øldåse, som blev brugt som boreforsats til dybdeboring i indlandsisen og – ikke mindst - meget morsomt men skam også så dybt seriøst om nødtørftsløsninger, som dette påtrængende emne kræver, når man er ude på indlandsisen.

Peter Tutein (medlem nr. 63) om eskimoernes erotiske moral. Et studie i både accept af eskimoernes levemåde og en klar konstatering af stor forskel og stade af dansk og ”primitiv” kultur. I dag absolut upassende, men dengang en almindeligt udbredt opfattelse.

Leif Vanggaard (medlem nr. 328) om Jørgen Brøndlund, om forfrysninger, om overlevelsesteknikker, om død af iltmangel i snehuler, om vikingernes navigation på åbent hav.

Lauge Koch (medlem nr. 19) om dødsfrygt og livslyst. Om den svenske botaniker Dr. Thorild Wulff, som modigt valgte døden under en meget vanskelig ekspedition.  Lauge Koch skriver: ”Ingen dag er vidunderligere end den, Døden har rørt ved”.

Claus Birkbøll (”Tavse”) (medlem nr.398) Ingen bog om Nordøstgrønland uden en Siriusfup! Her med et uddrag af dagbogen fra slædeturen fra Kap Harald Moltke til Daneborg.

Anders Bilgram (medlem nr. 400) om narhvalsjagt fra kajak og sæljagt. ”Man skal kun bruge én patron til at skyde en sæl med”, sagde Frederik, ”den skal ramme”.

Eigil Knuth (medlem nr.50) skriver under titlen ”I Dødens og Urtidens Favn” om L´Expédition Francaise Transgroenlande i 1936: ”Jeg havde tre Medengle eller Meddjævle, og de talte alle Fransk”. Det er en fryd at læse Eigil Knuths resignerende fabulering over ekspeditionen og Dantes Helvede. Her skriver den lærde, den belæste, den intellektuelle, kunstneren. Sort humor ville nogle måske kalde det i dag.

Ikke alle kan nævnes, skønt de fortjener det. Dog skal Vagn Bjerre Christensen(medlem nr. 253), som skriver om den vanskelige bestigning af Gunnbjørns Fjeld, Grønlands højeste bjerg, have det sidste ord i denne runde. Hans kapitel afsluttes med nogle linjer fra Halfdan Rasmussens digtsamling fra Grønland:

Om du har set det, glemmer du det aldrig.

Om du har elsket det, er du fortabt.

Et landskab i dit sind. Drøm i dit blod

Og længsel synger evigt i dit hjerte.

Bogen har på de første 32 sider billeder fra Grønland. Én side for hvert kapitel og i samme rækkefølge. Efter billedsiderne kommer det sædvanlige titelblad, kolofonen med videre.

Ole Knudsen, som har tilrettelagt og redigeret bogen forklarer, at det er ment som en lidt sjov og anderledes ”teaser” for læseren: Hov! Det er noget nyt.

Denne redigering er set før om end ikke så ofte. Det anbefales læseren at studere billederne både før og efter læsningen af hvert kapitel. De er et godt tillæg til beretningerne.

Mangler der noget? Tja, et kort over Nord-Nordøstgrønland og måske et lille rutekort ved hvert kapitel, der handler om en rejse, eller en stedmarkering ved mere stationære beretninger.

En anden ting kunne være en datering af kapitlerne. Nogle kapitler angiver selv et tidspunkt – for eksempel for en ekspedition. men andre gør ikke, eller de er skrevet meget senere.

Bogen er en mosaik om Nord-Nordøstgrønland og de mennesker, der har færdedes dér. Mange forfatteres beretninger om deres oplevelser. Mange forskellige emner. Mange sproglige udtryk. Mange udsagn om menneskets tanker og handlinger i ofte ekstreme situationer. Meget underholdende. Kan anbefales til læsning fra mange synspunkter og i mange optikker, og både til grønlandsfarere og lænestolsrejsende.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Det armenske folkedrab. Fra begyndelsen til enden
Rejser til det lykkelige Arabien. På sporet af Carsten Niebuhr
Peter Wiingaard: Påfuglens tårer. En rejse i de irakiske ezidiers verden før Islamisk Stat