Mordet ved Dybbøl Banke
Menu
Forrige artikel

Mordet ved Dybbøl Banke

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 410

Kriminalroman om 1864  

Claus Mørbak Højrup debuterer som forfatter med en kriminalhistorie, der udspiller sig ved Dybbøl, lige før det preussiske angreb den 18. april.  

Af Erik Ingemann Sørensen  

Den tidligere overbetjent Hans Bielke, der gør tjeneste som feldgendarm ved Dybbøl, bliver den 17. april kaldt til general Gerlachs hovedkvarter ved Dybbøl. Her præsenteres han for en rystende nyhed: hans gamle ven, general du Plat, der havde kommandoen netop ved Dybbøl Banke, var fundet død. Myrdet.  

Det hører jo til den elementære viden om slaget den 18. april, at du Plat faldt under selve slaget – ramt af preussiske kugler. Så det er lidt af en overraskelse at blive præsenteret for denne vinkling. Men det er netop den skønlitterære forfatters frie ret: han/hun kan kaste kortene op i luften, gribe dem i faldet og blande dem efter forgodtbefindende. Og det er netop, hvad Claus Mørbak Højrup gør i denne bog. Det vrimler med historiske personer – men i helt nye roller. Hertil kommer en lang række fiktive personer, der giver historien yderligere liv. Men man tvinges til at glemme alt om de historiske personer og deres færden. Så får man mere ud af bogen.  

Liv er der i den grad over historien, der til tider – gennem stakkato-sætninger – river læseren med i et hæsblæsende tempo. Netop denne sætningsform har sine ubetingede fordele i den dramatiske fortælling. Men for megen brug af stilen kan til tider virke noget trættende.  

Kriminalromanens opbygning centreret om Bielkes efterforskning af mordet er den gode klassiske. Den ene person efter den anden kan have haft et motiv til at myrde du Plat. Den ene efter den anden må udelukkes. Hvorefter konspirationerne begynder at tegne sig.  

For en debutant må det siges, at det er solidt kriminalhåndværk. Men det, der måske er det bedste ved bogen, er beskrivelserne af de mange menige soldater og deres liv i de fortvivlende dage. Det er både barsk og realistisk læsning. Skrevet af en reserveofficer ved artilleriet, der kan sin militære metier.  

432 sider er måske lige lovlig meget. Det havde ikke skadet, om der var blevet skåret lidt hist og her. Og da en stor del af fortællingen foregår på Als, havde det klædt redaktionen, at man havde denne ø med på kortet – og ikke kun Dybbølstillingen.  

Der er helt klart evner i fortællingen – evner der måske burde omsættes til en kriminalfortælling om danske soldater i Iraq eller Afghanistan. Her er der rigeligt med stof til en ny, spændende krimi fra den debuterende forfatter. Det kan man efter endt læsning godt tillade sig at forvente.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Dobbeltmennesket
Tidens støj
Lodbrogsønnernes hævn