Menu
Forrige artikel Næste artikel

Stenansigter

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 114

Af Jørgen Stage Larsen

Hovedpersonen Jakob Olavsen er en gårdmandssøn fra Østjylland, der ved et tilfælde finder ud af, at han hellere vil slå i sten end pløje faderens fæstejord. Han får mulighed for at leve af sin passion, da han får et tilbud om at tage med en bekendt til Gotland. Pesten i Jylland bliver brugt som en begrundelse til at forlade den fædrene jord. Byen Visby bliver beskrevet i mange detaljer lige fra kirker til natmandshuller. Jakob hugger i sten, hjælper natmanden og bliver endelig stenhuggermester, da hans egen mester dør. Undervejs gifter han sig, sjovt nok først efter han har brugt natmandsjobbet, som positiv gerning på CV'et overfor svigerfaderen. Han får også et par børn og alt tegner lyst og lykkeligt. Året 1361 følger vi både Jakob på Gotland og kong Valdemars spion og flåde på vej til øen. Spionen er tilfældigvis en af Jakobs gamle venner. Jakobs intentioner betvivles, fordi han er dansk, og han kommer med en lille nødløgn om, at Valdemar har slået hans fader ihjel for manglende skattebetaling. Bønderne og byen Visby beslutter derfor at tage kampen op sammen mod danskernes lejesvende, fordi de er bange for kongens skatter. Byen svigter dog bønderne, og Jakob tvinges med i svigtet mod sin vilje. Det bliver senere vejen til ulykke først for hans kone, derpå for ham selv. Han tvinges væk fra byen og sine børn og må sone sit svigt gennem hårdt arbejde, invalidering og afsavn. Da han endelig får sonet sin synd, er han blind og livet næsten slut. Forfatterens oprindelige ide med at skrive bogen, belyses i slutningen, hvor Jakob hugger det stenkors, der står udenfor Visby. Man kan næsten følge forfatterens tankegang - "Ham der huggede dette stenkors vil jeg skrive en historie om"

Det virker underligt, at byen skulle være nervøs for, at bønderne skulle plyndre byen, hvis de blev lukket ind - de handler dog med hinanden uafladeligt. Det giver heller ikke rigtig nogen mening, at tyskerne i byen og bønderne udenfor havde en aftale om, at bønderne skulle tage første slag.  De rige købmænd havde måske betalt bondehæren til at stå værn om Visby? Men det er jo en roman, så forfatterens mening er så god som andres.

Bogen giver en god beskrivelse af middelalderens liv og omgivelser - specielt af stenhugger- og natmandsfaget - samt af Gotlands og Visbys folk og indbyrdes forhold. Forfatteren har gjort en stor indsats for at bruge de tilstedeværende kilder og få dem indføjet i handlingen. Resultatet af Jacobs lille nødløgn bidrager til hans selvlede og er et dygtigt lille plot fra forfatterens side. Forfatteren giver også et lille indspark til indvandringsdebatten -"hvor ligger loyaliteten" og tror "de indfødte" på indvandrerens forsikringer om loyalitet mod sit nye fædreland. Men personerne og selve historien står for utydeligt, Jacobs liv er ikke spændende nok til, at man formår at leve sig ind i hans verden, og alle andre personer står for svagt til at kunne vække interesse. Historien bliver derfor ikke interessant nok og ender med at blive en langtrukken affære. Ærgerligt, for erobringen af Gotland er et glimrende eksempel for den danmarkshistoriske periode, og bogen kunne have bidraget til at skaffe flere læsere til historiske romaner - hvis den var blevet skrevet mere fængslende.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Men de måtte jo dø
Stormene – kærlighed og magt i reformationens Danmark
Dronningeskolen