Menu
Forrige artikel Næste artikel

De havde deres tid – på sporet af Sønderborgs tidlige industrier

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 122

Af Per Ole Schovsbo

Torben Vestergaard skildrer Sønderborgs tidlige industriudvikling i lyset af de politiske omvæltninger i hertugdømmerne (Slesvig, Holsten og Lauenborg) i sin glimrende indledning til denne bog, der er tænkt som supplement til en guide til mobiltelefoner og internet over industriminder i hertugdømmet Slesvig (www.imslesvig.dk). Det er resultatet af et forbilledligt samarbejdet mellem Cathrinesminde Teglværk og Kulturstiftung des Kreis Sleswig-Flensburg.

Hertugdømmerne der udgjorde 1/3 af helstaten indtil 1864, havde et erhvervsliv og industri, der var længere fremme end kongerigets, bla. fordi infrastrukturen var udbygget, og man havde gode afsætningsforhold mod nord til kongeriget, mod syd til de tyske delstater og mod vest til det store verdensmarked.  Vejene var reguleret før kongerigets chauseer, og jernbanen mellem universitetsbyen Kiel og havnebyen Altona blev åbnet i 1844, tre år før banen mellem Roskilde og København. Eiderkanalen fra 1785, der 1895 afløstes af Kielerkanalen, gav et betydeligt løft for sejladsen på de slesvigske østersøhavne og ikke mindst på eksporthavnen Hamborg, der var helstatens port mod vest.

Men den politiske udvikling i løbet af det 19. årh. ændredes forholdene for erhvervslivet og industrien i den nordlige del af Slesvig, der nu betegnes Sønderjylland (Nordslesvig).  Oprindeligt var der kontakt med det kongerigske erhvervsliv og industri, men efter krigen 1864 blev den afbrudt af en lande- og toldgrænse langs Kongeåen. Markedet lå nu mod syd indtil genforeningen i 1920, hvor lande- og toldgrænsen flyttedes 75-80 km mod syd. Så lå markedet i nord, og erhvervene var over en nat blevet afskåret fra de tidligere forbindelser mod syd.

Industriens forhold i Sønderjylland og Sønderborg er også præget af den gradvise teknologiske udvikling og  ændringerne af de økonomiske konjunkturer, fortsætter Torben Vestergaard.  De gode tider i begyndelsen af 1850’erne sluttede med en international finanskrise, der indirekte var en følge af Krim-krigens afslutning 1856, der gav øget konkurrence på kornmarkedet. Efter 1864 forsvandt der mere end en tredjedel af industrivirksomhederne i hertugdømmerne på grund af de tabte markeder mod nord. Udviklingen frem mod 1. verdenskrigs udbrud i 1914 blev hæmmet både af mangel på råvarer og arbejdsstyrkens indkaldelse til krigstjeneste.

Men alt var ikke negativt i den tyske tid. Als fik sin første smalsporede jernbane (kleinbane) i 1898. Den overtog en del af godstrafikken fra hestevognene, og i 1901 åbnedes jernbaneforbindelsen til længdebanen, så Als og Sønderborg blev mere uafhængig af skibstrafikken til fastlandet. Det kan derfor være en følge af tidens medvind at Sønderborgs Håndværker- og Borgerforening holdt en stor håndværker- og industriudstilling i eksercérhuset ved Sønderborg Slot i 1900, hvor 92 virksomheder præsenteredes.

Vestergaard fortæller derefter lidt om de forskellige brancher og om kildematerialet, inden han udpeger de endnu synlige industribygninger:  skibsværft, jernstøberier, maskinfabrikker, bryggerier, gasværket, margarinefabrikken (Solo), netfabrikken, kamgarnsspinderiet, oliemøllen, kalkbrænderiet, mm.  Kort- og referencematerialet er så fremragende, at man med bogen i hånden selv kan gå turen og blive klogere på Sønderborgs tidlige industri.  Det burde følges op af andre byer og museer.

Årsskriftet rundes af med 3 Årsberetninger 2014: Cathrinesmindes Venner, Historisk Værksted og museet Cathrinesminde Teglværk.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Rytterkongen - Et portræt af Christian 10.
Mennesker på herregården - Lolland 1880-1960
Herregårdshistorie 1