Gjorslev - en bispeborg på Stevns
Menu
Forrige artikel

Gjorslev - en bispeborg på Stevns

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 411

 

Af Henrik Gjøde Nielsen, museumsinspektør, ph.d., Kystmuseet

Det er et digert værk, der foreligger her. 480 tætskrevne sider, format 25,5 x 19,5 cm, opsat i to spalter, rigt illustreret. Det fremgår af følgebrevet, at Gjorslev – en bispeborg på Stevns, er resultatet af mange års grundigt forarbejde, og at der er tale om et storværk om den spændende middelalderborg og dens ejere gennem tiderne. Og så studser man lidt. Det fremgår nemlig også af følgebrevet, at der indledes med en indscanning af museumsinspektør på Nationalmuseet Chr. Axel Jensens bygningsarkæologiske værk fra 1924 (!), og ”… herefter er der mindre artikler af bl.a. Johannes Hertz – ligeledes museumsinspektør på Nationalmuseet – og arkitekt Søren Lundqvist. Bogens sidste 2/3 er historiske biografier om de mange spændende ejere gennem mere end 600 år,” skrevet af redaktøren Jesper Jørgensen. Når man så samtidig finder et rettelsesark, betitlet ”Errata,” tænker man, at dette her er da vist noget rod, som ikke står mål med den fine tilrettelægning. Og så nytter det ikke at kalde fejl errata. Det er muligt, at det lyder finere på latin, men fejl er det nu engang. Hvorfor ikke bare kalde det Rettelsesark?

Man må naturligvis gå til værket for at få et overblik. Efter indledende knæbøjninger, redaktørens forord og kort over Gjorslev Gods (2018, må man tro?) og indholdsfortegnelse s. 1-5, bringes s. 6-119 Christian Axel Jensen arbejde fra 1924 ”Gjorslev, Roskildebispens Borg paa Stevns og dens Bygningshistorie.” Derefter følger en række kortere og mere specialiserede artikler, nemlig Johannes Hertz´ ”Gjorslev, en borg i korsets tegn” s. 120-137, Søren Lundqvists ”Vedligeholdelse af kridtstensbro” s. 138-145, Thorkild Høys ”Gjorslev Møllesø” s. 146-151 og Henrik Carls ”Fiskene på Gjorslev” s. 152-156. Redaktøren Jesper Jørgensen skriver s. 157-451 om ”Gjorslevs ejere gennem 600 år” og Lone Kühlmann s. 452-455 om ”Upstairs and Downstairs.” Herefter følger s. 456-477 ”Litteratur & kilder” samt ”Personregister.” Sidste afsnit, s. 478-480 er betitlet ”Autores.” På latin betyder autores myndigheder, mens det på spansk betyder forfattere. Hvorfor vi lige skal have en gang spansk ind i sagen, får stå hen i det uvisse, men titlen dækker over, at bogens forfattere her bliver præsenteret nærmere. Det er kompetente folk i hver deres fag, om end Lone Kühlmanns kompetence i denne sammenhæng består i, at hun i 1962-1963 lærte husholdning på Gjorslev. Der er med andre ord en del ”støj” i teksten og i sagen, som man undrer sig over, men tålmod belønnes, og det lønner sig at grave nogle stik dybere i sagen.

For faktisk fungerer bogen. Christian Axel Jensens arbejde er virkeligt en god, kompetent og omfattende redegørelse, der inkluderer den ældre litteratur om Gjorslev. Og den må jo i sagens natur være ældre. Denne redegørelse suppleres af Johannes Hertz nyere bygningshistoriske undersøgelser, der også sætter sagen i internationalt perspektiv, og af Søren Lundqvists, Thorkild Høys og Henrik Carls mere specialiserede arbejder. Man får i Søren Lundqvists artikel virkeligt et godt indtryk af, hvor kompliceret og omkostningskrævende det er at vedligeholde en kridtstensbro fra midten af 1700-tallet, og Thorkild Høy redegør glimrende for Gjorslev Møllesøs alt andet end stillestående historie, mens Henrik Carl giver et godt indblik i fiskebestande og -pleje på Gjorslev i sin lille artikel. Jesper Jørgensen redegør dygtigt og grundigt for Gjorslevs mange kendte og de mere ukendte ejere, og Lone Kühlmann giver et fint lille tidsbillede i redegørelsen for sit ophold på Gjorslev. Af faglige indvendinger kan anføres, at der er en skam, at man ikke bringer både nye og gamle illustrationer i Christian Axel Jensens artikel. Illustrationen s. 38 giver en fornemmelse af, hvad der kunne være vundet i den sammenhæng. For så vidt angår ejerbiografierne er der på minussiden lagt en del vægt på kendte-og-kongelige-perspektivet, Godsejeren og HKH Prins Henrik s. 440 osv., hvilket imidlertid opvejes af, at biografierne i hovedsagen ikke udelukkende er koncentreret om Gjorslev, men kommer hele vejen rundt i såvel samtidens som ejernes historie, og perspektiverer sagen på en måde, som netop hæver den op eller ud over kendte og kongelige. Det er særligt det sidste, der gør, at bogen også kan læses af andre end de, der har en snæver interesse for godset på Stevns.

Der er nemlig meget at hente i bogen. Og så er det synd, at læseren ikke desto mindre bagefter sidder og spekulerer over, hvorfor man skal belemres med Errata og Autores i stedet for Fejl og Forfattere, og med en lumsk mistanke om, at Lone Kühlmanns bidrag er med, fordi det er skrevet af Lone Kühlmann. Placeringen af Kühlmanns bidrag virker også lidt påklistret. Det står sidst i bogen, men kunne udmærket have været bragt sammen med de øvrige, korte bidrag. Men vi er måske ude i kendte-og-kongelige-perspektivet igen.

Heldigvis gør forfatterne i hovedsagen det, de skal: De skriver. Så må læseren prøve at glemme de underlige ord og vendinger, og gøre det, læseren skal; dvs. læse. Gjorslev – en bispeborg på Stevns er nemlig værd at læse.

Historie-online.dk, den 16. oktober 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
En kongelig affære
Frederiksborg Slotskirke
Herregårdsjagt i Danmark