Menu
Forrige artikel Næste artikel

Kalø, slottet og godset i 700 år

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 101

Af Anders Ellegaard

Forfatteren, Vilfred Friborg Hansen, flyttede til Kalø Vig-egnen i 1971 og i 1975 til Rønde. Han er uddannet historiker fra Århus Universitet og har undervist i historie ved Grenaa Gymnasium til 2003. Han har været aktiv i lokalpolitik og været borgmester i Rønde og senere Syddjurs kommuner. Han har skrevet bøger og artikler og afholdt foredrag om lokalhistorie med Kaløs historie som et gennemgående tema.
Forfatteren skriver i forordet, at han har villet skrive en ”folkelig” bog med en god historie om slottet og godset, men samtidig også en håndbog med egentlige fakta derom. Begge dele dog uden at skrive en historisk-videnskabelig bog tynget af et stort noteapparat.
Bogen er en sammenfatning af de artikler og foredrag, som forfatteren har skrevet og afholdt igennem tiden. Anledningen til at samle materialet til en bog var, at Kalø slot fyldte 700 år i 2013.

Bogen er opdelt i fire hovedperioder efter ejerskaberne.

Den første periode er som kongeligt slot fra 1313 til 1690. Slottet har ikke været permanent residens for nogen konge, men et opholdssted under kongernes evige rejsen rundt i riget for at demonstrere og fastholde magten. Kongen indsatte en lensmand, som sørgede for skatteopkrævning og lov og orden i lenet. Slottet blev grundlagt af Kong Erik Menved på en ø, som lå i den vig, som i dag kaldes Kalø Vig. Kalø er en dialektisk forkortelse af Kalvø, hvilket betyder ”den ø, som kalvene blev sat ud på”. Det skete om foråret, og efter sommeren blev de hentet hjem igen. Der findes flere ”Kalvøer” i landet.
Bogen beskriver dæmningen, som blev bygget ud til øen, slottets indretning og livet på det. Et særligt afsnit handler om den svenske fange Gustav Vasa, som blev sat i fængsel på slottet i 1518 og flygtede forklædt som bonde i 1519. Han blev senere konge af Sverige og hævnede sig fælt på Danmark.

I den anden periode fra 1690 til 1824 var slottet i privateje. Selve slottet var en ruin, men fra begyndelsen af 1700-tallet grundlagdes det moderne gods. Blandt andet blev hovedbygningen og Karlsladen opført som bindingsværk, som er bevaret. I denne periode var godset ejet af Gyldenløverne, Rewentlowerne og til slut kortvarigt af familien Leemeier.

Den tredje hovedperiode er fra 1824 til 1946. En lang periode i godsets historie med mange forandringer gennem tiden. Ejerne var familien Jenisch fra Hamborg.
Efter Napoleonskrigene, statsbankerotten og dårlige landbrugskonjunkturer måtte kongen ud på lånemarkedet.
Den seneste, tidligere ejer af Kalø, Mette Leemeier, havde forgæves forsøgt at sælge godset på auktion. Hun satte det til salg til ”en solid køber” og kunne oplyse, at da godset senest var blevet handlet i 1800, var det til en pris på kr. 200.000 rigsdaler. Som andre godsejere skyldte hun kongen penge i skat.
Hamborgs – og måske kontinentets - rigeste mand var storkøbmanden Martin Johan Jenisch. Han blev – ifølge bogens forfatter ved den danske konges mellemkomst – køber for en pris af 80.000 rigsdaler. Som gik i statens (kongens) kasse.
Godset blev ejet af medlemmer af Jenischfamilien, men ingen af dem flyttede ind permanent. Man ansatte godsforvaltere (senere kaldet godsinspektører), som stod for driften og aflagde beretning og regnskab til ejeren.
Den første godsforvalter var kanceliråd Adolf Olsen fra 1824 til 1863. Den næste hans søn kanceliråd Carl Olsen fra 1863 til 1892. Den tredje Adolfs brodersøn jægermester Engelbrecht Olsen fra 1892 til 1924. Den fjerde hofjægermester Folmer Lüttichau fra 1924 til 1948. Der var ingen, der rendte af pladsen dengang!
Den femte: O. Thygesen var ansat fra 1948 til 1980 i statens tjeneste. Derefter er der administratorer og skovridere.
Bogen fortæller om Jenischfamilliens ejertid, at det var en god tid med moderne, tidssvarende drift med gode vilkår for landbrug, skovbrug og ansatte. Jenischfamilien brugte godset til afholdelse af store godsjagter og til ferier. Man levede et ”herregårdsliv”. I 1906 blev Martin Johan Rücker Jenisch udnævnt til Freiherr (baron) i Tyskland. Familien var udadvendt og opmærksom på godsets betydning for omegnen og dens beboere. Når det ikke var til hinder for godsets drift, var man åben overfor egnens beboeres ønsker. Offentlig adgang, jord til vandrerhjemmet, tennisbaner og til kolonihaver m.m.
Som det beskrives af forfatteren, var det en lykkelig tid for godset. Men lige som lykken var kommet sydfra, var det også dér, ulykken kom fra.
Baron Wilhelm von Jenisch, som ejede godset 1933 – 1943, blev indkaldt til militæret lige som hans to brødre. To brødre døde under krigen og den tredje bror - Johan - kunne som sidste søn rejse hjem fra østfronten. Han blev stationeret i krigshovedkvarteret i Silkeborg. Under hans besøg på Kalø gods optrådte han aldrig i uniform, og efter 1943 blev der ikke afholdt godsjagter. Det vides, at han deltog i rejsningen af en mindesten for Wilhelm von Jenisch i godsets skov, hvor godsets ansatte fra høj til lav og den stedlige præst også deltog. Der har ikke været noget nag dér.
Efter krigen vedtog de allierede lande, at al tysk ejendom kunne overtages af de lande, hvor det eller den forefandtes. Dette uanset om ejeren kunne anses som en fjende eller ej. Danmark havde opnået at blive anset som en allieret og medlem af FN.
Allieret? – Post festum! Ikke én af de mest ærefulde stunder i dansk politisk historie.
I Danmark vedtog man i 1946 en lov om konfiskation af al tysk ejendom. Kalø gods blev konfiskeret.
I 1948 vedtog man en lov om dispensation i det tilfælde, at den tidligere tyske ejer ikke kunne anses for ”fjendtlig”.  Johan von Jenisch søgte tre gange om dispensation fra konfiskationen, men politikerne kunne ikke bekvemme sig til at tilbagegive så stort et gods. Hvad ville befolkningen ikke sige? I 1959 nedlagde man dispensationsnævnet. En senere ansøgning til ombudsmanden blev afvist. Der var gået for lang tid! Heller ikke en ”finest hour” i dansk politik.

Den sidste periode i bogen er tiden efter 1946, hvor Kalø slot og gods er blevet statsejendom. Med O. Thygesen som forvalter blev land- og skovbruget mekaniseret. Forfatteren lader forskellige ansatte fortælle om herregårdslivet fra 1948 til 1996.
Derudover er der afsnit om slotsruinen, slotskroen, Nappedam, jægerskolen, vildtbiologisk station, vildtforvaltningen, vandrerhjemmet m.m.
1980´erne var skandalernes årti med magtkampe, påstande om nepotisme og dårlig administration.
Man prøvede at privatisere, men salgsforsøget gav ingen antagelige bud. Der var endda røster, som forslog tilbagegivelse til von Jenisch! Et sidste salgsforsøg blev ikke vedtaget i Folketinget.
Kalø forblev i statens eje.
Et afsnit beskriver farcen om maleriet ”Fredensborg slot i måneskin”. Godsforvalteren O. Thygesen boede i hovedbygningen, og da han blev pensioneret og flyttede, tog han sit indbo med sig. Herunder det omtalte maleri. Hans døtre fik i 1999 maleriet solgt på frivillig auktion for kr.52.000.
Køberen fik maleriet renset, og det viste sig, at være malet af I.C. Dahl. Det blev derefter solgt for 6.500.000. Og så kørte sagen og pressen derudaf…! Læs selv og le.

I 2009 stiftedes Nationalpark Mols Bjerge, og da Kalø er statsejet, var det en oplagt og let sag at lægge slottet og godset ind under parken.
Bogen sidste tekstdel omhandler ”Kalø” som ”brand”, Kalø som centrum for diverse ”events” og et afsnit om forskellige forskeres bud på teorier om slottets opførelse i 1313 og genopførelse i 1326.
Bogen afsluttes med forskellige oversigter: lensmænd, ejere, godsinspektører, vigtige årstal i slottets og godsets historie og endelig en litteraturliste.

Er forfatterens mission lykkedes? Ja, der er tale om både en folkelig bog og en håndbog.
Det folkelige kommer frem i et letlæst, godt sprog med en blanding af historie og historier om slottet, godset, egnen, kirkerne, byerne og de mennesker, der har været de forskellige steder.
Håndbogen ligger mere i det hav af oplysninger, der er om stedet og egnen. Til en fuldt gennemført håndbog burde der dog være et register med navne på personer, steder, bygninger m.m. Det ville gøre håndbogen til også at være en opslagsbog. Måske i næste udgave?
Bogen er illustreret med mange skitser og fotografier af ældre og nyere dato.
Bogen er udgivet med støtte fra Nationalpark Mols. Den koster kun 250,00 kroner.
Sælg den i kiosken ved slotskroen!

Forfatteren kalder det en folkelig bog og en håndbog. Han kunne også sige slots- og godshistorie, egnshistorie, kirkehistorie, personalhistorie, ejerhistorie, familiekrønike, topografi, antropologisk historie, og sikkert mere. Læs den før næste tur til Kalø. Anbefales varmt.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Frederiksborg Slotskirke
Byens adelsgårde og palæer
Spøgelser og sagn fra danske slotte og herregårde