Menu
Forrige artikel Næste artikel

Berija - Stalins bøddel

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 91

Af Kristian Hansen

Menneskehedens største forbryder – hvem er det? Diskussionen har igennem mange år søgt at besvare spørgsmålet. Hitler står for mange som symbolet på dette. Det samme kan siges om Stalin. Disse mænd var uden tvivl koldblodige og ubeskriveligt grusomme. Begge havde de folk under sig til at tage sig af detaljerne. Hitler havde Himmler og Stalin havde Lavrentij Berija. I fredags udkom en biografi skrevet af Amy Knight om L. Berija, under titler ”Berija – Stalins bøddel”

Det 20. århundrede kan med rette kaldes et århundrede, hvor terrorregimer blomstrede. Fascismen i Italien og Spanien, nazismen i Tyskland og Stalinismen i Sovjetunionen. Med tiden er der kommet en uendelig strøm af beskrivelser og kilder frem i dagens lys, der har kastet lys over de uhyrligheder, som er blevet begået i den ene eller anden ideologis navn. Dette gør sig også gældende for Sovjetunionen under Stalin. Der er ikke nøjagtige tal på, hvor mange menneskeliv det kostede landet i de grusomme år under den georgiske tyran. Nogle forskere mener, at vi skal op over de 10.000.000. De var alle i regimets øjne ”kontrarevolutionære” eller ”klassefjender”, og deres død blev set som en nødvendighed.

Den ansvarlige for disse grusomheder var i sidste ende Stalin, men under sig havde han mænd af en hel speciel støbning. Mænd der var villig til at implementere ordrerne. I Sovjet var denne mand fra Georgien, ligesom chefen, og hans navn var Berija. Han var med fra starten. Deltog i revolutionen og lagde grunden der til en lang karriere i Stalins grusomme system. Langsomt men sikkert arbejdede han sig op igennem hierarkiet. Det viste sig hurtigt, at Berijas ”evner” lå inden for efterretningsvæsnet, hvor hans flittige og præcise arbejdsstil hurtigt skabte resultater. Op gennem 1930’erne udvidede han sin magtbase, der begyndte i hans hjemegn i Georgien. Hurtigt fik Berija således stor indflydelse på den interne efterretning, herunder MVD, NKVD og senere SMERSJ. Han overlevede de voldsomme udrensninger i slutningen af 1930’erne og havde sågar i kraft af sin position en lang finger med i spillet.

Foruden at varetage kampen mod styrets fjender, krævede Berijas ambitioner ligeledes en række ofre blandt ledelsen i Stalins sovjet. Der er mange spekulationer og historier om de personer, der af den ene eller anden grund blev skaffet af vejen på Berijas direkte ordre. Personer der truede hans magt, eller blot mennesker der ikke faldt i hans smag. I skyggen af udrensningerne lykkedes det Berija på meget ”talentfuld” manér at cementere sin egen position i partiet på bekostning af andre. Som regel var det ikke blot den enkelte person, som han skaffede af vejen. Ofte røg hele familier i fængsel eller ganske enkelt forsvandt. Berijas væsen var som skræddersyet til det paranoide politiske miljø, der prægede Sovjetunionen under Stalin. Berijas magtbase inkluderede også kontrollen med de mange fangelejre i det såkaldte GULAG-system. Her levede 100.000-vis af politiske fanger under de mest umenneskelige vilkår, alle under Berijas direkte kontrol. Da den anden verdenskrig var slut var Berija unægtelig blandt Sovjetunionens mest magtfulde mænd, den slags har som regel mange fjender. Dette skulle Berija komme til at mærke kort tid efter.

Det hele fik dog sin ende. Efter Stalins død i 1953 begyndte det hele at smuldre. Berija kom under kraftig kritik fra andre i Partiet. Inden længe var hans skæbne beseglet og planerne om at fjerne ham ved magt blev en realitet. Berija stod unægtelig stærkt i begyndelsen af 1950’erne og mange spåede ham som Stalins efterfølger. Hans mange fjender slog til, før dette kunne realiseres. Han blev af en gruppe ledet af Nikita Khrusjtjov arresteret og stillet for retten i slutningen af 1953. Hans forbrydelser under udrensningerne, hans tendens til unge piger og hans planer om et kup, der på ingen måde kan bekræftes eller afkræftes, blev rejst som punkter i sagen mod ham. Retssagen var et skuespil, der endte med en dødsdom over Berija og en grupper omkring ham. Dommen var uden tvivl blevet den samme uanset hvad. Den blev eksekveret kort efter, og Berija, Stalins bøddel var nu en del af fortiden. Han var blandt de første ofre for opgøret med Stalin.

Amy Knight har med værket her kastet nyt lys over en spændende, om end grusom person. Med brug af en del nye kilder har hun formået at konstruere en velafbalanceret bog. Man fornemmer virkelig, at forfatteren har gjort sin research grundigt og fyldigt. Værket er skrevet i et behageligt sprog og hører til den kategori af bøger, som jeg har svært ved at lægge fra mig, når jeg først er gået i gang.

Når dette er sagt, må jeg rette blikket mod de nyere kilder, som hun skriver i introduktionen, at hun benytter sig af. Fordi mere får læser ikke at vide om dem. Bogen mangler ganske enkelt en grundigere analyse af disse. Det er ikke første gang, at jeg læser den slags i introduktioner eller på omslaget. Det er en uheldig udvikling, vil jeg mene. Som forfatter til et historisk værk er man forpligtet til at tage stilling til kilderne, specielt når der er tale om kilder, der ikke har set dagens lys før. Her halter Amy Knight bagefter. Det er i grunden synd, da det ville have bragt værket her op på et helt andet niveau.

Alt i alt vil jeg dog opfordre folk til at læse bogen. Den er som sagt overbevisende godt skrevet og har som regel en god kritisk brug af kilder med. Det er også vigtigt for eftertiden at holde forskningen om fortidens store forbrydere ved lige, så vi forhåbentlig aldrig glemmer de grusomheder, der blev begået i den ene eller andens navn. Bogen er udkommet og findes i landets boghandlere – god fornøjelse

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Sovjet bag forhænget
Vikingerne ved Ruslands vugge
Det røde tyranni