Menu
Forrige artikel Næste artikel

Lenin – En revolutionær fundamentalist

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 82

Af Peter Mouritsen

Historien om Lenin og den russiske revolution er velkendt af de fleste. Det er en lidt trist historie om store muligheder, der løb af sporet og gik i vasken i løbet af 70 år. Niels Erik Rosenfeldts bog Lenin – en revolutionær fundamentalistgiver et indtryk af, at det lå i kortene fra begyndelsen.

I bogen får vi en god indføring i Lenins liv, tid og væsen, og det fremgår klart, at han var et utroligt menneske med store evner intellektuelt.

Det er et mål for Rosenfeldt at forklare, at Lenin ikke var et hak bedre end Stalin, at Stalin stod på skuldrene af Lenin, og at Lenin generelt set var en katastrofe som statsleder. At Lenin med sit kup forspildte en enestående chance for Rusland til at nærme sig demokrati. Men Rosenfeldt fortæller også, at han var en enestående begavelse med en jernvilje og en person med enorm verdenshistorisk betydning. Også selv om hans store bedrift, overtagelsen af magten på proletariatets vegne og oprettelsen af Sovjetunionen, nu er smuldret. Og eventuelle læsere må være advaret: Hvis du hæger om en barnetro på Lenin som den hyggelige røde bedstefar, så hold dig langt fra denne bog.

Bogen er mere eller mindre kronologisk bygget op. Vi følger Lenin rundt i verden og hører hvilke biblioteker, han besøgte, og hvad han beskæftigede sig med. Hvem han var sammen med, og hvordan han levede. Som læser får vi oven i Lenins historie også indblik i det russiske samfund, de forhold man levede under, hvordan man tænkte og talte i den revolutionære bevægelse. Og ikke mindst splittelserne i samme. Men også hvordan livet var eksempelvis under eksil i Sibirien  omkring 1900.

Lenin levede flere år i forvisning i Sibirien, hvor det lykkedes ham at studere filosofi og fik oven i købet lov at afsone sin straf med Krupskaja, der under påskud af at være forlovet med Lenin fik tilladelse til at afsone sin forvisningsdom sammen med ham. Det gjorde det væsentlig lettere for Lenin at studere, for Krupskaja gjorde meget for at skærme Lenin for trivielle opgaver, så han kunne hellige sig revolutionen. Det samme gjorde Lenins mor, der hjalp med penge – hun hjalp i det hele taget Lenin med penge det meste af hans liv. Moderens tjenestemandspension understøttede aktivt verdensrevolutionen.

Vi får også en malende beskrivelse af Lenins væsen og temperament. Rosenfeldt beskriver ham som en meget hidsig og kompromisløs politiker. Vi får et generelt indblik både i den noget mere bramfri debatkultur, der prægede politik den gang og selvfølgelig særligt Lenins måde at agere på politisk.

Hen ad vejen kommer Rosenfeldt også ind på den mere familiære Lenin, hvordan han ynder at spadsere i naturen, den måde hvorpå han naturligt lader Krupskaja stå for det huslige i det omfang de ikke kan få tjenestefolk. Endog prøver Rosenfeldt at finde ud af, om Lenin skulle have haft en form for elskerinde. Endsige været forelsket.

På den måde kommer bogen godt rundt om mennesket og politikerne Lenin. Rosenfeldt skriver læservenligt og spændende, derfor kan jeg anbefale bogen som en veloplagt indføring i den store revolutionsmager. Bogen igennem diskuterer Rosenfeldt forskellige fortolkninger af Lenins handlinger og afliver forskellige romantiske billeder af Lenin. Forfatteren er tydeligvis overbevist om (og sikkert med rette), at der hersker nogle myter om en fredselskende og mild Lenin, der forsøgte at afbøde de værste bivirkninger ved hans revolution. Det er tydeligvis Rosenfeldts mål at lave om på det, så en del af bogen bruges på af aflive disse myter.

Man kan altid diskutere niveau, hvor dybt skal man begrave sig i detaljer i en bog som denne. Generelt mener jeg at Rosenfeldt finder et fint niveau

En ting jeg dog har det lidt svært med er titlen: Lenin – en revolutionær fundamentalist. Jeg synes  ordet fundamentalisme lugter lidt af spekulation i den allestedsnærværende debat om islamiske fundamentalister. Der kan let peges på nogle ligheder, mellem Lenins fanatisme og islamisk fundamentalisme, men det bliver for enkelt, hvis man sætter lighedstegn mellem de to -ismer. Og jeg mener ikke, denne parallel giver debatten, Lenin eller islam ret meget  Jeg tror ordet fundamentalisme er valgt, fordi det er oppe i tiden og derfor måske kan øge salget. Men jeg synes det er fejlplaceret.

Alt dette ændrer dog ikke ved den opfattelse, at det er en god og spændende bog, som jeg giver min anbefaling.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Den Ryssiske Lov 1649
Stalin - En biografi
Sovjetistan. En rejse gennem Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan