Menu
Forrige artikel

Dansk-norske skæbner før og efter 1814

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2633

Af Palle Bundgaard, slægtsforsker

I forbindelse med ”vækkelsen” omkring Danmarks Riges skæbneår 1914 – 1864 – 1814 og de hændelser, som førte til det Danmark, som vi kender i dag, er det at kende baggrundene for de ulykkelige beslutninger og hændelser, som knytter sig til årstallene vigtige at forstå. Og det er vigtigt at begynde med forløbet op til 1814 for at få uddybet forståelsen og sammenhængene.

Bogens historiske indledning og opdelingen i temaartikler, andre artikler og boganmeldelser giver et godt overblik og gør bogen let læsbar.

Artiklerne omhandler:

Dansk – Norsk samhandel i 1700- og 1800-tallet.

Magnus Falsen 1814 og den norske Grunnlov.

De urene kvinder og det glemte ritual.

Helle Thorning-Schmidts anetavle.

Alle emner som vil fange de fleste læsere, og de efterfølgende 36 sider med boganmeldelser vil for mange blive en stor inspirationskilde til efterfølgende uddybende læsning.

I forordet til bogen fortæller formanden Tommy P. Christensen om igangværende forhandlinger med de to andre landsdækkende slægtsforskningsorganisationer SSF og DiS – DK om en eventuel sammenlægning inden for et par år. Hvis disse planer gennemføres vil det blive lettere at være studerende, forsker eller slægtsforsker Inspiration, hjælpemidler og genveje vil blive mangfoldige.

Bogen kan på det varmeste anbefales.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Cirkus- og gøglerslægter
Slægtshistorie
Retsreformen 1919