Menu
Forrige artikel Næste artikel

Falck 1906 - 2006

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 735

Af Jørgen Fink

Bogen er resultat af et forskningsprojekt, som Falck A/S bad Center for Virksomhedshistorie ved Handelshøjskolen i København om at forestå. Det er en sober redegørelse for 100 års udvikling i det firma, som Sophus Falck i 1906 etablerede under navnet Københavns og Frederiksbergs Redningskorps. Bogen er koncentreret om ledelsens beslutninger. Medarbejderne, det daglige liv i firmaets mange afdelinger, arbejdet, redningsaktionerne fortælles der ikke eller kun meget sporadisk om. Det er beslutningsprocesserne og ledelsens historie, der fortælles.

Ledelsen lå i de første 82 år i hænderne på familien Falck. Selskabet var stiftet som et aktieselskab, men direktionen gik så at sige i arv inden for familien Falck. Så længe Sophus Falck levede, var han den ubestridte leder. Efter hans død i 1926 var det hans tre sønner, der førte firmaet videre med først Rudolf og siden William som den førende. I 1960 overgik ejerskabet til et holdingselskab, som William Falck ejede sammen med sine tre sønner. Tiltagende vanskeligheder for familien fra midten af 1980erne førte imidlertid til, at de i 1988 solgte deres aktier til forsikringsselskabet Balticas selskab Baltica Holding.

Det blev indledningen til en fuldstændig ændring af rammerne for Falcks virke og til en række hurtige ejerskift. På købstidspunktet var Baltica på vej ind i den store nordiske forsikringskrig, som endte med, at de to hovedkombattanter, Hafnia og Baltica forsvandt som selvstændige selskaber. For Falck betød det, at ejerskabet i 1991-92 i stedet overgik til en række danske forsikringsselskaber. De første år af 1990erne blev afgørende for Falcks videre udvikling, idet det i 1993 lykkedes Falck at købe ISS Securitas. Derved blev Falck forandret fra et redningsselskab med visse sideaktiviteter til et kombineret rednings- og sikringsselskab. Det gav Falck et langt større indtjeningsgrundlag og førte til, at Falck i 1995 kunne lade sig børsnotere. Det førte på kort tid en del af aktiekapitalen og dermed en del af ejerskabet over på udenlandske hænder. Nogen udenlandsk overtagelse blev det dog ikke til i 1990erne. I stedet fusionerede Falck i 2000 med det engelske firma Group 4, der var ejet af danskeren Jørgen Philip-Sørensen. Selskabet fik navnet Group 4 Falck og købte som en af sine første handlinger det store amerikanske vagtfirma Wackenhut. Allerede i 2004 blev Group 4 Falck imidlertid opløst, idet det fusionerede med den britiske sikringskoncern Securicor under navnet Group 4 Securicor. I den forbindelse blev det gamle Falck, dvs. redningskorpset, der direkte videreførte Sophus Falcks gamle firma, skilt ud og gjort til et selvstændigt aktieselskab under navnet Falck. Det var ejet af ejerkredsen bag Group 4, men de solgte i november 2004 Falck til to kapitalfonde, Nordic Capital i Stockholm (88%) og ATP Private Equity Partners (12%). De nye ejere har signaleret, at de ikke forventer at eje Falck for evigt, så om nogle år vil selskabet formentlig igen få nye ejere.

Dette forløb er for så vidt ikke atypisk for en dansk virksomhed. Hvad der derimod er usædvanligt i forbindelse med Falck er dets arbejdsfelt og dets arbejdsform. Falck varetager almennyttige opgaver og opretholder et beredskab, som i andre lande varetages af det offentlige, og Falck har gennem sin organisering som et uniformeret korps et semiofficielt præg. Det har skabt et kendskab til Falck og en good-will omkring selskabet i den danske offentlighed, som trods tilbageslag efter negative pressekampagner o.l. er og har været et kolossalt aktiv for firmaet. Sophus Falck var fra firmaets stiftelse meget mediebevidst og opbyggede firmaet som et brand. Det har skabt en stærk identitet, som formentlig er afgørende for, at redningskorpset gennem alle omskiftelser er blevet opretholdt som en enhed. Forsøg i 1990erne på at udnytte economy of scope gennem en samdrift af rednings- og sikringsaktiviteterne faldt ikke heldigt ud, så ved 100 års jubilæet er Falck på en måde tilbage ved start, bortset fra at det nu er et europæisk og ikke kun et dansk marked, som Falck betjener.

Det semiofficielle præg har ikke været uproblematisk for firmaet, og der har fra politisk side med mellemrum været fremsat ønsker om, at det offentlige skulle overtage opgaverne, ligesom der har været vanskeligheder, når Falcks karakter af et privat firma, der skal tjene penge, kom i konflikt med et image som et korps, hvis pligt det var at komme nødstedte til hjælp.

Bogen tegner et nøgternt og afbalanceret billede af et firmas udvikling på godt og ondt i 100 år. Den er som nævnt koncentreret om ledelsens optik og ledelsens handlinger, og den er mere refererende og kommenterende end egentligt analyserende. Ikke mindst for tiden efter 1988 høres om omfattende hensigtserklæringer fra den til enhver tid siddende ledelses side. Nu skulle selskabet revitaliseres. Det skulle det ikke så få gange, og læseren ville gerne have haft mere information om, hvad der kom ud af det.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Ellehammer
Den sejlende kulturarv
Dansk industrihistorie i særklasse