Menu
Forrige artikel

Grønlands teknologihistorie

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2426

Af Lektor emeritus Henry Nielsen, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet

Vi har her at gøre med en mursten på 631 sider om den teknologiske udvikling, Grønland har gennemløbet i de sidste mange hundrede år, dog med absolut hovedvægt på perioden efter 1953, hvor Grønland skiftede status fra koloni til ligeværdig del af Danmark. Værket er baseret på større og mindre bidrag fra mere end hundrede personer med specialviden på forskellige områder, og det er sammenskrevet af to ingeniører med livslang arbejdserfaring fra Grønland. Med hjemsted på Arktisk Institut i København og med solid fondsstøtte i ryggen har de to forfattere arbejdet på projektet siden 2008. Nu foreligger resultatet af anstrengelserne i form af en stor, smuk og velillustreret bog. Tidspunktet er velvalgt, fordi de igangværende klimaforandringer og den stadig mere intensive jagt på naturresurser i Arktis har øget verdens interesse for Grønland på dramatisk vis. Men hvordan er resultatet så? Det afhænger af, hvad læseren forventer. Hvis læseren forventer, at bogen giver pålidelige, leksikalske oplysninger i ord og billeder om, hvornår en given teknologi blev taget i anvendelse et givet sted i Grønland, hvordan den fungerede, og hvornår den til sin tid blev erstattet af noget nyere og bedre, så er dette bogen for ham/hende. Forventer læseren derimod en fremstilling af, hvordan den pågældende teknologi blev overført og tilpasset grønlandske forhold som et resultat af politiske, militære, økonomiske, sociale m.v. vekselvirkninger, og hvordan teknologien virkede tilbage på samfundet, så bliver man skuffet. Det skal straks slås fast, at forfatterne tilsyneladende kun har intentioner om det første, altså at give en faktamættet, fremstilling af den teknologiske udvikling i Grønland op til i dag. Faktisk skriver de eksplicit (men først på side 324!), at ”det er ikke denne bogs opgave at kommentere og vurdere den grønlandske samfundsudvikling – politisk, socialt, økonomisk og kulturelt – dette vigtige emne må andre tage sig af”. Det er klar tale, og naturligvis skal bogen bedømmes på egne præmisser. Men det er lige så klart, at bogen dermed vil skuffe mange, og at dens titel er misvisende. Bogen er nemlig ikke en teknologihistorie i moderne forstand. Det kommer jeg tilbage til.

Bogen er inddelt i 34 kapitler, hvortil kommer forord, litteraturfortegnelse og stikordsregister. De første 11 kapitler dækker perioden indtil 1953, resten handler om tiden fra 1953 indtil 2008, dog med korte tilføjelser af væsentlige nyheder – fx overgangen fra hjemmestyre til selvstyre – der er sket inden for de sidste tre år. Med enkelte undtagelser beskriver hvert kapitel udviklingen af et bestemt teknologiområde eller måden hvorpå teknologien organiseres i perioden. Nogle eksempler: Eskimoernes gamle fangerkultur (kap. 1); De første mineaktiviteter (kap. 5); Grønlands Tekniske Organisation: virke og afvikling 1950-1987 (kap. 14); Byggeri – boliger, institutioner, veje, havne, heliporte og lufthavne (kap. 20); Energi (kap. 21); Tele (kap. 23); Skibsfart (kap. 25); Fangst og fiskeri (kap. 27); Fåreavl, landbrug, pelserhverv, kunsthåndværk og turisme (kap. 29); Mineralske råstoffer (kap. 30). Fremstillingen er helt igennem nøgtern, nærmest ’lapidarisk’, for at bruge det udtryk, som forfatterne selv anvender om teknikeres normale måde at skrive på (s. 324). Forfatterne ønsker kun at formidle konkrete oplysninger om, hvornår en given teknologi blev indført, hvordan det skete, hvordan den fungerede, hvor udbredt den blev, og hvordan den blev fornyet eller erstattet. Tag fx kapitel 24: Energi. Efter en kort indledning om hvordan det grønlandske energiforbrug er fordelt på diverse sektorer i henholdsvis 1975 og 2007, bliver læseren i de følgende afsnit orienteret om, hvordan spæk var den vigtigste energikilde til at give lys og varme gennem årtusinder, hvordan grønlandske kul fra Qutligdsat spillede en betydelig rolle i det 20. århundrede, indtil de danske myndigheder i 1972 besluttede at lukke minen (herved ophørte minebyen at eksistere og flere hundrede grønlændere mistede deres arbejde med store sociale problemer til følge – men det hører vi ikke noget om i Steenfos og Taagholts bog).  Så følger tre afsnit om hhv. mineralolie, gas og elforsyning, før kapitlet fortsætter med en grundig redegørelse for de siden 1975 etablerede vandkraftanlæg, der forsyner Nuuk, Tasilaq, Qaqortog/Narsaq, Sisimiut og Illulisat med elektricitet. Til sidst diskuteres om det i fremtiden vil være muligt at etablere så store vandkraftværker, baseret på nedbør og smeltevand fra indlandsisen, at Grønland kan eksportere betydelige mængder af energi i form af højspændt jævnstrøm til Labrador i Canada. Fremstillingen er som overalt i bogen krydret med utroligt flotte fotografier (hvoraf de fleste er taget af forfatterne selv), med masser af tal og med andre konkrete oplysninger, som jeg har kontrolleret stikprøvevis, og som jeg derfor ikke har nogen grund til at betvivle rigtigheden af. Men netop fordi det er en bog, der er skrevet af to anerkendte ingeniører med henblik på at give sober og solid viden til alle, der måtte være interesseret i Grønland, specielt i landets teknologiske udvikling, burde forfatterne have forsynet i hvert fald de vigtigste (tal)oplysninger med kildeangivelser, så den interesserede læser har en realistisk mulighed for at kigge forfatterne i kortene. Det har man (forfatterne og/eller forlaget) desværre valgt ikke at gøre, og det trækker efter min opfattelse en hel del fra i bogens værdi som pålideligt opslagsværk, hvilket forfatterne ellers synes at vægte højt. Bortset fra enkelte gentagelser og overlap, som er en næsten uundgåelig følge af at mange personer har ydet forskelligartede bidrag, er bogen i øvrigt (næsten) fri for sproglige fejl og mangler. Det og de mange flotte illustrationer vidner om, at både forfatterne og forlaget har ofret den nødvendige tid og omhu på bogens produktionsproces.

Når jeg efter endt læsning alligevel føler mig skuffet, skyldes det, at forfatterne hele tiden bevidst undlader at forholde sig til (stor)politiske og samfundsmæssige problemstillinger, som alle ved har spillet en afgørende rolle for den teknologiske udvikling, bogen beskriver. Lad være at forfatterne afstår fra at skrive kontekstuel teknologihistorie i egentlig forstand, sådan som denne form for historieskrivning gennem de sidste mere end 50 år er blevet udviklet i Society for the History of Technology (SHOT) og i tidsskrifterne Technology and Culture, History and Technology og mange flere. Det ville givetvis kræve et stort team af historikere og teknikere, hvis Grønlands samlede teknologihistorie skulle beskrives fyldestgørende på den måde, og det ville altså være en umulig opgave for to selv nok så vidende ingeniører. Men derfra og til næsten ikke at komme ind på, hvordan fx USA’s kolossale militærteknologiske opbygning i Grønland efter 1951, hvordan kampen for eller imod tilslutning til EF i 1970’erne, og hvordan de miljømæssige konsekvenser af forskellige former for minedrift i Grønland har været med til at forme både den politiske, den sociale og den teknologiske udvikling på en række civile områder, er der et langt spring. For langt. Det er svært at undgå at drage den konklusion, at forfatterne er bange for at komme til at skrive noget, der kan opfattes som kontroversielt af nogle af de politikere og teknikere, det være sig danskere eller grønlændere, der har været aktører i udviklingen. Og det er ikke godt, for uden kanter af nogen art, vil bogen efter denne anmelders vurdering blive opfattet som uinteressant af det store flertal af ikke-teknikere, der går i gang med den.

Konklusion: Som encyklopædisk opslagsværk om Grønlands tekniske udvikling siden 1953 er Grønlands teknologihistorie glimrende, men som moderne teknologihistorie falder den igennem.  Titlen er derfor misvisende. Det er der desværre også endnu en grund til, for betragtes den faktiske titel som vejledning for potentielle læsere (hvilket må være et naturligt krav), må grønlandske læsere med rette kunne føle sig skuffede over, at deres lands højt specialiserede, århundredgamle fangerkultur er blevet så stedmoderligt behandlet, som tilfældet er i denne flotte nye bog.  

Forrige artikel
Se relaterede artikler
De små skibe
Jumben og den islandske hest
Vi har fået ærter – derfor er det mandag