Menu
Forrige artikel Næste artikel

Esrum Klosters storhed og fald

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 443

Af Karsten Merrald Sørensen, arkivar, ph.d.

Cistercienserklostret ved Esrum Sø var et af de største og mest betydningsfulde klostre i hele Skandinavien i middelalderen. Denne bog handler om dette kloster. Der er tale om en antologi bestående af ti artikler, der er redigeret af Jens Anker Jørgensen og Bente Thomsen, der begge har stor indsigt i klostrets historie. Bidragsyderne er alle eksperter på hver deres felt med flere udgivelser bag sig. Bogens faglighed synes dermed sikret på forhånd. Emnerne for de forskellige kapitler spænder da også vidt. Vi får både den overordnede historie, den økonomiske historie, dagliglivets historie og enkelte genstandshistorier samt en myteafklaring.

Interessant nok indledes bogen med Johnny G.G. Jakobsens artikel om nedlæggelsen af Esrum Kloster efter reformationen. Det er en meget veldokumenteret artikel, der beskriver tiden lige før og efter reformationen, som må have været mere end almindeligt frustrerende for den almindelige munk og lægbroder på klostrene i Danmark med alt, hvad disse omvæltninger indebar.

Netop en særlig gruppe af personer på klostret bliver behandlet efterfølgende af James France. Denne artikels omdrejningspunkt er de ellers ret udokumenterede lægbrødre på Esrum Kloster, der ligesom alle andre klostre langt hen ad vejen var afhængig af lægbrødrenes arbejdskraft, men uden at disse har efterladt sig megen omtale i kilderne. James France må da også fortælle deres historie ved at have et stort overblik over de brudstykker fra danske og europæiske klostre, hvor der kan findes lidt om lægbrødrene.

Sissel F. Plathe står ligeledes nærmest over for en sand detektivopgave, da hun i sin artikel forsøger at finde frem til en beskrivelse af alle de altre, der ved den katolske middelalders slutning befandt sig i Esrum Kloster. I almindelige kirker var der i den katolske tid ofte mindst tre eller fire altre, mens domkirkerne havde mellem 40 og 50 sidealtre. Esrum Kloster må ligeledes have haft et stort antal altre, men kun én er nu bevaret, Esrumtavlen fra 1496, der er udstillet på Nationalmuseet.

I den følgende artikel analyserer Finn Erik Kramer Esrum Klosters store jordtilliggende med udgangspunkt i ladegårdene – de såkaldte grangier. Der er tale om en artikel baseret på et endnu uafsluttet forskningsprojekt, men spændende er det, at forfatteren lægger op til, at Esrum Kloster i betydelig omfang oprettede mange af de nuværende landsbyer i egnen omkring Esrum Sø. Dermed satte klostret vel et endnu større håndfast aftryk på Nordsjælland end hidtil antaget.

Niels G. Bartholdy tager os derpå ind i abbedens arbejde gennem klostrets forskellige segl. Hver abbed havde sit eget segl, og klostret havde et konventsegl. I denne artikel får vi et katalog over de kendte segl fra Esrum.

Arkæologen Kjartan Langsted giver i sin artikel en oversigt over de seneste arkæologiske undersøgelser på klostrets område. Det store spørgsmål er, hvor stort var klostret? De nye undersøgelser tyder på, at klostrets bygninger bredte sig over et større område end hidtil antaget.

Bente Thomsen rejser i sin artikel til Sverige og behandler de besiddelser Esrum Kloster havde i Halland. Gennem 360 år havde klostret en enkelt grangie i Halland, langt væk hjemmefra. Umiddelbart kan det lyde lidt besværligt med den lange transport til sine besiddelser, men Bente Thomsen kan vise, at det gav gode muligheder for overskud i form af tømmer fra de tilhørende skove og almindeligt landbrug fra jorden.

I den følgende artikel behandler Brian Patrick McGuire forholdet mellem cistercienserklostret Esrum og augustinerklostret Æbelholt, der lå forholdsvist tæt på hinanden med en afstand på kun ca. 20 km. Ret hurtigt opstod der stridigheder mellem de to klostre, da Æbelholt blev grundlagt tæt på Esrum i 1100-tallet. Stridighederne omhandlede blandt andet klostrenes indtægter – naturligvis fristes man til at sige. Der var dog også fredelig sameksistens og samarbejde mellem de to vidt forskellige klosterordener, som samvær midt i spændinger, som McGuire beskriver det.

Hvor de øvrige artikler har handlet om tiden, hvor Esrum Kloster var et egentligt kloster, så skriver Karl-Erik Frandsen om tiden efter reformationen i sin artikel om befolkningsudviklingen i Esbønderup sogn i 1700-tallet. Her var pesten i 1711 og epidemierne i 1720’erne særdeles hårde over for befolkningen.

Den sidste artikel af Niels-Knud Liebgott bringer os helt op i 1900-tallet, hvor han tager fat på historien om, at kronjuvelerne under besættelsen 1940-45 efter sigende skulle have været gemt væk for tyskerne på Esrum Kloster. Er historien en myte eller sand? Uden at afsløre for meget her kan vi konstatere, at der i 1939 og 1940 blev taget store forholdsregler i forhold til Danmarks kulturarv på blandt andet Nationalmuseet og Rigsarkivet. Flere steder blev der derfor indrettet sikringsrum – heriblandt på Esrum Kloster. Spørgsmålet er blot – hvad gjorde man med kronjuvelerne på Rosenborg? Læs artiklen og find ud af det.

Som det fremgår, er denne antologi spækket med interessante kapitler, der bringer ny viden inden for flere emner. Disse behøver ikke læses i sammenhæng, men kan ofte stå for sig selv. Emnerne spænder vidt både tids- og fagmæssigt, og bogen kan klart anbefales, hvis man vil blive lidt klogere på klostrenes hverdag generelt og på Esrum Kloster i særdeleshed.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Margrete den Første
Drikkekultur i middelalderen
Viking