Menu
Forrige artikel Næste artikel

Ett annat 1100-tal

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 217

Af Torben K. Nielsen, Ph.D., Aalborg Universitet

Som titlen lover præsenteres i denne bog en række bidrag som for alvor rokker ved den traditionelle fremstilling af Danmarks historie i 1100-tallet. Traditionelt er denne historie oftest blevet fortalt som en periode, hvori den danske nationalstat dannes under de stærke valdemariske konger som henholdsvis -alt efter hvilken af to traditionelle fortolkninger man vil abonnere på - i konkurrence med eller samarbejde med den kristne kirke forandrede det gammeldanske samfund til en moderne middelalderstat, hvor netop en centraliseret, bureaukratisk og militært udbygget kongemagt stod i spidsen. Udgangspunktet for sådanne traditionelle fremstillinger har oftest været spørgsmålet om etableringen af netop den danske stat, gerne med tryk på både stat og danske. Herved er blevet udviklet en særlig dansk historiografi, som har haft en voldsom betydning for de måder, hvorpå megen senere forskning i dansk middelalder har behandlet stoffet: En udgangspunkt i netop statsopbygning og anvendelsen af et særligt dansk perspektiv har været særdeles svært at undgå siden de formative bidrag til denne historiografi fra Lauritz og Curt Weibull, Erik Arup og Hal Koch; et statsligt udgangspunkt og et dansk perspektiv, som ikke ændredes væsentligt på trods af kritikken af denne historiografi fra senere forskere som Carsten Breengaard og Ole Fenger, og disse forskeres egne analyser.

Derfor er det i sandhed velgørende, at der nu med denne udgivelse synes at blive i hvert fald forsøgt gjort op med dette egentlig jo ganske snævre fokus på stat og danskhed. Moderne politiske diskussioner har selvfølgelig en vis indflydelse på dette fokusskifte, men årsagen til ‘opgøret’ skal så sandelig også findes i internationale forskningstendenser og metodiske overvejelser. Således har bogen taget et direkte udgangspunkt i to svenske doktorafhandlinger fra hhv. 2000 og 2001, der begge omhandler Danmark i højmiddelalderen. Det drejer sig om to på hver sin måde fremragende afhandlinger, historikeren Lars Hermansons Släkt, vänner och makt. En studie av elitens politiske kultur i 1100- talets Danmark og middelalderarkæologen Peter Carellis En kapitalistisk anda. Kulturelle förändringar i 1100-talets Danmark. Det synes som om, at et delvist udefrakommende blik kan få nye perspektiver frem, måske p.gr.a. at man som udefrakommende har lettere ved at slippe den snærende historiografiske tradition? Den foreliggende bog er resultatet af en konference under Center för Danmarksstudier vid Lunds Universitet (har vi overhovedet et til- eller modsvarende center herhjemme?) og præsenterer 14 bidrag, der alle som en leverer spændende og tankevækkende resultater. De skal ikke alle omtales hér. I stedet vil jeg vælge at omtale de to bidrag fra de nævnte forfattere, hvis afhandlinger dannede baggrunden for konferencen, og to bidrag fra yngre danske forskere, som for mig at se for alvor bryder med den traditionelle danske historiografiske tendens.

Lars Hermansons forestilling om Danmark i 1100-tallet er et gammeldansk samfund uden reelle institutioner knyttet til stats- eller kongemagten og hvori de væsentligste elementer I samfundets opbygning og rammerne for dette samfunds udvikling således er udgjort af grupper af kollektive relationer af slægtsmæssig eller politisk karakter. Slægter og venskaber er i denne fortolkning de afgørende netværk, som den samfundsmæssige udvikling gennemføres i og ved hjælp af. Netværksanalyser, som tidligere bl.a. foretaget af den tyske forsker Gerd Althoff, bliver metoden at analysere efter. I denne analysemetode og under dette perspektiv understreger Lars Hermanson det kollektive, det relationelle mellem samfundsmæssige grupper, og i hans hidtidige undersøgelser har blikket været rettet mod elitens og den politiske kultur i Danmark. Herved fjernes fokus fra statsopbygningen, og jo i realiteten også det snævert nationale perspektiv. En af bogens absolutte styrker er dens mangfoldighed og at den lader øjensynligt modsatrettede forskningsmæssige udgangspunkter komme til udtryk. 

Dette understreges i Peter Capellis bidrag som - i modsætning til Lars Hermanson - betragter Danmark som et dynamisk, delvist urbaniseret og kommercialiseret samfund. Capelli har valgt at karakterisere dette samfund som værende præget af en ‘en kapitalistisk ånd’- provokerende ganske vist, men forfriskende, og i hvert fald bevidst understregende den samfundsmæssige dynamik, Capelli mener at kunne identificere. Det er Capellis underliggende præmis, at denne ‘økonomisering’ af det danske samfund havde en gennemgribende indvirkning på dette samfunds menneskers tænke- og handlemåder. Derved understreges straks i bogen et særdeles spændende modsætningsfelt mellem kollektivitet og individualitet, som desværre ikke tages teoretisk/metodisk under nogen sammenfattende behandling. I stedet skal man i de enkelte bidrag lede efter forfatternes holdning til dette problemkompleks.

Roskilde-historikeren Kim Esmark analyserer i sin artikel godsgaverne - og konflikterne herom - til Esrum kloster. Hvor en sådan analyse (i det omfang, det overhovedet er blevet gjort tidligere i dansk forskning) traditionelt har understreget klostrenes rolle som dominerende jordejere, da går Kim Esmark ganske andre veje og understreger de rituelle bånd mellem giver og modtager og de reciprokke udvekslinger, dette gavegivningsforhold udløste og forventede. Det interessante er imidlertid, at også konflikterne omkring gavegivningerne kan læses som etablering af et rituelt/religiøst forhold mellem parterne. Med denne karakteristik af hans artikel er forsøgt understreget, at Esmark på frugtbar vis udnytter sit store kendskab til og inspiration fra nyere sociologisk og antropologisk teori. Kim Esmark udpeger i slutningen af sin artikel en række områder for fremtidig forskning, som man kun kan håbe nogle vil angribe.

Odense-historikeren Kurt Villads Jensen har i snart mange år været fortaler for en historiografisk omvurdering af Danmark i middelalderen, og har advokeret for frugtbarheden af at se Danmark som ligeværdig partner i et fælleseuropæisk ‘korstogsprojekt’, samtidig med at han har hævdet det ufrugtbare i et snævert nationalt perspektiv. I sin artikel i denne bog synes det som om Kurt Villads Jensen sammenfatter mange af sine mindre arbejder til hvad der ligner en større syntese over dette spørgsmål. Den lidt tricky titel “Danske korstog før og under korstogstiden” er øjensynligt valgt fordi den giver forfatteren anledning til både at problematiser både den traditionelle danske historiografi og den internationale korstogsditto - således tolker denne anmelder i hvert fald artiklens understregning af eksistensen af korstoge før det alment anerkendte 1. korstog! Med artiklen understreger Kurt Villads Jensen vigtigheden og nytten af at fastholde et fælleseuropæisk perspektiv i analyserne at det danske middelaldersamfund. Meget overbevisende virker således stamtavlerne og navnlig kommentarerne hertil ss. 250-1, men også de præcise påvisninger af samstemmende erobringer på Rügen og i Portugal, europæiske kongers identiske forberedelser hjemmefra til udadgående korstog, samstemmende litteraturformer fra flere egne af Europa o.m.a. . 

Bogen rummer herudover som nævnt 10 andre artikler som også fortjener omtale, og som givetvis vil få det i også andre medier. Bogen kan på det varmeste anbefales til alle, der har bare et vist kendskab til perioden. 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Oldtidssagaerne bd. 4
Vikingerne ved Ruslands vugge
Da himmelen kom nærmere