Menu
Forrige artikel Næste artikel

Korstogene

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1379

Af cand. mag. Steen Ivan Hansen

Gennem næsten 200 år rasede den krig i Mellemøsten, som snart fik navnet Korstogene.  Målet var egentlig det hellige land og først og fremmest Jerusalem, men fjendtlighederne involverede næsten til stadighed også naboområderne, Ægypten, Syrien, Jordan, det nuværende Libanon, og heller ikke Tyrkiet med Konstantinopel eller Byzans (i dag Istanbul) gik ram forbi.

En lang periode med en vrimmel af med- og modspillere, som det kræver en ganske stor indsats at få styr på, og som trækker lange tråde gennem historien helt op til i dag. Det er måske det allervanskeligste at forstå: hvad handlede korstogene egentlig om? Var det kristendommens krig mod Islam, eller var det en kamp om kontrol over landområder, som var hellige for de kristne?  Var kristendommen truet af Islam på dette tidspunkt, eller var der andre motiver, der lå bag?  Og betød korstogene, at kristne og muslimer for evigt er dømt til evigt fjendskab? Spørgsmål er der nok af, og langt fra til alle spørgsmål kan gives sikre svar.

Det vil nok være svært at finde en større kender af korstogene end den engelske middelalderforsker Thomas Asbridge, som har skrevet flere bøger om emnet og ligeledes er kendt fra dokumentarer på tv og i radio. Dette, hans seneste værk, Korstogene – kampen om det hellige land, er skrevet med en meget ambitiøs målsætning: at fortælle hele historien om korstogene fra 1095 til 1291 set fra begge sider og med en vurdering af konsekvenserne af krigene op til i dag.

The Guardian kalder værket ”en tour de force af en fortælling”, og det er sandt nok: 765 teksttætte sider. Men Thomas Asbridges bog er ikke én linje for lang. Den er simpelthen blændende skrevet og Asbridge er dermed en fornem repræsentant for engelsk historieformidling, når den er bedst: levendegørelse og popularisering uden at gå på kompromis med fagligheden.

Det var pave Urban 2, der satte det første korstog i gang, og her påpeger Asbridge, at pavens begrundelser for hellig krig ikke holder vand. Ifølge paven var Jerusalem faldet i hedningernes hænder, og kristne blev udsat for grusomheder i det hellige land. Men der var ikke noget virkeligt pres på kristendommen i tiden op til korstogene, Jerusalem havde været under muslimernes herredømme i flere hundrede år, og situationen var ikke specielt anspændt eller ufredelig i tiden omkring 1095. Der lå snarere magtpolitik bag pavens ønske om korstog, for pavestolens position var under pres. Dette nye projekt: væbnet pilgrimsrejse til det hellige land, gav paven ny magt og indflydelse.

De følgende næsten 200 år er historien om religiøs fanatisme, idealisme, grusomhed og ridderlighed. Det ene korstog afløste det andet i en jævn strøm og efter den første triumf med erobringen af Jerusalem (i øvrigt i en kristen blodrus af vold overfor byens indbyggere), var de følgende begivenheder præget af få sejre og mange nederlag, ja reelt: fiaskoer. Hvad fik hundredetusindvis af franskmænd, tyskere, englændere, italienere m.fl. til at sætte livet ind i denne sags tjeneste? Hvorfor efterlod konger deres egne lande i en tilstand af politisk ustabilitet for at drage til det hellige land? Asbridges svar er ret klart: Egentlig ikke religiøs entusiasme, men derimod hellig egoisme. Paven lovede alle korsfarere fuld aflad for alle synder! Deltagelse i korstogene sikrede krigeren en plads i Paradis – direkte og udenom den frygtelige skærsild.

Alle korstogenes hovedpersoner beskrives grundigt i værket: Saladin, Richard Løvehjerte og Baybar, blot for at nævne nogle få af de vigtigste, og det fremgår klart, at der ikke var nogen helte- og skurkeside, der var storhed og grusomheder på begge sider. Det samme gælder dumheder, blandt andet vælger lederne af det 4. korstog i 1204 at plyndre Konstantinopel – hele spillet mellem de østkristne og latinerne er et af de mange aspekter, som tankevækkende trækkes frem.

Asbridge undgår at svælge i al den vold, korstogene afstedkom, men han skjuler den heller ikke. Et tilfældigt eksempel på hans overlegne stilistiske evne til at skildre begivenhederne:

Turanshah ”beordrede den menige hob halshugget” og gav en af sine irakiske løjtnanter besked om at forestå henrettelserne – en markaber opgave, der tilsyneladende blev løst med en kadence på 300 lig pr. aften.             

Trods bogens størrelse kan forfatteren dog ikke komme i dybden med alt, f.eks. nævnes Børnekorstoget kun ganske kort. Et par børn fik en åbenbaring, som førte til at flere tusinde børn meldte sig til korstog – og fik lov at tage af sted til en frygtelig skæbne: mange blev dræbt, andre blev taget som slaver. Men sådan er Asbridges bog, når man har læst denne mursten, efterlades man med lyst til at læse endnu mere om dette utrolige kapitel i verdens historie, f.eks. hans bog om det første korstog.

Korstogenes aktualitet er stor i dag med den forøgede debat omkring indvandring og den efterhånden ret fremmedfjendske holdning vi desværre ser i store dele af Europa i dag, og ikke mindst i Danmark. Asbridge efterlader ikke korstogene megen plads i dette billede. Korstogene efterlod ikke noget ulægeligt sår mellem kristne og muslimer – den konflikt har mange andre årsager. Ved middelalderens slutning var korstogene gået i glemmebogen, og først i begyndelsen af 1800-tallet med den voksende nationalisme blev de ”genoplivet” og gjort til symbol for en hellig krig. Den mere fredelige sameksistens med handel og kulturudveksling mellem øst og vest var endvidere et nok ligeså vigtigt aspekt af korstogene, som den negative med krig og kamp.

Thomas Asbridges bog fortjener den varmeste anbefaling, og forlaget People’s Press fortjener ros fordi de har givet os den på dansk og i en velskrevet oversættelse. En enkel anke over udgivelsen kunne måske være, at alle de smukke illustrationer er samlet som et indstik i midten, det er nok en lidt billigere, men også gammeldags løsning. Det ville have forøget illustrationernes værdi, hvis de blev anbragt i konteksten, ligesom de ikke så få kort ville have vundet noget ved farvelægning.

Men dette er småting: Sikken en bog - læs den, også selv om du måske ikke er umiddelbart optaget af emnet korstogene. Det bliver du. Korstogene – kampen om det hellige land, er historieformidling på et højt plan og skrevet med en utrolig sikker hånd.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Børglum Domkirke og Kloster i middelalderen
Middelalderbyen
Viborg Søndersø 1018-1030