Menu
Forrige artikel Næste artikel

Blekingegadebanden

Kategori: Bøger
Visninger: 296

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv.

Under stort mediebulder udkom så andet bind af Peter Øvig Knudsens værk om Blekingegadebanden. Aviser og andre mediers hovedhistorie med baggrund i bogen har været, at politiet havde været i stand til at stoppe Blekingegadebandens aktivitet, hvis der havde været et ordentligt samarbejde med PET, og det antydes, at man fra højeste sted stoppede nogle af de muligheder, der havde været for at forhindre det, der endte med mordet på en ung politimand i Købmagergade 3. november 1988.

Nu er det altid rart med bagklogskab, men det kan naturligvis undre, at PET ikke satte ind på mere afgørende vis i de tilfælde, hvor man han havde helt konkrete mistanker til banden, eller ”æblerne”, som banden blev kaldt af de palæstinensiske samarbejdspartnere, skønt banden for længst havde brudt med førerskikkelsen Gotfred Appel. Men der er fortsat mange forhold, man forundres over ved læsningen af bind 2. Ved slutningen af bind 1 havde gruppen netop brudt med Appel, og den charmerende førerskikkelse, Holger Jensen, havde mistet livet i Tilst ved Århus. 2. bind følger derefter udviklingen op gennem 80’erne, hvor de store kup mod pengetransporter mv. tog fart, blev sat i system og ledte frem til den skæbnesvangre morgen i november ved Købmagergades Postkontor. I bind 1 undres man over, hvordan tilsyneladende almindelige unge mennesker kunne blive fanget ind i en sekt, der ikke lagde fingrene imellem, når det gjaldt om at skaffe penge til PFLP. Hvor verdensfjern kan man blive, spørger man sig selv som læser.

Det med det verdensfjerne fortsatte for fuld styrke i 80’erne. Den ganske lille, tæt sammenvævede gruppe udviklede sig til en effektiv kriminel gruppe, der gik mest op i, hvordan man stjal biler, skaffede kommunikationsudstyr, våben osv., så man kunne udføre det ene spektakulære kup efter det andet. Og efterretningsvirksomheden! Både når det drejede sig om i måneder at fastlægge pengetransport-vaner, planlægge kidnapning og i helt klassisk forstand at samle de såkaldte z-files om jødiske personer, firmaer og folk med jødiske sympatier. Et kæmpe-kartotek, der hen ad vejen blev overført til mellemøsten, må man formode. Det virker alt sammen så langt ude, i virkeligheden så spejder- eller drengerøvs-agtigt, at det kan forbløffe, hvordan man holdt sig selv og hinanden oppe på sagen. Men sådan var det altså. Og det var blodig alvor!

I bogen medvirker en af gruppens medlemmer, kaldet Stemmen, som ser tilbage på begivenhederne og forsøger at sætte ord på de ting, der foregik. Også han kan se det vanvittige på afstand, men det kunne han ikke, mens det foregik. I bagklogskaben får han desuden også med, at hvis myndighederne havde presset gruppen noget mere, så ville den have indstillet sine aktiviteter. Tja, det er jo nemt nok at sige bagefter, men i et tilfælde stoppede banden dog, inden det gik helt galt. Nemlig i kidnapningen af den svenske milliardærsøn, Jörn Rausing. Her følger vi den minutiøse forberedelse på alle områder: Overvågning af Rausing, leje og indretning af sommerhus til brug som fængsel, indtil løsesummen blev udbetalt, køreruten fra kidnapningsstedet til sommerhuset, der  blev gennemkørt og indtegnet mange gange, der blev skaffet de rigtige våben og kommunikationsudstyr, bånd med indspilning af beskederne til familien blev indtalt på engelsk med svag arabisk accent, så man ikke kunne regne ud, at det var pæredanskere, der stod bag osv. osv. I sidste øjeblik afstod banden fra at udføre kidnapningen, hvorfor får vi aldrig helt præcist at vide, men under alle omstændigheder er det en del af historien, som gør stort indtryk, og som man sluger med store undrende øjne.

I det hele taget sluger man bogen, sikkert fordi den er fyldt med en masse interessante og overraskende detaljer. Detaljer, som Øvig er i stand til at videregive, fordi han har haft adgang til det kæmpemæssige efterforskningsmateriale – inklusive de store mængder materiale, som politiet fandt ved ransagning af Blekingegade-lejligheden – og det giver autencitet til en historie, som virker så virkelighedsfjern og fantastisk. Jo, de gjorde faktisk disse ting, udført de handlinger – det er ikke noget, Øvig har fundet på! Som sædvanlig fremstiller Øvig historien meget nøgternt og lige ud af landevejen. Han ønsker at lægge materialet frem – naturligvis udvalgt af ham og fremstillet i hans hånd – men uden idelige forsøg på moralske pegefingre og lignende. Det er også noget af det, der gør de to bind til så interessant læsning. I øvrigt er det nok værd at bemærke, at man bestemt skal læse begge bind. For hvor der i bind 1 er beskrevet hele den ideologiske overbygning og historien om, hvordan det kom så vidt med engagementet i en sekterisk del af venstrefløjen, så koncentrerer bind 2 sig om planlægningen og udførelsen af kuppene i 80’erne. Det vil formodentlig være endnu mere uforståeligt, hvis man ikke har læst bind 1.

Hoved-clou’et i beretningen er naturligvis kuppet i Købmagergade, som følges næsten minut for minut fra forbrydernes positioner, fra politiets vogne osv. Man læser med tilbageholdt åndedræt, selvom man jo godt ved, hvordan det slutter: Med nedskydningen af  Jesper Egtved Hansen, anholdelsen af fire af gruppemedlemmerne i april 1989, og det store gennembrud for efterforskningen, da gruppemedlem Carsten Nielsen torpederede en elmast på Kongevejen ved Birkerød, og politiet i bilen fandt de afgørende spor, der førte til fundet af lejligheden i Blekingegade. Alt det kan vi jo godt huske, men alligevel er det spændende som en kriminalroman at få gennemgået igen sammen med en masse detaljer, som man ikke kendte så meget til, bl.a. Carsten Nielsens håbløse flakken omkring inden den afgørende ulykke.

I Peter Øvig Knudsens to bøger om denne voldsomme detalje i det danske samfunds udvikling har vi fået om ikke stor kunst, så i hvert fald stor reportage med en fremstillingsevne, der kan gøre os i stand til at forstå og lære. Mange har formodentlig lært noget af Blekingegade-sagen: Politiet og dets efterretningstjeneste, venstrefløjen, retssystemet, politikerne og os almindelige dødelige, der får genopvakt evnen til at undres og prøve at sætte os ind i en verden så forskellig og så mærkelig, at man næsten tror, det er løgn. Men det er det ikke! Tak for oplevelsen Peter Øvig Knudsen! De to bøger gives de bedste anbefalinger!

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Hippie, bd. 1
Arven efter Hitler
Frankrig