Christianshavnerliv
Menu
Forrige artikel

Christianshavnerliv

Kategori: Bøger
Visninger: 406

 

Af Ida Munk

De to forfattere har begge nær tilknytning til Christianshavn, som netop i år kan fejre 400 års jubilæum. Anders Bjørn har været lektor i historie på Christianshavns Gymnasium, mens Jane Lytthans er uddannet folklorist med speciale i lokalmøder og lokalidentitet på Christianshavn, hvor hun har boet gennem de sidste 50 år. De er begge aktive i Christianshavns foreningsliv og udvalg.

De to forfattere har delt perioden mellem sig, således at Anders Bjørn har skrevet om de første 350 år, mens Jane Lytthans beskriver de sidste 50 år.

Formålet med bogen er ifølge Anders Bjørn at skrive en samlet fremstilling af hele den lokale historie. Det er en kronologisk fremstilling med fokus på socialhistoriske emner. Jane Lytthans skriver, at her fortælles nogle af de mange historier, som det nuværende christianshavnerliv bygger på. Det understreges, at disse beretninger fra de seneste 50 år ikke er en historisk redegørelse. Også Anders Bjørn inddrager ganske mange samtidige erindringer og beskrivelser. Hans kildemateriale i øvrigt er forskellige forskeres arbejde, som han bygger flere af afsnittene på – angivet i noterne.

De 400 år beskrives i fem kapitler, som finurligt nok skæres til efter årtierne, der begynder med 18 og slutter med17, således første kapitel fra 1618 til 1717 – ’Det første århundrede’, mens næste kapitel ’Christianshavns storhedstid’ lægges fra 1718 til 1817. Kapitlet ’Industrialisering og arbejderbevægelse 1818-1917’, ’Krise, krig og velfærd1918-67 og sidste kapitel ’En bydel i forandring 1968-2017’.

Legen med årstallene fungerer ikke helt: I afsnittet om storhedstiden fra 1718 nævnes det, at tiåret efter Den Store Nordiske Krig var præget af økonomisk krise og udbredt fattigdom (s. 51). Den krig sluttede som bekendt i 1720, så storhedstiden begynder vel først efter 1730, hvor også den globale handel skabte aktivitet på Christianshavn (s. 56). Storhedsperioden må vel også siges at slutte med underafsnittets titel: ’Katastrofeårene 1807-14’?  Lidt rundhåndet med årstallene er man også, når der i forordet nævnes en præsts omtale af Christianshavn fra 1868, som paralleliseres med en musikers udtryk 200 år senere – noten siger 2017, altså 149 år senere…

Det kan undre lidt, at kapitlet om storhedstiden kun fylder 75 sider, men det hænger formentlig sammen med det socialhistoriske fokus, hvor kildematerialet nok er mere sparsomt. Der inddrages således storpolitiske og landspolitiske forhold som baggrund for udviklingen på Christianshavn i perioden. Ind i mellem er det vanskeligt at udskille Christianshavn talmæssigt fra København og her gøres der en del formodninger. Som f.eks. i omtalen af det første demokratiske valg s. 141, hvor det formodes, at der pga den begrænsede stemmeret kun var 600 vælgere på Christianshavn, der kunne stemme. Dette tal er beregnet ud fra angivelsen af, at kun 6% af befolkningen havde stemmeret: dels kan man vel ikke projicere de 6 % ud på et konkret geografisk sted, dels var det trods alt 15% af landets befolkning, der havde stemmeret efter at de ”7 F’ere” -  fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede - var trukket fra.

Selv om fremgangsmåden er kronologisk, forekommer der en del gentagelser. Det skyldes bl.a. at de forskellige virksomheder omtales i flere afsnit f.eks. Kongelig Grønlandske Handel og B&W. Her ville det være en hjælp, hvis der var et indeks.

Bogen indeholder en stor mængde interessante kort og tegninger samt ikke mindst fotografier fra lokalarkivet samt gengivelser af breve og erindringer. Netop derfor springer manglen på et indeks i øjnene.

Det sidste afsnit skrevet af Jane Lytthans er tydeligvis skrevet af en engageret beboer, der gennem alle 50 år har fulgt med i og været en del af udviklingen. Det er en interessant (og sober) gennemgang af de forskellige voldsomme begivenheder og tiltag. Det gør indtryk her at få dokumenteret de gennem årene mange modsætninger mellem Københavns Rådhus – politikere som embedsmænd- og de lokale kræfter på Christianshavn. Det er ikke nyt, at man fra Københavns side har underkendt de lokale interesser på Christianshavn – det dokumenteres også i gennemgangen af de foregående 350 år, men her dokumenteres de konkrete forskellige forslag til f.eks. sanering og renovering af kvarterer og gadeforløb og den lokale befolknings energiske deltagelse i at fastholde og bruge fællesskabet til gavn for dette særlige område af København.  

Allerede i 1968 stiftede man et lokalråd, der blev inddraget i de store sager som Sofiegården, Christiania og byggeriet på Islands Plads. Christianshavns Beboerforening stiftet i 1972 har været særdeles aktivt i at formulere alternative planforslag til renovering og nybyggeri, der kunne sikre etablering af sociale institutioner, idrætsfaciliteter og erhverv. Man forsøgte f.eks. gennem fredning af tre bevaringsværdige pakhuse på Islands Plads at bevare noget af den historiske arkitektur, men alene et pakhus blev stående. Dog blev byggeriet af luksusboliger forhindret. På Wilders Plads forsøgte man også at få indflydelse på sammensætningen af byggeriet bl.a. gennem forslag udarbejdet af studerende på Arkitektskolen, men resultatet blev ”Det Hvide Snit”; bygninger med gavl mod havnen uden vinduer bygget af Dansk Totalentreprise for Lejerbo, ligesom byggeriet til Udenrigsministeriets tre grå betonbygninger, hvis planer man også protesterede over, da man ikke ønskede byggeri i stil med Ørkenfortet på den anden side af Torvegade. Men protesterne blev overhørt. Man lykkedes med at bevare og udvide Christianshavns Bibliotek gennem en folkelig aktion: ”Lån biblioteket tomt” i 1976. Der nævnes flere andre eksampler på modsætningen mellem Rådhuset og de lokale christianitter.

Beskrivelsen her af de sidste 50 år giver stof til eftertanke. Perioden kan ses fra andre vinkler og nuanceres, men denne fremstilling vil via bogen kunne give indsigt til en bredere kreds om, hvad christianshavnerne har involveret sig i og resultaterne af deres indsats.

Bogens mange erindringer og gengivelser af breve samt kort og fotografier understreger på glimrende vis det socialhistoriske fokus, der er bogens tilgang til beskrivelsen af de 400 års christianshavnerliv.

Historie-online.dk, den 4. september 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Fortællinger fra Selleberg
Vejle i kunsten - kunsten i Vejle
Geddes kvarterkort 1757