Menu
Forrige artikel Næste artikel

De Psykiatriske Plejeanstalter på Djursland

Kategori: Bøger
Visninger: 714

Af Karin Conradsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv

Ved Psykiatrisk Hospital i Risskov ligger et ganske spændende museum, der fortæller museets historie i udpluk. Museet rummer også et arkiv, hvis indhold – som forfatteren selv filosoferer lidt over – strengt taget i sig selv ikke fortæller noget særligt. En historiefortolker- og formidler må ind over for at trække historien ud af dokumenterne og give den videre til eftertiden.

Dette projekt har læge Verner Beyer Petersen efter opfordring kastet sig over, og det kommer han rigtig godt fra. Han er dykket ned i de skriftlige efterladenskaber fra plejeanstalterne i Dalstrup og Råmosegård på Djursland. En mindre del af bogen beskæftiger sig derudover med begrebet ”familipleje”: den historiske baggrund for indførelsen af familiepleje af uhelbredeligt sindssyge i Danmark, de grundlæggende ideer og beskrivelse af de første familieplejeforløb på Djursland.

Forfatterens udgangspunkt er en klar kritisk vinkling af de forhold, der blev budt de sindssyge, og det forstår man godt, når disse bliver åbenbaret for læseren. Ikke alene måtte de sindssyge leve med til tider mareridtsagtige symptomer uden mulighed for lindring med psykofarmaka (de dukker først op i 1950’erne), de måtte også finde sig i kummerlige levevilkår på institutioner, der ellers var oprettet for netop at kunne tage sig af dem. Beyer Peters lægger ud med at fortælle plejeanstalten Dalstrups tidligste historie. Der gives et generelt historisk rids over galskabens historie og herefter bliver der taget fat i den konkrete institution.

1904 ankom de første 15 patienter til Dalstrup Plejeanstalt, og de var alle sammen diagnosticeret som uhelbredeligt sindssyge. Oprettelsen af plejeanstalten var en konsekvens af en overbelægning på hospitalet i Risskov – man havde brug for et opbevaringssted til ”de uhelbredelige”. Senere samme år tog man imod det næste hold patienter, en gruppe på 20 mennesker. Disse patienter følger forfatteren så langt han kan. Det viser sig, at blot fire år senere var over halvdelen af gruppe to døde og at gennemsnitsalderen for de døde patienter lå på ca. 55 år! Af de første 60 patienter var efter fem år kun 37 stadig i live.

Dødeligheden var altså stor, og Beyer Petersen analyserer herefter de forhold, der blev budt de syge. Han kigger på kosten, på de epidemiske sygdomme, hygiejnen, tvangen og volden på anstalten – alle de faktorer, der kan være medvirkende forklaring til den høje syge- og dødelighed.

Bogen er godt skruet sammen. Der er en god sammenhæng mellem den overordnede historie om synet på og behandlingen af de sindssyge – og så de konkrete sager fra plejeanstalterne. Man er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at det er én, der kender det psykiatriske system inde fra, der har læst og tolket kilderne. Man fornemmer den sikkerhed, hvormed Beyer Petersen forholder sig til sindssygdomme, og det gør han uden overflødig brug af uforståelig fagterminologi.

Bogen er rigt illustreret, men desværre i en temmelig dårlig kvalitet. Tilsyneladende er alle billeder taget direkte fra andre tryksager, og det kan man se. Det ville have givet bogen et ekstra løft, hvis man havde gjort sig umage med at få fat i de originale billeder.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Verdenshistoriens største epidemier
Den blege rytter
Det hvide snit