Menu
Forrige artikel Næste artikel

De store rejser

Kategori: Bøger
Visninger: 754

Af Regitze Kruuse

Hvis man vil have det rette udbytte af bogen, skal man undlade at læse oversætter Werner Svendsens indledning, der giver et forkert billede af, hvad bogen rent faktisk indeholder.

Det første, der falder i øjnene, er det utroligt behagelige design; det er en fysisk flot bog med masser af velvalgte billeder og et godt kort til hver eneste rejse, så man ikke behøver spekulere over, hvor Yunnan, Cholula eller Sesheke mon ligger henne. Dog oplever man en lille pudsighed, hvis man blot kaster et hastigt blik på kortet s.45: Irland har tilsyneladende skiftet navn til Isle of Man! - Men ved at knibe øjnene sammen og holde kortet helt op til næsen, opdager man en diminutiv streg, der peger forbi Irland og ind på den forsvindende lille ø, hvis navn altså står med store bogstaver tværs over Irland.

En lille, sproglig munterhed er den til tider noget primitive, anglificerede oversættelse, fx: Mollusk, artefakt, arkipelag og adapteret. For slet ikke at tale om det meget engelske udtryk (s.263): "Den strækning, kragerne tilbagelægger." - Aha! Det er det, vi danskere plejer at kalde i fugleflugtslinie.

Dog er det ved alle rejser lykkedes at 'oversætte' engelske afstande til danske .... bortset fra Rejse 57, der underligt nok er angivet i engelske mil (ikke miles!).

Beklageligvis har der i slutningen af bogen (Mon korrekturlæseren er blevet træt?!) indsneget sig adskillige årstalstrykfejl, der dog er så tydelige, at man snildt kan gætte, hvad der burde have stået - fx s.253: "Portrætfoto .... taget i 1223".

To helt personligt irritationsmomenter er, når en forfatter ikke kan finde ud af at skelne mellem nutid og datid (hvilket hovedredaktøren har meget svært ved) - og henvisninger til sidetal andre steder i bogen. Jeg går altid ud fra som en selvfølge, at når jeg tager en bog i hånden, vil jeg sandelig læse den hele og ikke bare en eller anden del .... medmindre bogen er så rædsom, at jeg lægger den fra mig efter 25 sider!

"De store rejser" er et glimrende oversigtsværk, omend man ofte føler, at teksten blot opremser "så rejste han dertil og videre dertil og derfra dertil etc etc", for teksten er helt klart i referatstil med hovedvægten på en kort gennemgang af de enkelte rejser, der gik derfra og dertil. Man får ikke meget at vide om selve rejsen; om oplevelserne; om farerne; om naturen; om kulturerne - men heldigvis er der en bibliografi bagest, hvis værdi jeg dog ikke kan vide det mindste om, da jeg ikke har afprøvet værkerne .... endnu!

Hvis man ved lidt om opdagelsesrejser i al almindelighed, sidder man nok tilbage med en fornemmelse af, at man egentlig ikke rigtigt har fået noget at vide, som man ikke havde en anelse om i forvejen.

Bogens styrke er, at den kommer vidt omkring i hurtige glimt af alle de udfordrende rejser, som rejselystne - og hovedsageligt europæiske - mænd og nogle få kvinder har gjort siden menneskehedens første skridt i Afrika .... og dette er endnu en force: Ingen tidsperiode er overset eller smidt til side til fordel for fx nutiden. Bogen begynder sådan cirka for 100.000 år siden og slutter i går .... og med et forjættende glimt af fremtidens rejser til den dybeste havbund og det yderste rum.

Vi bliver i Rejse 9 præsenteret for Hannibal og hans lange vandretur fra Nova Karthago på Spaniens østkyst over Alperne til den sejge, 15 år lange kampe mod romerne op og ned gennem Italien, indtil han omsider i 203 fvt bliver kaldt hjem til Karthago i Nordafrika.

Den kinesiske admiral Zheng He fører os i Rejse 19 med på sine sejladser i Det Indiske Ocean fra Nanjing i Kina til Borneo, Indien, Arabien og Afrika i 1400tallet. I Rejse 44 får vi et tragisk glimt af 'The Trail of Tears', der (tvunget af den amerikanske hær i 1838-39) drev 15.000 cherokee'er fra deres hjemland i Appalachebjergene til Oklahoma, og som kostede 2-4000 mennesker livet. Det eneste oplivende i dén beretning er, at nutidens cherokee'er tilsyneladende har klaret sig godt i det nye land og åbenbart er nogle af de mere heldige, amerikanske indianere.

Trods de mange forskellige forfattere hænger bogen glimrende sammen; man opdager næppe, at næsten hver Rejse er beskrevet af sin egen forfatter. Ind imellem dukker der dog visse uforståeligheder op, når forfatteren går ud fra, at læseren har kendskab til resten af historien eller ved, at XX betyder det og det.

S.174: "Det berømte besøg på Galápagosøerne fandt i september og oktober 1835."   -  Ja? Og hvad skete der dér?

S.204: Livingstone, der er syg, får tilbud om hjemrejse, "men for Livingstone stod det uden videre klart, at en mand, der som han offentligt havde udtalt sig i fordømmende vendinger om slavehandelen, ikke på dette tidspunkt kunne lade sine ledsagere [der er afrikanske bærere] i stikken."  -  Ligger der en slavehandler på lur et sted?

S.211: "Og skildrede de malstrømme, der senere skulle trække et lille dampskib ned."  -  Sikkert en dramatisk beretning, som vi bliver snydt for.

S.233: "På et tidspunkt sejlede han .... ned ad Tarimfloden og blev bagefter klar over, at saltsøen Lop Nur havde ændret beliggenhed."  -  Nåda, hvad mon der var sket?

S.260: "Det var af afgørende betydning, at Fred Noonans kronometer ikke gik så meget som ét sekund for langsomt eller hurtigt."  -  Hvorfor?

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Håndbog for møllepassere
”af yderste Vigtighed for det hele Borgersamfunds Tryghed”
Sydslesvigs Danske historie