Menu

Håndbog for møllepassere

Kategori:
Visninger: 5172

Af Per Ole Schovsbo

Lise Andersen, der oprindeligt er uddannet etnograf, har påtaget sig sammen med Dansk Møllerforening og museernes Møllepuljen at samle og videreføre den mølletekniske kulturhistorie. Der en stor mundfuld, men Lise Andersen og møllernes venner gør det med kvalitet, indføling og konsekvens, som man kan overbevise sig over ved at erhverve Håndbog for møllepassere, der formentlig er én af den museale verdens mest detaljerede og gennemarbejdede kulturhistoriske faghåndbøger. Og ikke nok med det.  Baggrundslitteraturen er endnu mere frygtindgydende: Træk af dansk møllebyggeris historie, som Lise Andersen skrev efter sit mangeårige samarbejde med møllebygger John Jensen, og som Nordjyllands Historiske Museum udgav i 2011.  

Møllepasserbogens første afsnit fortæller lidt møllehistorie og om genopdagelsen af vindkraften som energikilde i nyere tid. Herefter et afsnit om møllebevaring. I dag er der ca. 270 vind- og vandmøller tilbage af de 5.000 omkring år 1900, og der mistes fortsat møller, fordi ejerne eller de lokaler ildsjæle (møllelaug) giver op overfor de mange problemer og forhindringer. Der er fx ikke særlige støttemuligheder til trængte møller, og vandmøllernes ofte århundredgamle dæmninger og stemmeværk ødelægges takket være moderne vandløbsregulativer, der skal sikre fiskenes frie vandring. Mange vindmøller er skæmmet af højt byggeri, og der er ikke i årtier ført systematiske tilsyn med de fredede møller ligesom fx med de jordfaste fortidsminder. Derfor skal møllepasserne ikke kun drive møllerne men også formidle møllernes lokale kulturhistorie, så de får den opmærksomhed, der sikrer deres istandsættelse og vedligeholdelse.

Lise Andersen mener også, at møllerne bør dokumenteres og det bevarede inventar - nyt og gammelt – sikres for eftertiden, ligesom de moderne materialer, der sættes ind, skal kunne identificeres og fjernes igen, uden at skade den originale konstruktion. Reparationer af inventar og mølleværk bør udføres af danske møllebyggere, der kender til danske traditioner – for at håndværket kan leve videre.

Møllepasserne – og os andre  –  får derefter en kortfattet teknologihistorisk oversigt, og møllernes forskellige dele forklares og navngives. Anmelderen undrer sig lidt over, at der ikke er mange lokale (dialekt-) udtryk og benævnelser, men det skyldes sikkert, at mølleriet og dets håndværk har været landsomfattende.

Herefter kommer Lise Andersen til møllemaskinerne: skråkværn, skallekværn, sigter, valsestole og elevatorer. Lidt om kornrensning som bønderne selv foretog inden de kom til møllen. Processen blev mekaniseret af de tidlige fabriksmøller for at sikre malervarernes ensartede kvalitet.

Herefter følger råd og vejledninger til møllernes daglige vedligeholdelse skrevet af én, der kender til mølleriets hverdage: begræns algebevoksningen på vandhjulet, sørg for at malerkarmen lukker tæt, smør lejernes bundspor med olie, træhjulenes kamme og stokke med talg og bivoks …. forårsklargøring af vandmøllen, efterspænding af bolte og kiler i vindmøllens vinger i tørkeperioder og meget mere. Her efterlades intet til tilfældighederne, fordi møllernes rette pasning og vedligeholdelse forlænger levetiden og styrker sikkerheden.

Møllens rengøring er vigtig for at undgå mider, biller og møl samt salmonella og mus. Hertil kommer bekæmpelse af borebiller og forebyggelse mod brand. Afsnittet rundes af med sikkerhedsregler for at beskytte møllen mod stormskader, møllepasserne og publikum mod ulykker forårsaget af vedligeholdelsesarbejder og møllernes arbejdende maskineri.

Hæftet afsluttes med en ordforklaring og der henvises til litteratur, tidsskrifter og relevante hjemmesider.

Efter læsningen er man fuld af beundring for den skare af ildsjæle der påtager sig det store bevarende og formidlende arbejde med møllerne, der giver landskabet karakter og historisk perspektiv. Det har i hvert af de 270 tilfælde krævet en solid økonomi, et godt helbred og mange flittige venner – samt ikke mindst en slidstærk udgave af Håndbog for møllepassere.

Denne side er senest redigeret 04-11-2014

Se relaterede artikler
Vi kan, når vi skal
Fortidens Nærvær - Historikeren Martin A. Hansen
Parlamentarismens krise