Menu
Forrige artikel Næste artikel

Inger min mor – Tyskertøs eller forbudt kærlighed

Kategori: Bøger
Visninger: 1030

BogFeature
Inger min mor

– Tyskertøs eller forbudt kærlighed

I Danmark blev der under og lige efter besættelsen født ca. 6000 børn, som har fået udlagt en tysk biologisk far. Faderskabssagerne blev behandlet i perioden 1940-1951 af Justitsministeriet, og befinder sig nu i Landsarkiverne og/eller Rigsarkivet.

Indtil for nylig var oplysningerne om faderskabssagerne i disse arkiver lukket land, også for de pågældende børn.

Mange faderskabssager, hvor faderen var tysker, blev enten mangelfuldt registreret eller registreret med en dansk far. Danske Krigsbørns Forening skønner at antallet af ”tyskerbørn” i Danmark med en tysk far og en dansk mor ligger på omkring 10-12.000.

Et af disse krigsbørn er forfatteren til den her omtalte bog.

”Inger min mor”, af forfatteren kaldet dokumentarroman, er beretningen om en 16-årig ung kvinde der forelsker sig i en tysk soldat. Hun bliver gravid i efteråret 1941, men den tyske soldat bliver ved byrettet frikendt for faderskabet. Ved en fingeret voldtægt forsøger Inger, at få en dansker dømt som far til barnet. Dette mislykkes imidlertid også.

For at undgå hån, skam og fornedrelse, gifter Inger sig i 1943 med en dansk sømand. Ved at blive dansk gift, undgår hun at blive udsat for de samme ydmygelser, som andre ”tyskertøser” blev det.

Selv om Inger blev gift og fik endnu et barn, savner hun den tyske soldat. Hun bærer på en stor skyld og skam, og venter hele tiden, at fortiden vil indhente hende. På sit dødleje fortæller hun lidt om fortiden til sin søn. Men hun er for syg, og der kommer kun brudstykker frem inden hun dør.

De næste 25 år efterforsker forfatteren faderskabssagen fra 1943, og får via flere hundrede dokumenter stykket et tidsskema sammen, der fortæller om Ingers gøren og laden. Han finder ud af, hvem der er hans biologiske far og finder samtidig tre brødre i Tyskland.

Forfatteren dokumenterer, at der blev begået fejl under retssagen. De internationale børnekonventioner blev tilsidesat, Mødrehjælpen og retssystemt svigtede. Efter henvendelser til ministre, landsret og byret, lykkes det forfatteren at få optaget den gamle faderskabssag. Ved hjælp af en DNA test får forfatteren dom for, hvem der er hans biologiske far. Og han får endelig en dåbsattest med navnet på hans biologiske far.

Forfatteren har fået kontakt med sine tyske halvbrødre. Han har set sin fars grav, og forstået at Inger giftede sig med en anden, men aldrig holdt op med at håbe på, at den tyske soldat vendte tilbage. Efter krigen gjorde Inger, hvad hun kunne for at skjule, hvem der var far til hendes barn. Men nu, mange år senere, er historien med forfatterens egne ord ”endelig endt lykkeligt”.

Bogen er først og fremmest historien om forfatterens mor, Inger, og hans egen søgen efter og anerkendelse af en biologisk far. Men den fortæller også et af de mørkere kapiteler af nyere dansk retshistorie, ukendt af mange. Det er historien om en af verdens mest restriktive arkivlogivninger, der ville forhindre krigsbørnene i at søge oplysninger om deres afstamning. Læs den og bliv klogere

FAKTA

Erik Oluf Otto Galvit:

Inger min mor 
– Tyskertøs eller forbudt kærlighed

Udgivet af forfatteren

288 sider, 299 kr.

Bogen kan købes i Bog & Idé, Næstved.

Forfatterens hjemmeside

Danske Krigsbørns Forening

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Vær mig nær
Ole Rømer - videnskabsmand og samfundstjener
Frode Jakobsen - En biografi