Menu
Forrige artikel

Mindesteder Fredericia og omegn

Kategori: Bøger
Visninger: 5403

 

Få danske byer har så spændende en historie som fæstningsbyen Fredericia. Hver morgen råbes der ’Honnør for flaget’, når det sættes over Prinsens Port. Og 5./6. juli forvandles Fredericia til  én stor troppeparade til minde om sejren over oprørerne fra Slesvig/Holsten i 1849.

Af Erik Ingemann Sørensen

Der er udgivet mange bøger om fæstningsbyen Fredericia. Denne gang er det lokalhistorikeren Rosa Engelbrecht, der kommer med et nyt bud under overskriften ’Mindesteder. Fredericia og omegn’. Et stort værk på 351 sider fyldt med billeder og fortællinger i særdeles fornemt layout.

Byen, der har fødselsdag den 15. december 1650, blev grundlagt efter Rigsrådets anbefaling af en fæstning, der kunne gøre Jylland mindre sårbar i krigstid. Senest var det de svenske lejetropper, der havde hærget landsdelen på det grusomste. Det blev Frederik den 3., der kom til at stå som ham, der satte det hele i værk. Beskedent blev den nye by derfor døbt ’Frederiksodde’.

Hele denne historie fortæller Rosa Engelbrecht fint om – fremragende støttet af egne, smukke fotografier. Og fortællingerne får vi rundt om på stederne. I øvrigt fint støttet af et helt specielt indeks bag i bogen.

Vagt ved krigergravene på Trinitatis Kirkegård

Mest kendt er byen nok for de traditionsrige dage 5. og 6. juli.  Tidligt om morgenen affyres kanonsalutterne fra volden, hvorefter reveillen går gennem byen. Den egentlige markering begynder klokken 11.00 med militær sørgemarch gennem byen. Fremme ved krigergravene skifter orkestret. Herefter er der sejrsmarch frem til Landsoldaten. Et pragtfuldt skue til minde om en af de få militære sejre vi har i vores historie.

Rosa Engelbrecht tager læserne med rundt til stederne, hvor de forskellige begivenheder fandt sted i 1849. Spændende og oplysende atter støttet af fine fotografier.

Et af Rosa Engelbrechts smukke billeder fra Fredericia vold

Om arbejdet med bogen skriver forfatteren: ”Fredericia er historisk set en ny by, men med en utrolig spændende historie. I nærværende bog har jeg valgt at beskrive ca. 225 af emnerne. Mit ønske er at fortælle om stederne på en måde, som giver nye vinkler på minderne. Jeg beskriver bevæggrunde til, at en markering blev besluttet, om stemningen ved afsløringerne og om eventuelle flytninger af mindemærker….” (s.15)

Mærkværdige udeladelser

Naturligvis står forfatteren over for mange valg, når en sådan bog skal skrives. Man kan slet ikke få alt med. Men der er dispositioner – fravalg – der undrer. Eksempelvis hører vi om den eneste kommunale skole inden for voldene: Borgerskolen eller rettere Købmagergades Skole. Fint. Vi får også en omtale af den katolske skole.

Det, der undrer meget, er, at der intet står om byens to store privatskoler: Markholt-Olesen og Grove Rasmussen. Begge særdeles velbesøgte. I dag er de slået sammen – i sig selv en spændende og aldeles dramatisk historie.

I kapitlet ’Landbrug bag voldene’ fortæller Rosa Engelbrecht om de avlsbrugergårde, der lå inde i selve byen. Mærkværdigvis går forfatteren uden om den sidste avlsgård, der stoppede. På hjørnet af Dalegade og Prinsensgade. Her oplevede jeg i barndommen køerne, der blev trukket ud gennem byporten og sat på græs. Så kom de tilbage i stalden, når det blev efterår.

Fredericia havde faktisk en ganske stor fiskerihavn. Dens historie er heller ikke kommet med.

Det undrer også, at Kjeld Hillingsø ikke er med som anvendt litteratur. Hans bog om fæstningsbyen er fremragende. Se anmeldelsen

Det er faktisk lidt ærgerligt, fordi bredden i byhistorien havde været større.

Men som nævnt: det er forfatterens valg.

Fornemme rundture

Det myldrer med spændende fortællinger fra byen. Men der er så sandelig også en verden uden for voldene. Og her kom vi også ud under kyndig vejledning af forfatteren. Naturligvis spiller treårskrigen en stor rolle. Men andet dukker så sandelig også op. Herunder en mindelund, der nok ikke er kendt af mange uden for Fredericia. Hvad der egentlig er synd. Lige på kanten af volden ligger den.

Mindelunden for de mange, der er omkommet i DSB’s tjeneste, blev indviet den 29. oktober 1939 under tilstedeværelse af statsminister Thorvald Stauning. Her er sten med navnene på de mange omkomne – og en særlig afdeling for de DSB-folk, der faldt i Danmarks frihedskamp. Det er et smukt og stille sted, der er værd at besøge.

Endnu engang er det slaget den 6. juli, der er styrende for vandringerne i omegnen, hvilket ikke er nogen dårlig ide. Byens vokseværk har for længst opslugt mange af stederne, så de kan være svære at finde. Men med Rosa Engelbrechts bog som guide er det muligt at gå på heldig jagt.

Bogen har en fornem ’Faktatabel’ med emneopdelt oversigt, der giver en fremragende søgemulighed til bogens sider. Flot lavet. Også en god litteraturliste er der.

Men det er en gåde med to eklatante udeladelser af ganske alvorlig karakter. Hvad der er baggrund for disse udeladelser er svært at sige. Men jeg skal forsøge her at rette op på det:

Erik F Rønnebech har gennem mange år udbygget sin fine hjemmeside: fredericiashistorie.dk Den er virkelig et besøg værd. Der er rigtig mange muligheder for at gå i dybden.

Den anden udeladelse er angivelsen af arkiv.dk. Skriver man Fredericia i søgefeltet får man adgang til næsten 50.000 billeder. Og man kan forfine sin søgning meget.

Hvor man kan være uenig i forfatterens valg af mindesteder med mere, så er det her så eklatant en fejl, at det i den grad svækker bogens validitet.

Derfor igen lidt hjælp:

Rønnebechs fine hjemmeside om Fredericias historie findes her

Men. Er man mest til bare at sidde hjemme i stuen og bladre, ja, så er ’Mindesteder. Fredericia og omegn’ en ganske udmærket bog, fin som den er - udover de nævnte indvendinger – i layout og tekst. Der er god grund til at sige tak til Rosa Engelbrecht for hendes arbejde.

[Historie-online.dk, den 11. december 2018]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Det lille sygehus’ rolle og betydning for et mindre samfund
Hardsyssels Årbog 2023
Krigsrådens datter