Menu
Forrige artikel Næste artikel

Napoleon Bonaparte

Kategori: Bøger
Visninger: 1117

Af Jakob Ørnbjerg, Ph.d. stipendiat, Aalborg Universitet.

Den britiske historiker A.J.P. Taylor udtalte engang, at moderne historie kunne nedskrives til tre mænds handlinger: Napoleon Bonaparte (1769-1821), Otto von Bismarck (1815-98) og Vladimir Iljitj Lenin (1870-1924). Til en begyndelse vil denne anmelder stille sagen yderligere på spidsen og vove pelsen med den påstand, at hverken Bismarck eller Lenin ville have drevet deres politiske projekter særligt vidt, hvis ikke Napoleon havde banet vejen for dem. Dette skal forstås på den måde, at Napoleons militære sejre over og efterfølgende besættelse og opløsning af Det Hellige Tysk-Romerske Imperium i 1806 gav startskuddet til de tyske nationalisters drøm om et samlet Tyskland, der for altid ville kunne holde Frankrig i skak. Bismarck realiserede med blod, jern og politisk mådehold denne drøm 1864-71, men med Den Første Verdenskrig 1914-18 fik drømmen karakter af et blodigt mareridt, der blandt mange andre ulykker banede vejen for Lenins russiske revolution i 1917. Alt sammen omvæltninger og begivenheder af en så voldsom karakter, at vi år 2006 stadigvæk lever med konsekvenserne af dem. Men hvem var han så denne Napoleon, hvis armeer og idealer satte Europa i brand og ændrede kontinentets skæbne for altid?

Dette spørgsmål søger en anden britisk historiker, Vincent Cronin, at besvare med den biografi over Napoleon, der her skal anmeldes. Biografien udkom på engelsk første gang i 1971, men altså først 35 år senere er den blevet tilgængelig i en dansk oversættelse. Cronin pointerer i forordet at hans bog, der for en stor dels vedkommende bygger på utrykt og hidtil ukendt kildemateriale, vil fokusere på Napoleon som det levende og nærværende menneske og  i særlig grad berette om de begivenheder, der gjorde den lille korsikaner til den, han var. Så hvis det er en minutiøs beskrivelse og vurdering af Napoleons utallige felttog, slag, belejringer og træfninger fra Marengo til Waterloo, man er ude efter, skal man altså finde sig en anden bog – Nu er læseren advaret!

Det er ikke hos Cronin, at man møder den djævel i menneskeskikkelse, som Paul Johnson har fremmanet i sin biografi om Napoleon, der tidligere er blevet anmeldt på Historieonline. Cronin skriver fyldestgørende, meget begejstret og til tider ganske humoristisk om Napoleons liv, og læseren er med hele vejen fra Napoleons opvækst på Korsika og læretid på det franske militærakademi til de store militære og politiske triumfer, der endte så brat med tilbagetoget fra Moskva, slaget ved Waterloo og seks års fangenskab på Skt. Helena. Cronin har virkeligt været dybt nede i både det trykte og utrykte kildemateriale, og resultatet er et væld af interessante og tankevækkende detaljer om Napoleon. Hvem vidste for eksempel, at Napoleon havde deltaget i en essay-konkurrence, som ung overvejede at melde sig til tjeneste i den britiske flåde og faktisk havde mange nære venner, selv om han er citeret for at sige, at venskab kun var et tomt ord. Man er derimod straks lidt mindre overbevist, når Cronin hiver Freud ud af mølposen og postulerer, at Napoleon led af kastrationsangst og til tider var fysisk tiltrukket af mænd. Dette udskiller dog ikke Napoleon fra mængden, for Cronin skriver på side 276, at homoseksualitet både før og nu er almindelig blandt franskmænd! Så nu skulle de gode englændere være advaret, hvis de planlægger en ferietur til Paris!

Cronin har tydeligvis fået et nært og næsten kærligt forhold til Napoleon, hvilket er ensbetydende med, at Napoleon vurderes overordentligt positivt og sættes op på en piedestal, hvor han vitterligt ikke hører hjemme, når man tager hans mange blodsudgydelser, besættelser af andre lande og kunstrøverier i betragtning. Cronins lovprisninger af Napoleon, som samfundsordenens bevarer og en mand, der var drevet frem af ære og kærlighed til den franske republiks idealer om frihed og lighed, bliver til tider direkte selvmodsigende. Ikke mindst, når man ved, at Napoleon i 1805 kronede sig selv til fransk kejser og på et tidspunkt rent faktisk forbød La Marseillaise, alle tiders mest revolutionære slagsang. Det taler heller ikke ligefrem til Napoleons fordel, at han drømte om at skabe et østligt imperium a la Alexander den Store, flere gange beordrede massakrer på krigsfanger og under besættelsen af Spanien praktiserede en beskidt terrorkrig imod civilbefolkningen, hvilket den spanske kunstner Goyas tegninger bærer vidnesbyrd om. Desuden havde Napoleon, når tingene på slagmarken gik skævt, en ubehagelig tendens til hurtigst muligt at stikke af og overlade sine tropper til deres egen skæbne.   

Bogen er fint oversat og smukt illustreret og afsluttes med et fyldigt afsnit med noter, kilder og litteraturhenvisninger, hvor den interesserede læser kan finde yderligere oplysninger. Dertil er bogen forsynet med appendiks A og B, hvori Cronin kaster et kritisk blik på memoireforfatteres syn på Napoleon og dernæst genudgiver Napoleons eneste forsøg ud i den skønlitterære genre.

Det ville dog have været rart om oversætter og forlag havde givet den en ekstra skalle, og konsekvent oversat/forklaret samtlige franske ord, titler, begreber og slangudtryk, frem for at dette blot bliver gjort drypvis og ikke altid første gang, det pågældende ord optræder. Desuden skriver Cronin af og til en kende for indforstået. Hvad dækker for eksempel udtrykket ”Nancy-dreng” over, og hvad drejede affæren om diamanthalsbåndet sig egentlig om? For at kunne besvare disse spørgsmål kræves vist et kendskab til fransk historie og kultur, der ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det overordnede indtryk af denne biografi om Napoleon er derfor en anelse mudret. Cronin skal have ros for sit arbejde med kilderne, for bogens detaljerigdom og for aflivning af diverse usande myter om Napoleon, men en mere kritisk tilgang til emnet og en vurdering af Napoleons mørke sider ville alligevel have været rart. Den interesserede læser kan jo evt. sammenholde Cronins positive beskrivelse af Napoleon med førnævnte Paul Johnsons negative beskrivelse og på den baggrund drage sine egne konklusioner. Det vil forhåbentligt give den mere afbalancerede vurdering af Napoleons liv og gerninger, som man savner hos begge forfattere.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Hertuger
Det ulykkelige slag
Den afmægtige – en biografi om Christian 7.